Ansvaret for arbejdsmiljøet Hvem har det og hvem tager det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Advertisements

Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj
Trivselsundersøgelsen 2015 Introduktion til den korte undersøgelse der alligevel er temmelig omfattende.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Projekt : ”Styrket samarbejde mellem borgeren, myndighed og udførende virksomheder ” Deltagere er Ledere og medarbejdere indenfor Handicap og Socialpsykiatriområdet.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
De seks guldkorn i jobbet Indflydelse p å eget arbejde og arbejdssituation Mening i jobbet Forudsigelighed og relevante informationer Social st ø tte fra.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Hvem er jeg? Indlægsholderen præsenterer sig selv og kører bordet rundt.
Paradokser og Dilemmaer
Forslag fra arbejdsgrupperne
Samskabelse af frivilliges bidrag til velfærdsservice
Karrierelæring på egen krop
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
OK18 nærmer sig Hvad er vigtigst for HK Kommunals medlemmer?
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Antal besvarelser: 52.
Relationer på arbejdet.
På job i samskabelsessamfundet -Udfordringer og muligheder
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
DUBU Superbrugerrollen
Ordenes betydning Alkoholiker
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Behov, motivation og mestring
VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]
Selvets kultur.
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Det gode skolelederliv - vilkår for god skoleledelse
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
En forenklet beskæftigelsesindsats
Anerkendende pædagogik
Skriv ansøgning 10 gode råd.
9 gode råd til et styrket samarbejde med pårørende på hjerneskadeområdet
Fælles ledelsesgrundlag
Konflikttrappen 5. Fjendebilleder opstår Opsplitning i ”dem” og ”os”
Myndiggørende myndighed
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
SUCCES MED SALG 1.
Akutberedskabet i Region Hovedstaden
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
og frivillige/ufrivillige
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Ledelsesevaluering.
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Region Midtjyllands opgave
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Danmarks Vejlederforening
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
En forenklet beskæftigelsesindsats
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Peer to peer - det relationelle møde båret af egne erfaringer.
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Individ At være et hjerte.
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Værktøj 8: Supervision og sparring
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Ansvaret for arbejdsmiljøet Hvem har det og hvem tager det?

Ansvar - holdninger Grundholdninger og værdimæssige ståsteder rummer svaret på vores forventninger til både hvem nogen er og hvordan de skal tage ansvar. Derfor er det der vi må starte – inden vi tager fat på at placere aben.

Etik er…… Etik er sammenhæng i holdninger Etik er orden i et kaos af holdninger, meninger og værdier Etik er meningsskabende – det der får det komplicerede til at give mening Etik sætter form på det uformelige

Så…….. Hvordan kan vi andre menneskers holdninger til ansvar til rent faktisk at give mening alligevel? Hvordan kan vi arbejde med vores kultur, så vi frit kan arbejde og samarbejde omkring arbejdsmiljøet på tværs af holdningsforskelle?

Pligtetik: det fornuftige; det generelle: love, regler; faglighed; grundprincipper: selvbestemmelse, værdighed Konsekvensetik: det pragmatiske; resultater, effekt, nytte; det der gavner helheden; selvhjulpenhed (for helhedens skyld) Nærhedsetik: det konkrete, situationen; empati og følelser (mærke efter); omsorg og beskyttelse; det meningsfulde for den enkelte; det unikke

Nærhedsetik – jeg synes man tager ansvar når man…… Hvor er min organisation? Nærhedsetik – jeg synes man tager ansvar når man…… Har en god intention med det man gør Husker på at relationen er det bærende Lytter til den andens behov og ønsker og handler efter det Er nærværende og giver opmærksomhed Bruger sin empati og medfølelse når man handler Respekterer sin egen og andres mavefornemmelse og samvittighed ”jeg kan mærke at….derfor gør jeg….”

Pligtetik – jeg synes man tager ansvar når man…… Bruger sin fornuft – tilsidesætter personlige følelser Tager udgangspunkt i det principielle i situationen At man kan gøre sin handling til almen gyldig lov for alle Tager ansvar for præcedens - glidebaneargument Vægter sit faglige og professionelle ansvar ”jeg ved at jeg har pligt til…derfor gør jeg….”

Konsekvensetik – jeg synes man tager ansvar når man…. Holder fokus på hvad målet er Respekterer at målet kan hellige midlet Skaber mest mulig nytte til flest mulige At det jeg gør gavner fællesskabet og ikke nødvendigvis kun den enkelte- helhed Har opvejet de negative konsekvenser over for de positive Bruger sin erfaring, viden og evidens ”jeg ved at det på den lange bane vil gavne mest hvis….derfor gør jeg…”

Øvelser// Refleksionsøvelse: Gruppeøvelse: Mit første afsæt – På arbejde i min organisation? Gruppeøvelse: ”Kulturspotting”: Hvilke etiske argumenter for ansvar er mest legitime hos os? Mindst legitime hos os?

Paradigmeskiftet i den offentlige sektor Den offentlige sektor har gennemgået og gennemgår et paradigmeskifte i holdninger. Dette holdningsskifte får konsekvenser for den offentlige infrastruktur og dermed ansvar for arbejdsmiljø

Bevægelsen i synet på borgeren Hvor er min organisation? Bevægelsen i synet på borgeren Fra Til ”Beboere”, ”Brugere”, klienter. I flertal, ubestemt form. Ydelser for beboeren – for dem – du får det der er Fokus på beboernes, klienternes sårbarhed og behov for omsorg Fokus på at beboerne får den hjælp ”vi” mener de har brug for. Værdigheden er bundet op på den omsorg du får. ”Borgeren” – i ental, bestemt form. Indsatser sammen med borgeren – mere selvbestemmelse og indflydelse Fokus på borgerens selvstændighed og pligt til at bidrage og bruge sine egne ressourcer Fokus på borgerens skal selv, vil selv og mestring i eget liv – frihed (autonomi) Værdigheden bundet op på din evne til uafhængighed.

Bevægelsen i synet på den livs kvalitet – det offentliges ansvar Hvor er min organisation? Bevægelsen i synet på den livs kvalitet – det offentliges ansvar Fra Til Et godt liv er et liv, hvor nogen reducerer din sårbarhed Et liv har kvalitet og værdi hvis du har det godt og får den hjælp du har brug for Et samfund skal kendes på hvordan det tager sig af sine svageste. (det finmaskede net) Livskvalitet er at få omsorg, hjælp og oplevelser og beskæftigelse der gør dig glad. Et godt liv er et liv hvor du selv er i stand til at reducere din sårbarhed Et liv har kvalitet og værdi, når du kan bidrage, har mindst mulig brug for hjælp og evt kan have meningsfuld beskæftigelse Et samfund skal kendes på dets evne til at motivere borgerne til selvforsørgelse. Livskvalitet er at du får dækket basale behov og at du skaber nytte for andre, eller som minimum gør dig så uafhængig som muligt af hjælp.

Bevægelsen i den professionelle rolle Hvor er min organisation? Bevægelsen i den professionelle rolle Fra Til Personalet ved, hvad beboerne/klienterne har brug for. ”vi ved bedst og vi kender reglerne” Fokus på nære relationer mellem personale og borger Monofaglighed – faget er bundet til opgaven – ekspert. Succes: når personalet er afgørende for borgers livskvalitet Bonding – jeg er her fordi du har brug for mig, du skylder mig tak. Borgeren ved bedst selv: fokus på, hvad der motiverer borgeren Fokus på nære relationer mellem borger og ikke-professionelle (frivillige) Flerfaglighed – opgaven skal ses som en del af en helhed – samarbejde mellem faggrupper. Sparringspartner. Succes: når personalet gør sig selv overflødigt (fordi borger bliver mere selvstændig og selvhjulpen) Bridging – jeg er her fordi jeg er betalt for at løse en opgave for dig – og jeg siger tak for samarbejdet.

Offentlig infrastruktur New public management…. Organisationer vokser En lille tandhjul i den store maskine Nye samarbejdsstrukturer Mere målstyring – flere fælles mål Meget mere retning og politik

Det professionelle krydsfelt Professionsetik Privat etik Organisationens etik

”gammel” offentlig ledelse LEDER – NEDAD 10-25 medarbejdere FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN Nærhedsprincippet – jeg er her når du har brug for mig Du accepterer rummelighed på arbejdspladsen Opmærksomhed på den enkelte Opmuntring og anerkendelse Du tager individuelle hensyn til dine kolleger Tager sig af sine egne Ha´ det godt…. Du kommer til din leder med faglige problemer (og alle andre problemer) Faglig sparringspartner – dygtig fagperson Hvad du ikke ved skal du vente på at jeg fortæller dig Spiller medarbejderen god Du gør, hvad du kan, så godt du kan Fokus på den enkelte medarbejder Du stoler på mig – du har dit fokus på mig

Ny offentlig ledelse LEDER – OPAD 50-100 medarbejdere FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN Strategisk og politisk Faglighed sparring skal findes blandt kolleger Økonomisk bevidst/dygtig - målstyring Høj effektivitet – du kan hvad du vil Spiller afdelingen god (helheden) Find selv ud af det – løs jeres problemer selv Leder gennem ledere/koordinatorer Selvjustits – stort eget ansvar Stort ansvarsområde Fokus er på de manges interesser. Selvstændighed og robusthed Stå på egne ben Medarbejderen er en ressource – jeg SKAL flytte rundt på Du behøver ikke kunne lide mig eller synes om det jeg gør

Ansvaret set i lyset af paradigmeskiftet….. Alle skal bidrage til det gode arbejdsmiljø Alle er ansvarlige for det de selv kan bidrage med – og vi forventer at du bidrager. Vi skal blot finde de ressourcer du bedst muligt kan bidrage med ….og det bliver jeres opgave at motivere…

..Og herimellem kommer AMR TR….. En strategisk trio Facilitatorer Dialogskabere Skabere af et mulighedsrum Skabere af rammer Men indholdet – det gode arbejdsmiljø skal skabes af alle.

Hvordan kan vi i trioen arbejde med motivation – baseret på medarbejdernes holdninger til ansvar og arbejdsmiljø?

Incitamenter og motivation Vores holdning til et godt arbejdsmiljø og hvem der har ansvaret for det er ikke ens. Det er forskellige ting i arbejdsmiljøet der motiverer os Det er forskellige incitamenter der virker for os Derfor kan vi også bidrage med noget forskeligt

Incitament = Belønning men i form af hvad? Relationelle incitamenter Faglige incitamenter Ressource incitamenter Hvad er vigtigt for mig for at jeg kan sige at arbejdsmiljøet er godt? At blive set/hørt/lagt mærke til Dygtighed/kompetencer Tydelig retning og præcise mål Status/hierarki Hvad sætter jeg pris på i et arbejdsmiljø? God Tone Kvalitet Målopfyldelse Fælles kamp for at nå vores mål. En for alle alle for en. Kendetegn ved god arbejdsmiljø - kultur? Venskabelighed/jovialitet Stolthed ved faget/opgaven Professionalisme Konkurrence – materielle gevinster Jeg forventer af min chef: Forståelse for livssituationer/behov Opkvalificering og faglig anerkendelse Anerkendelse for effektivitet og målopfyldelse Se hvad jeg fortjener Jeg forventer af mig selv – og af min leder – og af mit kollegiale fællesskab… Tryghed Du kender mig. Jeg er en du har tillid til. Der bliver sat pris på mig for den jeg er. Ekspertise Det vi gør – gør en ekspertmæssig forskel. Jeg gør en forskel med min viden. Jeg er værdsat for det jeg kan. Goder og succes Få løn som fortjent også i overført betydning og at jeg kan komme videre i min karriere. At vi stræber mod målene og fejrer vores succeser Sådan betegner jeg mig selv…. …og det jeg kan bidrage med til et godt arbejdsmiljø Jeg er rigtig god til det med mennesker. Kolleger kommer til mig. Jeg ser og forstår andres behov og det mærker de. God til kundekontakten. Forstår kunden og jeg kan få kunden til at forstå mig. Jeg er fagligt skarp. Det er mig de andre spørger til råds om faglige løsninger. Jeg er grundig. Jeg hader sjusk og sløseri. Faglighed tager tid, det må folk kunne forstå. Jeg er ambitiøs. Jeg skal nå noget. Derfor går jeg altid efter målet også på arbejdet. Vi skal nå i mål på den smarteste måde. Jeg er optaget af at være en del af en succes og at være en succes. Incitament = Belønning men i form af hvad?