Karrierelæring Reformer, motivation der daler og den fragmenterede ramme Når systemblikket og ungeblikket skal forenes Karrierelæring – hvad mener vi? Et eksempel til karriereblenderen

”Danmarks bedst uddannede generation” ”Faglært til fremtiden” – reform af erhvervsuddannelserne og besparelse på vejledningsområdet. ”Gør en god skole bedre” – reform af folkeskolen. ”Bedre igennem uddannelserne” – reform af blandt andet SU ”Alle kan gøre nytte” – reform af kontanthjælpssystemet ”En del af fællesskabet” – reform af førtidspension ”Gymnasier til fremtiden – klar til at læse videre” reform af gymnasier, HF mv.

HVAD ER SIGTET I UDSKOLINGEN? Motivationen daler i udskolingen Den årlige trivselsmåling (MBUL 2015) viser: •16 % af eleverne i 4. klasse synes tit eller meget tit, at undervisningen er kedelig. I 9. klasse gælder det for 34 % af eleverne. •55 % af eleverne i 4. klasse er enige/meget enige i at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. Det gælder for 34 % af eleverne i 9. klasse. •43 % af eleverne i 4. klasse oplever tit eller meget tit, at undervisningen er spændende, mens det gælder for 26 % af eleverne i 9. klasse. HVAD ER SIGTET I UDSKOLINGEN?

Fra fragmenter til sammenhæng og effekt… Uddannelse og Job Handleplan, elevplan, uddannelses-plan og studievalgsportofolio Introkurser i 8. klasse Individuel vejledning og gruppevejledning Brobygning i 9. klasse Kollektiv vejledning Uddannelsesparatheds- vurdering Åben skole Erhvervspraktik Valgfag, camps, messer og konkurrencer

Systemblikket og ungeblikket Uddannelse Fagligt niveau Respekt Motiveret Selvstændig Ansvarlig Mødestabil Valgkompetent Tolerant Samarbejde Et lykkeligt liv Fællesskab Tryghed Frihed Familie Udfordringer Indkomst Anerkendelse Succes Forvent at du skal uddanne dig 6 gange i løbet af dit arbejdsliv

Mangel på overblik  efterspørger viden om uddannelse og job Bange for at træffe det forkerte valg: Går efter det ”sikre” valg og følger det almene og flertallet Udskyder valget Kilde: Mette Pless, CEFU

Strategiske motiver fylder mere i valgprocessen Unge er optaget af at få en uddannelse, da det ses som vejen til et godt job/et godt liv Strategiske motiver fylder mere i valgprocessen Optaget af at have en plan Mindre fokus på læreprocessen – uddannelse ses som noget der skal overstås De unge er bange for at tage omveje, de forstiller sig en lineær proces Karakterer fylder meget i de unges bevidsthed Karaktérfokus skaber stress og strategiske valg Kilde: Mette Pless, CEFU

Unges overvejelser og strategier Min storebror og hans kæreste har gået på Kirkeby Gymnasium. De siger at det er meget gamle lærere derude og det er let at få høje karakterer. Men på Hovedstadens Gymnasium, der lærer man mere, men det er sværere at få høje karakterer. Så jeg har det dilemma om jeg skal prioritere at lære noget eller få høje karakterer? Når man skal videre, så kigger de ikke på hvad man har lært, kun hvad man har fået i karakterer… Ella, 8. klasse Hvis man er startet på en erhvervsuddannelse og finder ud af at det ikke er noget for en, så skal man starte på en gymnasial uddannelse når man er ældre. Det vil jeg synes er underligt. Hvis man finder ud af at det ikke er det man vil, så skal man gå tilbageagtigt… Vinnie 8. kl. Hvorfor er det så hårdt at blive uddannet til noget? Jeg synes det er for meget. Folkeskole i 10 år, gymnasium i tre år derefter universitetet. Skal man virkelig være så klog for at få sig en uddannelse? Alt I alt, vil jeg gerne have succes. Succes kan jeg opnå ved b.la at blive advokat, blive gift med en dame, som har langt hår og har en god uddannelse. (dreng, fremtidsstil)

Karrierekompetence ”Karrierekompetence er at vide, hvad man har lyst til i livet. Det handler om at kende de muligheder, der er, og foretage nogle valg i forhold til dem. Groft sagt handler det om at være i stand til at påvirke det liv, man kommer til at leve, så det bliver, som man gerne vil.” Rie Thomsen i Asterisk, september 2015:11 Karriere skal forstås som en betegnelse for det samlede liv, som handler om alle de betydningsfulde sammenhænge, mennesker indgår i… … i modsætning til den traditionelle opfattelse af karriere som en bevægelse opad i et uddannelses- og erhvervsforløb, en bevægelse fra at have mindre til at opnå mere ansvar, prestige og løn.

Karrierelæring At opdage (sensing – finding out) Se, høre, mærke dvs. sanse og opleve Få nok indtryk, informationer og kontakter til at komme videre At forstå (understanding – working out) Vide, hvordan noget fungerer, og hvilke handlinger der synes at føre til hvad. Forklare og foregribe. At ordne (sorting out) Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder. Sammenligne, bemærke og opdage sammenhænge At fokusere (focusing – checking out) Vide, hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor. Mærke og tjekke, hvad er virkelig vigtigt Bill Law, 2009

Lineære og cirkulære spørgsmål Lineære antagelser Afdækkende – Undersøgende Spørg opklarende til fakta: Hvem? Hvad? Hvor? Hvordan? Hvornår? Konkluderende – handlingsorienterede Spørg til konkrete handlinger: Hvad vil du gøre? Hvad vil du gøre først? Hvordan vil du gøre det? Hvornår vil du gøre det? Stil konfronterende spørgsmål. Undersøgende Påvirkende Udvide - udforskende Spørg opklarende til relationer: Spørg til sammenhænge Spørg til ligheder og forskelle Spørg til mest og mindst Spørg til andre tidspunkter Spørg til fordele og ulemper Afprøve - reflekterende Stil (hypotetiske) spørgsmål til fremtiden Spørg til muligheder og forhindringer Spørg til undren og nysgerrighed Spørg til hvad andre mon synes/tænker/mener/føler Spørg til konsekvenser Cirkulære antagelser Karl Tomm 1992

Karrierelæring og udfordring af valget Menneskers karrierevalg er et biprodukt af et grundlæggende behov for at høre til i en social sammenhæng. Køn – det kønnede valg. Prestige – beskytte de normer som er værdsatte blandt ens ligestillede. Personlige interesser – inderste drømme og ønsker. De normer, som knytter sig til de sociale sammenhænge (fx skolen), som individet er en del af, får stor betydning for valget. Ovenstående kan udfordres gennem erfaringer, oplevelser og refleksioner med selvindsigt som mål (læring). De unge skal sættes i situationer, som de ikke selv ville have valgt. Linda Gottfredson Karrierevalg er pragmatisk rationelle og baseret på den viden, man har fra egne erfaringer, familie, venner, skole, lokalområde mv. Normer er indlejret i køn, social klasse, nationalitet, hudfarve, race, religion, handicap, alder som alle interagerer med hinanden. At arbejde normkritisk med karrierelæring er ikke at ville udviske normer eller forskelle, men derimod at åbne dem op og gå på opdagelse i dem. Frida Wikstrand og Mia Lindberg

Et forsøg på en sammenfatning af pointer Værdsatte og troværdige fællesskaber er særlige habitater for karrierelæring  karrierelæringsarenaer Karrierelæring er både uddannelse (kundskaber og færdigheder om uddannelse og job) og dannelse (evnen til at tage hånd om egen uddannelse, job og liv) Der knytter sig en særlig systematik til karrierelæring: Opdage, ordne, fokusere og forstå. Karrierelæring må ikke forveksles med karrierevalg, idet det giver en risiko for en hurtig vurdering (er det noget for mig) og dermed en risiko for et fravalg af ny mulig læring. Normer der knytter sig til de sociale fællesskaber, som individet er en del af, har stor betydning for valget Karrierelæring integrerer spørgsmål som både er afdækkende og undersøgende og som er udvidende og udforskende.

En opdagelse med potentiale til karrierelæring… Klassetrin, indgang og virksomhed Involverede fag Fagmål og indhold Opgaver eleverne stilles overfor 8. kl., SSI, Fredericia Spildevand og Arla Dan., Mat., Fysik og Tysk Genrekendskab, skriftlig tysk, ligninger, strøm, spænding og effekt. Fremstilling af en gennem-gangstester. Fremstilling af dokumentar-film om uddannelse, job og karriere i en virksomhed. Fremstilling af brugsanvis-ning til gennemgangstester på tysk. 8. kl. TRL, Scania Biler og Bendix Transport Mat, Geo, Sprog, Fysik og samfundsfag. Valutaberegninger, afstande, målestok, rumfang, massefylde, målomregninger, forurening, CO2, tyngdepunkt, bremselængder. EU og EØS Lande, arbejdsmarkedets parter og overenskomster. Planlægning af chauffør-ruter. Udfyldelse af fragtbreve. Budgetarbejde. Jobansøgning.