EVALUERING AF LÆREPLANER 2013-2014 KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Hjerterum og opsøgende funktion
Set i forældreperspektiv
Kompetenceafklaring af børnene
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Læringsstile og lektier
Strategiske pejlemærker
Lærings- og praksisfortællinger:
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Forædremøde den
Program Velkomst – Allan Nyt fra matriklen – Allan og Lars
Bokstav børn.
Arbejdspladsudvikling
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Jeg støtter barnet ved:
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Relationer – børn imellem
GRUPPEDRØFTELSER En af forældrene bedes lave notater på det omdelte papir. Vælg eventuelt en ordstyrer blandt forældrene.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Den gode vuggestue - om pædagogisk arbejde med små børn
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Skoleparathed Sunds skole.
Lærings- og praksisfortælling
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Præsentation af forårs-sfo
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
EVALUERING AF LÆREPLANER STJERNESKUDDET Natur og naturfænomener.
EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
DIDAKTIKLABORATORIE Et laboratorium der arbejder med at udvikle et planlægningsværktøj. ”Et værktøj”, der kan hjælpe os til at se, hvordan Ord som ”Leg-
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Velkommen til. Faste arrangementer:  En fast del af vores arbejde er at arbejde konkret hen i mod at gøre vores skolebørn skoleparate. Det starter vi.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI 0-3 ÅR.
EVALUERING AF LÆREPLANER REGNBUEN Kulturelle udtryksformer og værdier.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
Børn og seksualitet Fuglevængets børnehus Børn skal udvikle deres seksualitet på en naturlig og sund måde gennem deres nysgerrighed Det er vigtigt, at.
Hvilken professionalisering ønsker vi? Den upåagtede faglighed i vuggestuer Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og.
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Den pædagogiske læreplan
Målformuleringer i et børneperspektiv
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Inspirationsworkshop med fokus på
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Strategiske pejlemærker
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
SMTTE MODELLEN ET PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK ARBEJDSREDSKAB
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer

Krusedullernes afdelingsaftale siger følgende om Sociale kompetencer Mål: At børnene lærer at anerkende og aflæse andre. At børnene lærer regler og normer for at færdes

Mål for konkrete aktiviteter Synge navnesang Vente på tur Ture ud af huset Vi viser gennem handling, mimik og tonefald, hvordan man skal være over for hinanden. – Være tydelige og nærværende overfor børnene.

Spørgsmål Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? Hvilke pædagogiske metoder har vi anvendt og, hvilke overvejelser ligger til grund herfor? Hvad har vi lagt vægt på i forældresamarbejdet og hvad vi vil fremover fokusere på?

Sociale kompetencer på Krusedullerne På Krusedullerne har vi arbejdet med temaet ”Den upåagtede faglighed”, hvor vi har haft særligt fokus på selvhjulpenhed, børnenes forskelligheder og anerkendelse af hinanden. Vi har haft fokus på cafeen (hvor vi spiser), samling, badeværelset/putning, garderoben og ture ud af huset. Cafeen Børnene sidder i dag ved 4-mandsborde sammen med en voksen, da vi ville skabe mere ro og nærvær, som vi ikke følte var muligt ved langbordet. De øser selv mad op og sender maden videre til hinanden. Imens børnene venter på mad snakker vi om, hvad vi skal spise, samt hvad vi har lavet om formiddagen. (Se billede 1+2) Samling Vi sætter os på gulvet, hvor vi synger navnesang og bagefter snakker vi om, hvem der er tilstede og vi snakker hvad der er sket i dag og hvad der skal ske. Badeværelse/putning Et par børn øver sig i at tage tøjet af sammen med en voksen og børnene hjælper også hinanden, når det er svært at få tøjet af eller på. De andre læser bøger og venter på deres tur. De børn der har lyst ”tisser” på toilettet og vasker hænder. (Se billede 3-5). Vi har ændret vores indretning på badeværelset, fordi børnene gav udtryk for at de havde brug for mere plads for at kunne tage tøjet af og gå på toilettet. Derfor har vi valgt at fjerne et puslebord og sætte et spejl op, så de kan se sig selv og hvad de gør.

Garderoben vi går ud i garderoben i små grupper, så vi kan skabe ro og plads til selv at øve sig i at tage tøj på og af, samt hjælper hinanden. (Se billede 6-10) Ture ud af huset vi går på tur i små grupper, hvor vi )kigger på venskaber og sammensætninger af børnene. Vi øver i at holde i hånden og være lyttende og opmærksomme over for hinanden. (Se billede 11+12) Børn med særlige behov har vi været opmærksomme på ved, at der er en fast voksen som man spiser med til frokost. Vi ser på det enkelte barns behov og sørger for kontinuitet og genkendelighed, fx når barnet skal pusles/sove sker det i barnets tempo. Ydermere arbejder vi i mindre grupper og tænker over gruppesammensætningen. Vores pædagogiske metoder har været at være tydelige og nærværende voksne som i det daglige støtter og vejleder børnene i at have øje for hinanden, aflæse hinanden og være hjælpsomme overfor hinanden. Det gør vi ved, at vi aktivt opfordrer til hjælpsomhed og sætter ord på de positive følelser, der er forbundet med at hjælpe hinanden. Vi synes, det er vigtigt at vække interesse for hinanden og begejstre med ord og tonefald. Forældresamarbejde bygger meget på den daglige dialog omkring det enkelte barns trivsel og udvikling på stuen, fx snakker vi meget om de sociale spilleregler, da det er meget

kendetegnende for krusedullerne. Vi har i et brev til kommende forældre på krusedullerne synliggjort, at vi arbejder meget med selvhjulpenhed og børnenes sociale kompetencer.

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Billede 4

Billede 5

Billede 6

Billede 7

Billede 8

Billede 9

Billede 10

Billede 11

Billede 12

Evaluering og refleksion Hvordan har vi arbejdet med evaluering og refleksion i hverdagen og hvad har vi lært? Hvordan bliver ny viden til nye handlinger? Evaluering og refleksion: Foregår på vores refleksionsmøder og i det daglig. Vi ser, at børnene spejler sig i hinanden og derved lærer af hinanden. Herigennem er det blevet tydeligt at det ikke er aldersbestemt, hvornår børnene er klar til de forskellige ændringer/udfordringer. Fx har vi tidligere først taget barnet ind på stuen for at sove når det blev 2 år, hvor vi nu kigger på hvornår barnet viser interesse for al den aktivitet (tage tøj af, sove på madras, tisse på toilettet og det sociale samvær med de andre børn omkring soveritualet), og det kan allerede være når barnet er 1,8 mdr.

Særligt fokusområde de kommende år Hvad skal vi særligt fokuseret på i det kommende år? Hvilke pædagogiske indsatsområder skal vi særligt fokuseret - både på kort og på lang sigt? Skal vi involvere samarbejdspartnere udefra? Særligt fokus i det kommende år: Vi vil rette blikket mod forskellige læringsstationer på stuen – herunder legemiljøer. Vi vil fortsat udvikle på miljøet og rutiner omkring badeværelset og bleskift, hvor børnene kan være mere deltagende, sådan at de i mindre grad bliver sat i ”venteposition”. Vi vil lave små film henvendt til forældrene, som fortæller om hverdagens rutiner, leg, planlagteaktiviteter og børnefællesskabet på Krusedullerne