Erfaringer med test og prøver på BAI´s område

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Praktikcentre – en nyskabelse i erhvervsuddannelsesloven
Samspil med den offentlige sektor er afgørende
22. juni 2014 Status på projektet ’Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært’
Grundlæggende IT, niveau G
Folkeskole-reformen August 2014.
DANSK-HISTORIE-OPGAVE
EU Socialfondsprojektet
Job & Uddannelse i Øresundsregionen Projektmål: at øge hverdagsintegrationen og mobiliteten over Øresund.
Realkompetencevurdering i Danmark
Præsentationsskabelon til Forpremiere 26. februar 2013 UDFYLD KONCEPTNAVN.
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Vurdering af basale færdighed, FVU og IKV i AMU
Skolereform august 2014………………
Hvad er AMU’s placering i uddannelsessystemet? Hvem laver AMU?
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
AMU evaluering Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete Giehm-Reese, Region Midtjylland.
- et udviklingsprogram om forsøg med kompetencecentre Voksen- og efteruddannelse i centrum VEU-årsmøde 6. April 2006.
Inspiration til reformarbejdet
Den teoretiske undervisning og teoriprøven
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Arbejds- og Udviklingsgruppe Seminar 2
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
God læring God undervisning
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling af administrative medarbejdere.
Mundtlig matematik eksamen
Lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesinstitutionens redskab i arbejdet med kvalitetssikring.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
Øget behov for kompetenceudvikling - og hvordan kan AMU spille ind.
”NETFORSØ GET” – Forsøg med digitale opgaver CMU-konference Maj 2016.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Bilag 1. Forandringsteori TUP-projekt Én fælles VEU-center tilgang til IKV i AMU 1. Problembeskrivelse VEU-center Nords udbydere mangler en tværgående.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
Beskæftigelsesreformen - uddannelse til arbejdsløse v/Uddannelsespolitisk konsulent Claus Eskesen.
LUU konference d. 20. oktober 2009 Oplæg v. Gitte Vind, formand for EPOS Samarbejdet mellem EPOS og de lokale uddannelsesudvalg.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet er den centrale klageinstans på hele natur-, plan- og miljøområdet. Vi har til opgave at tage hensyn til borgernes.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lyst til at lære – Skabe lyst til at lære – Lyst til at lære fra os Velkomstbrevet TUP2011 Projekt Transfer i AMU.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Bilag 1. Forandringsteori for udviklingsprojektet ‘Struktureret IKV i AMU’ 1. Problembeskrivelse Der bliver gennemført for få IKV i AMU-forløb inden for.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Analyse af prøveformer og test i BAI´s arbejdsmarkedsuddannelser gennem forsøg og evaluering BAI OUP 2015.
BAI konference 2016 Velkommen Konferencens temaer Hyggesnak
Velkommen til undervisning af arbejdsmiljøgrupper
Selandia Medarbejdere: Martin Dilling-Hansen,
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Teoretisk pædagogikum
3 partsaftaler Forebyggelse af rekrutteringsudfordringer
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Den Udbud og prøver i Amu
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Det kompetente Nordjylland
TREPARTAFTALENS FORVENTEDE BETYDNING FOR SOSU SKOLERNE
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige
”Trepartsaftalens betydning for skolerne og efteruddannelsesudvalgene”
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Erfaringer med test og prøver på BAI´s område

Fra trepartsaftalen Virksomhederne efterspørger fleksible og effektive uddannelsestilbud med højt læringsudbytte. Anvendelse af test/prøver kan bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes, samtidig med at test/prøver kan være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes. Det langsigtede mål er, at flere på arbejdsmarkedet kan dokumentere deres kompetencer og dermed øge muligheden for mobilitet og tilpasning på arbejdsmarkedet.

Fra trepartsaftalen Indføre et generelt krav om, at offentligt udbudte AMU-kurser skal afsluttes med en prøve med henblik på at styrke overførbarheden, kvaliteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Prøverne skal knyttes op på den enkelte uddannelses tilrettelæggelsesform og indhold. Prøverne skal være centralt stillede af efteruddannelsesudvalgene, som får til opgave at stå for udvikling af test og afprøvningsværktøjer i samarbejde med relevante myndigheder og skoler. Prøveafholdelsen skal ske i naturlig forlængelse af kurset i et enkelt format og uden brug af censor.

Fra trepartsaftalen Parterne får derudover til opgave at være garanter for, at afprøvningen anerkendes på arbejdsmarkedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som kurset retter sig imod. Den enkelte uddannelsesinstitution skal sikre, at der tilbydes prøver. Dertil skal uddannelsesinstitutionerne kunne opgøre, hvor mange elever der består prøverne, så der løbende kan udarbejdes en kvalitetsvurdering af skolerne. Denne kan fx indgå i en dialog om, hvorvidt skolerne skal bevare deres udbudsret ved udbudsrunderne. Det skal være muligt at tage en prøve igen eller tage kurset forfra, hvis man ikke består den afsluttende prøve i første forsøg.

Erfaringer med test Certifikat-, kontrakt- og eksamensuddannelser AMU´s målgruppe: Mange har problemer med at regne, læse og skrive, men ser positivt på prøver. Der er ingen grund til at have berøringsangst overfor målgruppen. Dog har præsentationen, forberedelsen og præmisserne stor betydning. Faglærere ønsker prøver som redskab i undervisningen og har i et vist omfang allerede anvendt selvudviklede prøver Prøver virker disciplinerende og prøver kan anvendes med et læringssigte Prøver lader ikke til at være en barriere for lyst til uddannelse

Erfaringer med test Ensartethed i niveau og undervisning på tværs af skoler – gennemsigtighed for brugerne af AMU Anerkendelse af uddannelserne i branchen og i det øvrige uddannelsessystem Styrker læring og dokumenterer Der skal stadig være kursisten og læringen der skal være i centrum og være udgangspunktet Kursisterne skal være sikre på, hvad det er der er måleparametre, vurderingskriterier mv.

Opgaver Central udvikling af ”gode” test, der gennemføres uden at det går på bekostning af undervisningen Det der undervises i, og det der testes, skal harmonere – undervisningsmateriale/undervisningsplaner Konsekvenser af testresultater fastlægges Omfang af tests - hvilke kurser skal/bør fritages Anvendte digitale systemer/platforme

Forberedelse, indhold og feedback Formålet med prøve og test skal være synligt og klart før kursusstart Prøven eller testen skal afspejle det der er undervist i Vurderingskriterier skal være tydelige for kursisten Forbered kursisterne på prøve og niveau Feedback på prøveresultat og konsekvenser At præsentere prøven på en hensigtsmæssig måde er en pædagogisk opgave