Det handler om eleverne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Læring i bevægelse - hvorfor?
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
5 IT-didaktiske principper
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Et væksthus for børn og voksne
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Den åbne skole.
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
I Mariagerfjord Kommune vil vi frem- me børn og unges muligheder for at få del i de gode jobmuligheder i frem- tiden. Derfor vil vi gøre flere børn og.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Internationalisering i og udenfor Danmark: Udover studieretningsfagene samfundsfag, matematik og psykologi inddrages andre fag, så oplagte tværfaglige.
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
NETVÆRKSMØDE OM UU, FOLKESKOLE & UNGDOMSUDDANNELSERNE Forventninger, muligheder, udfordringer & handlinger i lyset af folkeskolereform og omlægninger af.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Lærerprofessionen.
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
EUD reformen Voksensporet. Vad ved hvorfor Vad ved hvordan måske ikke.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Ny Fælles Naturfagsprøve
En dynamisk klub for børn og unge fra 5
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Skolernes trafiksikkerhedspolitik Skoleledermøde Onsdag den 17. marts 2010.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
Fællesfaglig naturfagsprøve på Øster Farimagsgades Skole
Almen Didaktik Indhold og form
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Introduktionsmøde for nye byrådskandidater
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Velkommen til fagligt samspil
Forretningsdomænemodel 30/5-2018
&.
Præsentationens transcript:

Det handler om eleverne ÅBEN SKOLE Det handler om eleverne Samarbejde mellem skole og lokalsamfund skal bidrage til at skabe fagligt dygtige og livsduelige børn og unge

Hvad siger Folkeskoleloven? Folkeskoleloven §3 stk. 4 & 5 • Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Ny tilføjelse juni 2017 ifm trepartforhandlingerne: I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder i form af partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse,«.

Hvad kan et udvidet læringsrum ? •Give mulighed for stoflig kontakt til autentiske genstande •Stille stor faglig viden til rådighed •Give eleverne en fælles erfaring og nye måder at arbejde på •Give nogle elever udfordring ved nye rammer og nye faglige autoriteter Hvad kan et udvidet læringsrum ikke nødvendigvis? •Erfaring i sig selv skaber ikke viden og færdigheder •Dialog og refleksion kommer ikke af sig selv •Aktiviteterne kan forblive oplevelser uden faglig og samfundsmæssig sammenhæng •Det er nogle bestemte typer af læring, der især tilgodeses. HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE OG HVAD SKAL ELEVERNE LAVE ? Det er altså ikke det eksterne/uformelle miljø i sig selv, men måden læreren bruger det eksterne miljø på, der kan give sammenhæng i læreprocesserne

Fælles for alle Åben Skole Ud af undervisningslokalerne MEN OGSÅ omverdenen ind i lokalerne En didaktisk metode (ex. hjemme/ude/hjemme) “Det gode besøg” - mere end sodavand, kvalificerede besøg med relation til Fælles Mål og den daglige undervisning Alle fag - også oplagt til tværfaglige forløb Alle klassetrin - også de store! Bygger på - og støtter - oplevelse og handling som giver forståelse Reform: Anvendelsesorienteret, praksisnært, variation i hverdagen og kobling til virkeligheden Kobling til bl.a. fælles naturfagsprøve i 9. kl. - skal inddrage praktisk arbejde og tage udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger

Erfaringer med skole-virksomhed Det er altafgørende, at eleverne arbejder med autentiske problemstillinger. Arbejde med faglige problemstillinger, der sættes i virksomhedens kontekst Besøget skal være en del af et længere-varende forløb på skolen ”før-under-efter” Fordel at involvere flere fag, virkeligheden er tværfaglig og det er nødvendigt at beherske flere discipliner.

Læreren

Autentiske problemstillinger Tømrerfirmaet H. Nielsen & Søn, Næstved: Hvordan kan vores affaldshåndtering optimeres, så vi mindsker udgifter og spild? Kompetencer: UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING KOMMUNIKATION Fælles mål F/K: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, proces og produkt Fælles mål F/K: Eleven har viden om teknologi i industri og landbrug Fællesfagligt fokusområde: Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer

Banker

Inspiration fra andre kommuner: Organisation og forpligtigelse Byrådet i Hillerød har vedtaget, at alle skoler fra august 2014 skal indgå 3 partnerskabsaftaler, heraf med mindst én erhvervsvirksomhed. 10-ugers forløb, herunder 5 hele dage til Åben Skole (Hellebæk Skole, Helsingør) Skive DNA - bl.a.byens værker Herlev naturfaglig rygsæk (faste besøgssteder, fast klassetrin (5.-6.kl) Frederikssund Inno-elev (bredt udbud, valgfrit men mindst 3., 6, og 8. klasse) København (åben skole ambassadører) Fredensborg (skolen i virkeligheden)

Det praktiske - økonomi, organisation, udvikling, videndeling Hvad kan skolen gøre for at støtte åben skole forløb i undervisningen? Økonomi: Entré, Materialer,Transport Organisere skemaer/sikre fleksibilitet så to lærere kan tage afsted Indgå partnerskaber (centralt/decentralt) med f.eks. virksomheder - så det ikke er op til den enkelte lærer at arrangere Afsætte tid til udvikling af lokale undervisningsforløb f.eks. med offentlige og private virksomheder Videndeling i fagtemas om åben skole erfaringer

Til diskussion: Etablerer skolen samarbejdsaftaler - eller er det op til den enkelte lærer? Krav om åben skole samarbejder fx på bestemte klassetrin? Skal åben skole forløb kobles direkte til Fælles mål? Hvad med Understøttende undervisning? Forventning til før - under - efter forløb? Hvordan sikres de praktiske rammer for åben skole, fx lærerressourcer til at tage ud af skolen, forberedelse, evt. udgifter? Kan forældrene inddrages i planlægning og gennemførelse af nogle åben skole aktiviteter? (se skole&forældres forslag til princip)