Læringstrekanten Hvad er læring?

Læringstrekanten Hvad er Læring: ”Læring er en aktiv proces, hvor den enkelte elev konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelse, holdninger og arbejdsmåder i en dynamisk samspilsproces med omgivelserne”. Knud Illeris, Professor på RUC Læring er ej en forståelse af at viden er noget mennesker skal proppes i hovedet med. Mennesker er ikke tomme kar der skal fyldes med læring. Læring er en aktiv proces…

Læringstrekanten Hvad betyder det for muligheden for læring at det er en aktiv proces hvor eleven selv konstruerer viden, færdigheder og holdninger? Hvor meget kan I selv som vejledere bestemme hvilken læring der finder sted hos eleven? Hvem har ansvaret for at læring finder sted? Tænk på at I har haft én underviser, men til trods for det har I alle lært noget forskelligt…

Læringstrekanten Illeris tager udgangspunkt i Jean Piaget's teori. Han var biolog, men også fader til det der senere også er kaldt konstruktivismen. Læring er opstået som arternes kamp for, at overleve på linje med andre arts specifikke egenskaber. Læring har altså været en forudsætning for overlevelse Gennem læring og erkendelse konstruerer mennesket selv sin forståelse af omverdenen. Jean Piaget 1896 – 1980 Udviklingsteoretiker og Biolog

Læringstrekanten Det betyder, at det jeg står og siger ikke vil blive direkte kopieret over til jeres forståelse af verden. Dvs., at selvom jeg står her og fortæller jer noget nyt, så ved jeg intet om, hvad det er I hører, forstår eller lærer, for jeg kender ikke den konstruktion i har inde i jeres hjerner og de forudsætninger i kommer med fra det liv i har levet. ”Et hvert individ har sin egen verdensforståelse”

Læringstrekanten (Ak)Kumulativ læring Læring i situationer hvor der hos den lærende ikke findes ”mentale skemaer” som det nye kan relateres til. Fx en huskeregel (dosering af medicin? – udenadslære…) Grundlægning af mentale skemaer. (Ofte i småbørnsalderen) Kendetegnende er, at kumulativ læring kun kan ”huskes” i situationer der opleves som svarende til læringssituationen. Mentale skemaer = Sociale kategorier.

Læringstrekanten Assimilativ læring Sanseindtryk indoptages og tilpasses som tilføjelser og udbygninger til allerede etablerede skemaer = ”tilføjende læring” Produktet er færdigheder, kundskaber og refleksioner der kan aktiveres i lignende situationer, bundet til de samme mentale skemaer. Det er her det nylærte sætter sig i forlængelse af det vi ved i forvejen.

Læringstrekanten Når vi lærer noget nyt, der ikke umiddelbart kan sættes i forlængelse, af noget vi ved i forvejen, bliver vi ”urolige” og vil forsøge at få det til at passe til det vi ved, men uden held. – Så er det vi må til at omstrukturere eller omkonstruere den konstruktion af mentale skemaer vi allerede har = Akkommodativ læring Omstruktureringen er individuel, og medfører efterfølgende også individuel assimilation – heraf at vi alle konstruerer vores verden forskelligt, og opfatter og lærer forskelligt.

Øvelse – diskuter; Hvilke eksempler kan I finde på kumulativ, assimilativ og akkomodativ læring i jeres praksis? Hvilke udfordringer ser I, i forbindelse med de forskellige læringsformer? Akkommodativ læring = Så er det vi må til at omstrukturere eller omkonstruere den konstruktion af mentale skemaer vi allerede har. Assimilativ læring = Det er her det nylærte sætter sig i forlængelse af det vi ved i forvejen. ”Tilføjende læring” (Ak)Kumulativ læring = Læring i situationer hvor der hos den lærende ikke findes ”mentale skemaer”. Kendetegnende er, at kumulativ læring kun kan ”huskes” i situationer der opleves som svarende til læringssituationen. Udenadslæring, adfærd pr. automatik.

Læringstrekanten Læringstrekanten: I den enkelte læringsproces indgår 3 dimensioner: Den Kognitive dimension Den Psykodynamiske dimension Den Sociale dimension Læring i den kognitive dimension (Indhold) handler om udvikling af: Viden, færdigheder, forståelse og mening. Psykodynamiske (drivkraft) = elevens motivation, følelser, tanker etc. (Psykodynamik = samspillet mellem følelser, tanker og det ubevidste) Den sociale dimension = (samspillet) Hvis eleven ikke bliver stimuleret, ikke får et godt læringsmiljø, selvom eleven evt. er klog, sker der ikke læring. Se de uddybende næste slides…

Læringstrekanten Den kognitive dimension: Tilegnelse af viden og færdigheder, herunder viden og færdigheder der bygger på forståelse og har betydning og giver mening for den enkelte. Dvs., at den enkelte oplever en sammenhæng mellem det nye og sin allerede eksisterende viden og forståelse – at kunne se mening i læreprocessen er et centralt pejlemærke (Brunner, 1999). Læring i den kognitive dimension handler om udvikling af : Viden, færdigheder, forståelse og mening.

Læringstrekanten Den psykodynamiske dimension: Motivation, følelser og holdninger. Den psykodynamiske dimension præger altid det, der læres og måden det læres på. Det handler bl.a. om den enkeltes interesse og optagethed af – eller forsvar og modstand mod – læringen. I et helhedsperspektiv på læring indgår: engagement motivation lyst ulyst forsvar modstand Læring i den psykodynamiske dimension handler om udvikling af: Personlige kompetencer og holdninger. Modstand mod læring vil vi gå ind på senere i dag.

Læringstrekanten Den sociale dimension: Samspillet mellem eleven og andre parter i læringssituationen. De materielle rammer. De sociale forhold der gør sig gældende i situationen og derfor sætter sit præg på læringen. Læring i den sociale dimension handler blandt andet om udvikling af: Samarbejdsevne kommunikationsevne social ansvarlighed

Læringstrekanten Læringens to processer: Selve læringen finder sted gennem to integrerede processer: En ydre samspilsproces, mellem individet og dets omgivelser. Her formidles læringens sociale og samfundsmæssige dimension.

Læringstrekanten En indre bearbejdelses- og tilegnelsesproces: Hvor igennem det, der læres optages i elevens psykiske strukturer. Her forenes læringens kognitive og psykodynamiske dimensioner. De tre dimensioner og de to læringsprocesser indgår på en integreret måde, som en udelelig helhed i den enkeltes læreproces.

Psyko-dynamiske dimension Kognitive dimension Psyko-dynamiske dimension Sociale dimension

Læring i hverdagen – jeres forståelse Walk and talk – hvad betyder denne viden om læringens konstruktioner, og læringens forskellige dimensioner? Hvad skal I bruge den viden til og hvilken betydning får den for jeres tilrettelæggelse af praktikken? Kom med eksempler fra jeres praksis på den kognitive, det psykodynamiske og samspillet? Teksten med det røde skrift: Lav en walk & talk i stedet for det ovenstående. Den kognitive dimension = hvad var godt/skidt? Den psykodynamiske dimension = hvad var godt/skidt? Den sociale dimension = hvad var godt/skidt?

Modstand mod læring Hvad er modstand?

Modstand er en forsvarsmekanisme Forsvarsmekanismer er tanker og handlinger, der bliver brugt til at beskytte individers, gruppers og organisationers vante måde at gøre tingene på. Kilde: Chris Argyris: Strategi, Change and Defensive Routines

Hvordan kommer modstanden til udtryk?

Årsag? For at forstå, acceptere og tackle modstand kræver det, at man finder ud af årsagen til den

Tidligere nederlag i uddannelses-systemet?

Utilfredshed med sin nuværende situation? Måske føler man sig presset til at tage uddannelsen?

Trussel mod sin identitets-opfattelse? Et menneske der lærer, bliver et andet menneske” Psykolog Steen Larsen

Angsten for at tabe ansigt

Modstand som reaktion på et asymmetrisk magtforhold

Modstand som reaktion på hvordan vejledningen tilrettelægges

Modstand som reaktion på at det faglige niveau er udenfor NUZO Hvor er det svært Gaaab Hvor er det kedeligt

Hvad gør man så ved……? Tidligere nederlag i uddannelsessystemet Utilfredshed med sin nuværende situation, samtidig med at man føler sig "sendt" på uddannelse Trussel mod sin identitetsopfattelse Angsten for at tabe ansigt Reaktion på et asymmetrisk magtforhold Reaktion på hvordan vejledningen tilrettelægges Reaktion på at det faglige niveau er udenfor NUZO Gå i grupper og kom med forslag til, hvordan man kan støtte eleven ud fra de forskellige årsager til modstand