Sundhedspædagogiske settings

Præsentationer af emnet: "Sundhedspædagogiske settings"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedspædagogiske settings
Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU

2 Karen Wistoft september 2013
Karen Wistoft september 2013 Sundhedspædagogik At leve At lære På den ene side: have mulighed for at leve sundt På den anden side: deltage i læreprocesser, der støtter evner, vilje og muligheder for at leve sundt

3 De nye settingsforståelser
Opgør med den snævre forståelse: sundhedsundervisning i en setting Bredere forståelser: anerkendelse af at de steder, hvor folk lever, arbejder, leger eller elsker (Ottawa) spiller en afgørende rolle for sundhed, velvære og trivsel Aktuelle begreber: Settings for health The settings approach Health promoting settings Healthy settings Organizational development for health Systems development for health Ecological development for health

4 Dominerende settingsperspektiver (Mark Dooris)
Økologisk model for sundhedsfremme Individ  population, sygdom  sundhed, risikofaktorer  holistisk sigte = støtte menneskers ‘hele liv’ inkl. miljø og værdier Systemperspektiv (kompleksitesteori) Komplekse, dynamiske, uforudsigelige, gensidigt forbundne systemer og relationerne mellem disse  interaktion Organisationsudvikling/-forandring ‘Whole system thinking’  målet at lejre sundhed i kulturen og i hverdagslivets rutiner (fx på en skole) = skabe sundt miljø

5 Evidens og evaluering Settinstilgangen står relativt svagt i spørgsmålet om (sundhedsvidenskabelig) evidens Ofte har tilgængelige ressourcer for evaluering af sundhedsfremme fokus på enkeltstående problemer, individer, risikofaktorer – frem for på settings Diversiteten i en settingtilgang er ofte en udfordring if. at skabe resultater, der tillader sammenlignelighed, generaliserbarhed og overførbarhed Ikke muligt at anvende lineær kausallogik!

6 Nødvendig forskydning
Hvad foregår der? Hvordan kan vi komme målgruppen i møde? Hvordan kan vi frembringe viden om, hvad der virker?

7 Evaluering af ‘Haver til Maver’

8 Evidens i betydningen ”What works”?
Hvad virker, hvad virker ikke? Hvordan virker/ikke virker det? Under hvilke omstændigheder virker/virker det ikke? Hvorfor? Hvad er bedste praksis?

9 Koblingen Natur Køkken Haver

10 ‘Haver til Maver’s 4 dogmer
Frirum med anerkendende pædagogik Kobling af haver, køkken og natur Oplevelsesbaseret læring/undervisning Økologisk jordbrug

11 Frirummet Eleverne føler sig set og mødt og samtidig mere frie end andre steder Får lov til ting, de ikke får lov til hjemme (knive, bål m.m.) ”Jeg har det bare sådan, at man tænker ’yes’! hver dag man skal i Haver til Maver, for så har man ikke det der indelukket i klassen, man har friheden” (pige, 4. klasse)

12 Lærerne om frirummet ”Man kan egentligt godt sige, at Krogerup er lidt af en tidslomme med den frihed, som ikke er så meget i børns liv, fordi de er så overvågede. Vi overvåger dem selvfølgelig også lidt, men de får alligevel lov til at rende rundt for sig selv” (lærer, 3.klasse)

13 Madlavningen ”Madlavningen er børnene enormt gode til… de spiser det alt sammen og siger til hinanden, at ’jeres mad smager også godt’. Der er ikke nogen, der går rundt og håner hinandens mad. De er faktisk høflige over for hinanden… og de spiser det alle sammen, og det er en vigtig ting” Lærer, 2. Klasse

14 Lyst til at lære Intet tyder på at leverne ikke har lyst til lære
De kobler sig på undervisningen, suger til sig, stiller mængder af spørgsmål, og prøver at gøre tingene selv… De er stolte og anerkende overfor hinandens haver, afgrøder, retter og andre præstationer

15 Settingens betydning Uforudsigelighed (koen kælver, haren spiser salaten …) Stedet byder eleverne inden for… Underviserne udtrykker deres passion i ord og handling Undervisningen er ’højest personlig’ Eleverne får lyst til at gøre, røre, smage, tage sig af og lære at passe på det, de har med at gøre - de overskrider grænser (smag, bevægelse, aktiviteter) Sundhed er ikke italesat, men ingen tvivl om, at settingen er sundhedspædagogisk (obs. mål) Eleverne lærer også at passe på jorden og hinanden De får oplevelser, klare billeder og lærer at forholde sig til økologisk sundhed

16 Kombination af oplevelse og handling
2 Meningsdimensioner Oplevelse  saglig meningsproduktion Handling  social meningsproduktion (Luhmann, 2000; Wistoft 2012) Saglig mening Social mening Lyst til at lære

17 Referencer Wistoft, Roed Otte, Stovgaard & Breiting (2012) Haver til Maver – et studie af engagement, skolehaver og naturformidling. 2. udg. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Wistoft & Stovgaard (2012). Lyst til at lære. Evaluering af konceptet Haver til Maver. MONA 2012/1. Wistoft, K. (2012) Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen. København: Hans Reitzels Forlag. Wistoft, K. (2012) The desire to learn as a kind of love: gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning: