Sundhedspædagogik i skolen - værdier, kontrol og dilemmaer Sundhedsplejen Rudersdal September 2013 Karen Wistoft Professor (mso), institut for Læring Ilisimatusarfik Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Oplæg 1 Hvad er sundhedspædagogik? Hvad er pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse? Dominerende pædagogiske forestillinger i sundhedsplejen Værdiafklaring Eksempler på forskellige sundhedsbegreber Sundhedsdidaktiske (undervisnings-) kompetencer Eksempler på sundhedsundervisning

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Indledende spørgsmål Hvordan arbejder vi med børn og unges motivation, læring og forandring i sundhedsfremmende retning? Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikke-pædagogisk tilgang til motiverende processer? Hvad betyder det at give afkald på kontrol og styring ift. elevernes læring? Hvorfor er det i givet fald nødvendigt at afklare værdier og opfattelser af sundhed? Hvilke udfordringer står undervisningen i skolesundhedsplejen så overfor?

Pubertetsundervisning 5. klasse 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Pubertetsundervisning 5. klasse Selvvurderinger Efterspørgsler Sjovt! Mange er positive overfor undervisningen Få negative: ”ville gerne undvære det” Succeskriterier: elever der snakker/deltager aktivt, lytter/er engagerede, ro! Vurderinger: sjovt, rart, glade og tilfredse  - få fokuserer på viden Ikke andre pædagogiske (fx læring, kompetenceudvikling, refleksion, nye holdninger, personlig udvikling mm) Kollegial sparring (og supervision?) Nytænkning! Bedre forberedelsesmateriale: lærebøger, artikler Nyt undervisningsmateriale: ny pubertetskasse, billeder og film til eleverne Tid til selv at udvikle undervisningen (materialer, plan – og mål?) Pædagogisk kompetenceudvikling  ‘pubertetsdidaktik’

Sundhedssamtalerne 3, 6 & 8. klasse 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Sundhedssamtalerne 3, 6 & 8. klasse Behov for nytænkning Deltagerorientering Handlingsorientering? Positivt fokus: afsæt i elevernes værdier, styrker, oplevelser, forståelser/begreber Faglighed kombineret med pædagogik Individualitet  socialisering

Paradigmeskift i skolesundhedsplejen 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Paradigmeskift i skolesundhedsplejen Hjælp Omsorg og støtte Opsyn og råd Evner Personlig udvikling Læring og forandring

Sundhedsfremme og forebyggelse 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige typer mål Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitetsopbygning (+) Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: identificere og eliminere risici (-) Det værste (nedsat aktivitetsniveau, lavt selvværd, afmagt, ensomhed og sygdomstegn) elimineres

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik, fx: Sundheds- eller helbredsmål med pædagogiske midler Fx vægttab m aktiviteter, der implicerer læring og kompetenceudvikling Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx personlig udvikling og socialisering, der implicerer viden om robusthed (tanker og følelser) og mental sundhed (psykiske og sociale elementer)

Hvordan kobler I sundhed og pædagogik? 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Hvordan kobler I sundhed og pædagogik? Sundhed som mål? Læring/forandring som mål? Pædagogiske midler/metoder? Hvilken viden? Hvordan? Sundhed som middel/metode? Hvilken viden? Hvilke metoder?

Sundhedspædagogik i skolen 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Sundhedspædagogik i skolen Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Sundhedsaktiviteterne, -samtalerne og undervisning i klasserne kan reflekteres, planlægges og håndteres sundhedsdidaktisk Formål(begrundelse) Mål Form Indhold

Typiske sundhedspædagogiske mål 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Typiske sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både elevernes og lærernes), der er på spil At sikre muligheder, som eleverne og kan bruge i forhold til at fremme egen (og evt. også andres?) sundhed

Intentionel praksis – hvad betyder det? 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Intentionel praksis – hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: læring og forandring

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Nøglebegreber Lyst til at lære! (motivation) Selvindsigt Fællesskab Frihed Handling Oplevelse Forandring

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 De tre grundelementer At kunne (hvordan) At ville (hvorfor) At vide (hvad)

Pædagogisk sundheds-fremme 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Pædagogisk sundheds-fremme At leve At lære På den ene side at leve et sundt eller godt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt/godt

Pædagogisk forebyggelse 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Pædagogisk forebyggelse At beslutte mht. risiko At kunne bruge viden/oplysning På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) På den anden side at kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundheds-oplysning

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et generelt sundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til eleverne på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Dernæst må man skelne mellem sin egen og den enkelte elevs opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, mennesker selv oplever, de har

To dominerende pædagogiske forestillinger 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed ude fra Sundheds inde fra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle?

Refleksiv sundhed (Wistoft, 2009) 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Refleksiv sundhed (Wistoft, 2009) Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde Den sundhedspædagogiske opgave bliver: At koble menneskets selvregulering/læring til den professionelles viden og faglighed Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning for menneskets mentale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Den refleksive vej Det drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: At skabe åbenhed og afklare værdier At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Relationen Indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og sundhedspædagogiske kompetencer Kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og videns- og erfaringsudveksling

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Tre typer mål Sundhed udefra Yderstyring Adfærdsmodificering Sundheds indefra Selvomsorg Selvregulering Refeksiv sundhed Værdiafklaring Lyst til at lære

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Vores måltyper? Hvor står vi rent måltypemæssigt? Hvilke måltyper opererer vi med? Hvad kendetegner måden vi sætter mål på? Er der noget, vi er særligt tilfredse/ utilfredse med mht. mål?

Fokus på værdier – hvorfor det? 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Fokus på værdier – hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed handler også om at leve et godt liv Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre – i en sundere eller bedre retning  Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppes værdier

Sundhed - et værdibegreb? 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Sundhed - et værdibegreb? Sundhed bliver en værdi: Når sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end det noget andet (sygdom, dårligt helbred…) Når sundhed er noget, der foretrækkes Sundhed er for mange noget værdifuldt – vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres i en form – som noget, man kan tilslutte sig!

Grundlæggende antagelse 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle eller forebyggelseskonsulenter til mennesker/ målgrupper eller fra én kontekst til en anden

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Værditypologi Individuelle værdier Sociale værdier Andres værdier Personlige værdier (som andre tillægger mig) ’Alter ego’ værdier (mine værdier i andres øjne) Værdier bundet til normer, vaner, rutiner Værdier bundet til bestemte funktioner og opgaver Faglige værdier (viden og professionel identitet)

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Værdiafklaring At kunne skelne mellem: Egne og andres værdier Individuelle og professionelle værdier Egne værdier i den andens øjne (alter ego) En evne til smidigt at skifte blik

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Viden og værdier VIGTIGT: På den ene side afklare den viden og de værdier, man som fagperson trækker på På den anden side at tage børn og unges viden og værdier alvorligt  interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for dem!

Eksempler på værdikonflikter 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Eksempler på værdikonflikter Bredt og positivt sundhedsbegreb med deltagerorinterede tilgange vs. Biomedicinsk sundhedsbegreb med syn på sundhed vs. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb med syn på mennesket

Bredt og positivt WHO (1947) ”Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed” To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013

WHO’s Ottawa Charter (1986) 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 WHO’s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Pædagogiske tilgange Deltagerorientering (empowerment, sundhedsfremme, resurser, mentalt ejerskab, meningsfuldhed mv.) Fællesskaber (community approach, grupper, viden- og erfaringsdeling, sociale aktiviteter) Demokratisk dannelse (aktiv involvering, med-beslutningstagning, deltagelse i målsætningsarbejde) Settingperpektiv (læringsmiljø, ‘whole school approach’, multikomponentindsat, forskellige aktører) Handleorientering (‘hands on’-aktiviteter, praktiske gøremål, handleerfaringer)

Biomedicinsk sundhedsbegreb 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges Karen Wistoft september 2013 17-09-2018

Inuit sundhed (etnisk sundhedsbegreb) At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er derude (naturen) Det gælder om at finde sin plads i naturens orden… Karen Wistoft september 2013 17-09-2018

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Inuk Lys - sjæl Ånd - krop Navn -identitet

Sundhedspædagogisk værdiafklaring 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Sundhedspædagogisk værdiafklaring Kunne arbejde professionelt med børn, unge og familier, der har en anden forståelse af sundhed og andre værdier, end man selv har Kunne skelne mellem egen og andres opfattelse af sundhed Kunne arbejde pædagogisk med forskelle Kunne ’forstyrre’ børn og unge på en stimulerende måde Kunne skabe et meningsfuldt og aktivt miljø

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Ex. ‘Haver til Maver’

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Lyst til at lære Intet tyder på at leverne ikke har lyst til lære De kobler sig på undervisningen, suger til sig, stiller mængder af spørgsmål, og prøver at gøre tingene selv… De er stolte og anerkende overfor hinandens haver, afgrøder, retter og andre præstationer

Dedikeret undervisning 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Dedikeret undervisning Underviserne udtrykker deres passion i ord og handling Undervisningen er ’højest personlig’ Underviserne har passion for at vise deres passion Byder eleverne inden for… Eleverne får lyst til at gøre, røre, smage, tage sig af og lære at passe på det, de har med at gøre Kærlighedskommunikation: en person handler for at den anden skal opleve (Luhmann, 1987; 1995)

Kombination af oplevelse og handling 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Kombination af oplevelse og handling Kombination 2 meningsdimensioner Oplevelse  saglig meningsproduktion Handling  social meningsproduktion (Luhmann, 2000; Wistoft 2012) Saglig mening Social mening Lyst til at lære

Pædagogisk evaluering 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Pædagogisk evaluering Vurdering af undervisningens virkning, kvaliteter, potentialer, alignment, udfordringer og evt. mulige barrierer Vurdering af elevernes udsagn – tyder de på, at de har ændret syn, holdninger, blevet mere bevidste og motiverede for at ændre noget?

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Pædagogisk kvalitet? Er undervisning, aktiviteter og sundhedssamtaler i overensstemmelse med mål og retningslinjer? Er ressourcer og kompetencer tilstrækkelige? ”Er vi godt rustede til undervisning og sundhedssamtaler”?

Karen Wistoft september 2013 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Alignment? Matcher undervisningens mål, metode og indhold elevernes forudsætninger? Er den konkrete undervisning justeret og tilpasset eleverne? Er vi tilfredse med vores metoder/koncept, undervisningsmateriale og aktiviteter? Er vi tilfredse med elevernes deltagelse og læringsudbytte? Er eleverne tilfredse med undervisningen?

Barrierer i undervisningen 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Barrierer i undervisningen Hvad motiverer eleverne til +/- deltage aktivt? Hvilke forbehold har de elever, der ikke deltager? Hvilke barrierer oplever vi selv i forhold til retningslinjerne, nye undervisningsplaner og metodeforslag?

Grundspørgsmål sundhedssamtaler 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Grundspørgsmål sundhedssamtaler Baseres sundhedssamtalerne på dialoger mellem sundhedsplejeske og elever og eleverne imellem? Lægger samtalerne op til meningsfulde refleksioner blandt eleverne? Hvad giver de udtryk for? Reflekterer de over, hvad det vil sige at…? Hvilken type spørgsmål og hvilken samtalemetode anvender vi? Hvordan kombinerer vi kontrol og elevernes værdier? Hvilket læringsudbytte har eleverne af at deltage i sundhedssamtalerne?

Grundspørgsmål pubertetsundervisning 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Grundspørgsmål pubertetsundervisning Får eleverne forståelse og brugbar viden om sundt sexliv, kønsorganer, sexsygdomme og brug af prævention? Hvordan sikres alignment? Hvordan tilpasses undervisningen elevernes værdier, indsigt og erfaringer? Hvordan gøres undervisningen levende og vedkommende? Hvordan sikres det, at undervisningen ikke falder tilbage til traditionel formidling af risici og moraliserende budskaber?

Didaktiske kompetencer 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Didaktiske kompetencer Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) Kunne slippe styring og kontrol Kunne afklare egne og kollegiale værdier Have blik for elevernes indsigt, værdier og opfattelser Kunne kvalificere elevernes idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete aktiviteter Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder Kunne involvere sig ’ægte’ i arbejdet og løbende reflektere over egen opgaveløsning

Kollegiale udfordringer 17-09-2018 Karen Wistoft september 2013 Kollegiale udfordringer Kunne se en sag fra flere sider Være opmærksom på både egne og andres værdier og de grundantagelser, værdierne bygger på Være opmærksom på egne og kollegers forskellige kompetencer Være i stand til at åbne sig over for samarbejde om viden, værdier og metoder Kunne skabe rum for fælles refleksion Forholde sig åbent til hinandens forventninger og roller