Unges uddannelsesvalg

Præsentationer af emnet: "Unges uddannelsesvalg"— Præsentationens transcript:

1 Unges uddannelsesvalg
Sociolog Linda Rassing

2 Aktionsforskning 3 klasser over 2 år – 8. og 9. klassetrin (2015-2017)
Tilfældigt udvalgte, så de repræsenterede så mange forskellige elever som muligt 3 interviews årligt i forbindelse med vejledningstiltag Ingen lærere/vejledere til stede, så elever kunne ytre sig frit ”Der vil blive inddraget elevernes narrative fortællinger om alt det, der ikke eksplicit handler om vejledning og uddannelse, for at kaste lys over andre faktorer af betydning for de unge i denne kontekst.” ”Formålet er at producere viden, forklaringer via refleksion og give de unge medbestemmelse i en forandringsproces inden for karrierevejledning i udskolingen.”

3 8. klasse Introduktionsdage, Ung til Ung vejledning, kollektiv vejledning De giver udtryk for, at have manglende overblik, da uddannelsessystemet er komplekst og mangegrenet. De ønsker mere ekspertviden fra nogen, som kender dem (lærere?) Tanker om uddannelse og karriere fylder 5-15% i deres hverdag Ville mere individuel vejledning kunne flytte nogen? ”De hjælper jo også kun dem, der sådan ikke er uddannelsesparate. De hjælper jo ikke dem, der er i tvivl. Der står man lidt selv i det”. (elev)

4 9. klasse Praktik, brobygning, kollektiv vejledning
De unge giver udtryk for, at vejledningstiltagene i 8. klasse ligger for langt væk Flere taler om mere individuel vejledning, men også om, at valget er deres eget ”Ej, alle skulle have været i praktik uanset hvad. Fordi alle skal have lov til at prøve at komme ud og arbejde. I stedet for at sidde på en anden skole bare.” (elev) ”Jeg har valgt STX ud fra det sociale. Og så fordi det er lige meget hvad jeg gør. Det lukker ikke rigtigt nogen muligheder. Hvis der er et fag, der ikke er på højt nok niveau, kan man jo altid tage det i sommerferien efter 3.g. Selvom det er hårdt, kan man godt.” (elev)

5 Holdning til erhvervsuddannelsen
Der virker ikke til at være så store problemer i, om erhvervsuddannelserne er prestigefyldte eller ej. Det drejer sig mere om interesser, og om man er boglig eller ej: ”Det er nok lidt mere fedt at tage en erhvervsuddannelse, hvis man fx har svært ved at læse eller ikke er så god til at læse” (elev). ”Det kommer jo også lidt an på hvad man gerne vil. Om man gerne vil fx være læge, så skal man have noget mere bogligt, men hvis man gerne vil være håndværker, så er det også stadig bogligt, men det er jo mest af alt, det der med hænderne man skal bruge der”. (elev)

6 Hvad virker/virker ikke?
Mange vejledningstiltag ligger for tidligt eller Indeholder for lidt ‘hands on’ eller Manglende mulighed for at spejle sig i de andre unge Praktikforløb er overordnet positivt – men skal sættes i system ‘DM i Skills’ giver meget lidt mening for de unge. De har ingen info fået omkring hvad de kan få ud af det, og flere ytrer at det virker som en fridag, og at der er alt for mange mennesker tilstede, til at man kan få noget ud af det. Mobication – erhvervsuddannelserne i fokus

7 Udfordringerne De unge er ikke modne til at vælge en uddannelse for resten af livet – de er bange for at vælge forkert Detailuddannelserne ‘drukner’ i udvalget af uddannelser Den nemme løsning er en gymnasial uddannelse – udsætter uddannelsesvalget De unge kender kun deres faglige kundskaber (karaktererne) - Der er behov for at have større indsigt i deres personlige kundskaber De fleste unge bruger deres familie/venner til at træffe den endelig beslutning – er fx forældre klædt på til dette? Andet…?

8 Eleverne præsenterer deres valg og fravalg!
Magnus E (9.I) -  STX Tobias (9.I) - HTX Patrick P (9.T) - EUX SPØRGSMÅL TIL OPLÆGGET?