Analyse af prøveformer og test i BAI´s arbejdsmarkedsuddannelser gennem forsøg og evaluering BAI OUP 2015.

Præsentationer af emnet: "Analyse af prøveformer og test i BAI´s arbejdsmarkedsuddannelser gennem forsøg og evaluering BAI OUP 2015."— Præsentationens transcript:

1 Analyse af prøveformer og test i BAI´s arbejdsmarkedsuddannelser gennem forsøg og evaluering BAI OUP 2015

2 Projektets baggrund og formål
Udvikle, afprøve og evaluere forskellige prøve- og vurderingsformer i AMU. Resultaterne skal være anbefalinger om hensigtsmæssige prøveformer og test under hensyntagen til forskellige kursister og forskellige typer af uddannelsesmål. Test og prøver kan anvendes som vurderingsgrundlag for faglæreren for at bedømme, om kursisten har lært det, der er beskrevet i uddannelsesmålet. Benyttes måske, men ikke systematisk og ens. Egentlige prøver og test i AMU findes kun i tilknytning til certifikatkurser og eksamensuddannelser.

3 Hvorfor prøver? ”Uddannelsesstedet udsteder et bevis til de deltagere, der efter faglærerens vurdering har nået uddannelsesmålet” Forskel på praksis på skolerne Fra nogle sider hævdes det, at AMU-beviset kun er et ”tilstedeværelsesbevis” Kursister ønsker selv, at der skal stilles større og ens krav til deltagelse og forståelse af det lærte, og hvor det opleves uretfærdigt at alle får det samme uddannelsesbevis, på trods af varierende deltagelse og engagement i uddannelsen.

4 Hvorfor prøver? Der kan argumenteres for og imod test og prøver i AMU:
Vil test og prøver være en barriere for uddannelse for AMUs målgruppe? For hvem testes der? For kursistens egen skyld? For faglærerens skyld? For skolens skyld For arbejdsgivernes skyld? For en stor del af målgruppen inden for BAI´s område kan prøvekrav være en barriere for at ønske at tage en uddannelse. Og dog… Præsentationen og forberedelsen betyder meget.

5 Hvorfor prøver? Test og prøver som ”learning management” – tjekke underviser, kursist, skoler – benchmarking, samme og ens bedømmelse på alle skoler, dokumentation mv. Validitet, retfærdighed, klagemulighed mv. Det er væsentligt, at en vurdering vil kunne måle andet en kursists evne til at gå til eksamen.

6 Formative og summative prøveformer
Initialtest, terminaltest, effektmålinger, centralt stillede prøver, evalueringer mv. Hardcore-test. Det er ikke svært at få folk til at dumpe, men er det hensigten? – Kvalitetsstempel? Formativt læringssigte (feed-back) eller afsluttende prøve der kan dumpes? Pædagogisk sigte, hvor læringsudbytte bliver synligt for kursisten og kan være motiverende for at blive dygtigere, frem for at det alene handler om, hvorvidt der skal være en bestået eksamen som baggrund for et bevis.

7 Prøvernes indhold Autenticitet i prøver, hvor kursister bedømmes på aktiviteter, som realistisk kunne være en opgave i en reel arbejdssituation, og hvor de tilgængelige hjælpemidler er de samme, som hvis opgaven skulle løses uden for skolen Manual og vejledning til ”skuemestre” – Hvad er deres rolle og hvordan skal de agere? Kursisterne skal være sikre på, hvad det er der er måleparametre, vurderingskriterier mv.

8 Forberedelse, indhold og feedback
Formålet med prøve og test skal være synligt og klart Vurderingskriterier skal være tydelige Prøven eller testen skal afspejle det der er undervist i Forbered kursisterne på prøve uden at forfalde til ”teaching to the test” Hvis alle består, er testen så for let? Feedback på prøveresultat?