Hvorledes sikrer vi at indfri den enkelte elevs potentiale bedst muligt? - Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen – er der plads til forbedringer.

Præsentationer af emnet: "Hvorledes sikrer vi at indfri den enkelte elevs potentiale bedst muligt? - Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen – er der plads til forbedringer."— Præsentationens transcript:

1 Hvorledes sikrer vi at indfri den enkelte elevs potentiale bedst muligt?
- Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen – er der plads til forbedringer eller er vi i hus?

2 Målet: - at prioritere hvilket/hvilke spørgsmål skolebestyrelsen finder værdi at arbejde videre med?

3 Proces: Hvilke svar har vi nuværende på ovenstående spørgsmål? Ledelse/medarbejderrepræsentanter/forældrerepræsentanter Formulere evt. nye spørgsmål på Post-It. Dvs. ”hvad er jeg blevet nysgerrig på, kunne ønske eller drømme om?” Investere dine 5 udleverede stjerner ift. det/de spørgsmål, du tænker, kunne give øget værdi for Søgårdsskolens læringstilbud. Drøftelse af hvordan?, af hvem? og hvornår? - der arbejdes videre med spørgsmålet/spørgsmålene. 

4 Jesper Høegh´s spørgsmål
at man på en specialskole kunne arbejde med differentierede timetal og derved fokuserer på de fag som den enkelte elev kan få størst udbytte af at arbejde med (eller er kravene i folkeskoleloven bedst for alle eller uomgængelige)? at elevernes undervisning kunne organiseres i forskellige grupperinger - så de fagligt meget store niveauforskelle mellem elever i en klasse kunne reduceres (eller er gruppeskift noget alle har bedst af at blive skærmet imod)? at faglige mål for nogle elever kunne sammenstilles mere med almindelige klassetrinsmål og at detailmål/fokusområder mere var et lærerfagligt anliggende? at faglig indlæring i højere grad blev understøttet af flere korte fysiske break (eller er længere samlede idrætsseancer at foretrække)? at man løbende arbejdede med en prognose for hvor man tror eleven kan nå fagligt ved udgangen af folkeskoletiden (eller er det bedst at man ikke vurderer forkert og at forældrene skærmes så længe som muligt)? at flere ”konkurrenceelementer” kunne motivere nogle elever til at arbejdere mere med deres faglige udvikling (eller er konkurrenceelementer skadelige)? at fravalgte fag (som fx tysk) kunne erstattes 1:1 med andet prioriteret fag (eller er det bedst ikke at sætte etikette på timer)? at detailkrav til dok. af læringsindsats blev erstattet af hyppige systematiske test hvor testansvarlig coacher læreransvarlig (eller er det bedre at synliggøre planer/indsats)? at Søgårdsskolens ”output” blev fulgt tættere og at der blev benyttet flere faglige succeskriterier (eller er det bedst ikke at vide hvordan det går)? at en øget specialisering/indsnævring af målgruppen på Søgårdsskolen kunne understøtte en øget (fag)lig udvikling (eller overskygges dette af fordele ved mangfoldighed og gensidig forståelse blandt målgruppen internt)? at nogle Søgårdselever kunne tilknyttes andre folkeskoler i udvalgte situationer/fag/… (eller er det bedst helt at skærme eleverne)? at ……

5 Røde udsagn: skolens organisering og målgruppe
Blå udsagn: Skolens brug af data/test og samarbejde med forældrene Grønne udsagn: Skolens læringspraksis

6 skolens organisering og målgruppe
at man på en specialskole kunne arbejde med differentierede timetal og derved fokuserer på de fag som den enkelte elev kan få størst udbytte af at arbejde med (eller er kravene i folkeskoleloven bedst for alle eller uomgængelige)? at elevernes undervisning kunne organiseres i forskellige grupperinger - så de fagligt meget store niveauforskelle mellem elever i en klasse kunne reduceres (eller er gruppeskift noget alle har bedst af at blive skærmet imod)? at fravalgte fag (som fx tysk) kunne erstattes 1:1 med andet prioriteret fag (eller er det bedst ikke at sætte etikette på timer)? at en øget specialisering/indsnævring af målgruppen på Søgårdsskolen kunne understøtte en øget (fag)lig udvikling (eller overskygges dette af fordele ved mangfoldighed og gensidig forståelse blandt målgruppen internt)? at nogle Søgårdselever kunne tilknyttes andre folkeskoler i udvalgte situationer/fag/… (eller er det bedst helt at skærme eleverne)? at ……

7 Skolens brug af data/test og samarbejde med forældre.
at faglige mål for nogle elever kunne sammenstilles mere med almindelige klassetrinsmål og at detailmål/fokusområder mere var et lærerfagligt anliggende? at man løbende arbejdede med en prognose for hvor man tror eleven kan nå fagligt ved udgangen af folkeskoletiden (eller er det bedst at man ikke vurderer forkert og at forældrene skærmes så længe som muligt)? at detailkrav til dok. af læringsindsats blev erstattet af hyppige systematiske test hvor testansvarlig coacher læreransvarlig (eller er det bedre at synliggøre planer/indsats)? at Søgårdsskolens ”output” blev fulgt tættere og at der blev benyttet flere faglige succeskriterier (eller er det bedst ikke at vide hvordan det går)? at…

8 Skolens læringspraksis.
at faglig indlæring i højere grad blev understøttet af flere korte fysiske break (eller er længere samlede idrætsseancer at foretrække)? at flere ”konkurrenceelementer” kunne motivere nogle elever til at arbejdere mere med deres faglige udvikling (eller er konkurrenceelementer skadelige)? at …

9 skolens organisering og målgruppe
at man på en specialskole kunne arbejde med differentierede timetal og derved fokuserer på de fag som den enkelte elev kan få størst udbytte af at arbejde med (eller er kravene i folkeskoleloven bedst for alle eller uomgængelige)? at elevernes undervisning kunne organiseres i forskellige grupperinger - så de fagligt meget store niveauforskelle mellem elever i en klasse kunne reduceres (eller er gruppeskift noget alle har bedst af at blive skærmet imod)? at fravalgte fag (som fx tysk) kunne erstattes 1:1 med andet prioriteret fag (eller er det bedst ikke at sætte etikette på timer)? at en øget specialisering/indsnævring af målgruppen på Søgårdsskolen kunne understøtte en øget (fag)lig udvikling (eller overskygges dette af fordele ved mangfoldighed og gensidig forståelse blandt målgruppen internt)? at nogle Søgårdselever kunne tilknyttes andre folkeskoler i udvalgte situationer/fag/… (eller er det bedst helt at skærme eleverne)? at …… Fag og timetal og fritagelse: Vi vil gerne styre på læringsmål og langt mindre på antal faglektioner Læringsmål er både faglige og sociale mål (vigtigt at tale om prioriteringen – min uddannelse kan give et ubalanceret billede Fritagelser for fag – individuel vurdering, det er ikke muligt at planlægge med en generel anden fagrække (erhvervsklasse) Organisering: Klasser og afdelinger. Årets planlægning, hvilken læring organiseres bedst i klasse/afdeling. Fælles grundskema i udskolingen Målgruppe: Diversitet kontra specialisering. Ny klasse/afdelings dannelse hvert år. Nærhedsprincip. Sikre differentieret tilbud ift. den enkeltes behov. Samarbejde med andre skoler og partnerskaber: Hospitalsprojekt, samarbejde med Tjørnegårdsskolen.

10 Skolens brug af data/test og samarbejde med forældre.
at faglige mål for nogle elever kunne sammenstilles mere med almindelige klassetrinsmål og at detailmål/fokusområder mere var et lærerfagligt anliggende? at man løbende arbejdede med en prognose for hvor man tror eleven kan nå fagligt ved udgangen af folkeskoletiden (eller er det bedst at man ikke vurderer forkert og at forældrene skærmes så længe som muligt)? at detailkrav til dok. af læringsindsats blev erstattet af hyppige systematiske test hvor testansvarlig coacher læreransvarlig (eller er det bedre at synliggøre planer/indsats)? at Søgårdsskolens ”output” blev fulgt tættere og at der blev benyttet flere faglige succeskriterier (eller er det bedst ikke at vide hvordan det går)? at… Læringsmål: Taksonomi ift. synlig læring. Synligt hvad jeg har lært, synligt hvad jeg skal lære, synligt hvordan jeg lære. Konkret mål i den enkelte læringsaktivitet til mere langsigtede mål i ”Min uddannelse” Den enkeltes potentiale, data og test: PPR. Læsevejleder, motorikvejledere. Observationer. Læringskurve. Ydmyghed. Tværfagligt samarbejde med nedslag på 4 og 7 klassetrin. -

11 Skolens læringspraksis.
at faglig indlæring i højere grad blev understøttet af flere korte fysiske break (eller er længere samlede idrætsseancer at foretrække)? at flere ”konkurrenceelementer” kunne motivere nogle elever til at arbejdere mere med deres faglige udvikling (eller er konkurrenceelementer skadelige)? at … Sansemotorisk indsats: Motorikbånd, bevægelsesfokus, læring gennem bevægelse Konkurrence:

12 Proces: Hvilke svar har vi nuværende på ovenstående spørgsmål? Ledelse/medarbejderrepræsentanter/forældrerepræsentanter Formulere evt. nye spørgsmål på Post-It. Dvs. hvad er jeg blevet nysgerrig på, kunne ønske eller drømme om? Investere dine 5 udleverede stjerner ift. det/de spørgsmål, du tænker, kunne give øget værdi for Søgårdsskolens læringstilbud. Drøftelse af hvordan?, af hvem? og hvornår? - der arbejdes videre med spørgsmålet/spørgsmålene.