Begrundelser for det fællesfaglige i naturfagene CFU-UCC, København den Peter Norrild

Fra ROSE – undersøgelsen 2010 summary. Sjøberg og Schreiner

Fra ROSE – undersøgelsen 2010 summary

Hvor kommer det fra? Science Beyond 2000, Nuffield Foundation, 1998 (GB) Fremtidens Naturfaglige Uddannelser (FNU), UVM 2003 Fremtidens Uddannelser – Den ny faglighed og dens forudsætninger Fremtiden Naturfag i Folkeskolen (FNiF) UVM 2006 Et Fælles Løft, UVM 2009 A framework for K 12 Science Education: Practices, Croscutting Concepts and Core Ideas. NSF 2012 (USA) Naturfag i Tiden, NTS-Centeret 2013

Naturfag i Tiden - argumenterer for det fællesfaglige bl.a.: Interesse og læring - elevperspektivet En ny ”signatur” for naturfag i folkeskolen – elev-, forældre- og lærerperspektiver Potentialer og barrierer i skolekulturen - lærer og ledelsesperspektiver Naturfaglig kultur - i fællesskab bliver vi bedre

Naturfaglig (og teknologisk) kompetence - general scientific literacy En naturfaglig (og teknologisk) kompetence er en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags naturfaglige (eller teknologiske) udfordringer. Fremtidens uddannelser (UVM 2004)

Færdigheder, viden og kompetencer i FFM 2013 Viden er faktuel viden, teoretisk og begrebsmæssig viden og viden om procedurer, principper og sammenhænge Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (fagligt, personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder ---- Kompetencer udvikles ofte i et samspil med holdninger og værdier

Formål for faget biologi Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Kompetence og almendannelse Almendannelse er summen af de kompetencer (faglige, personlige og sociale), som gør, at et menneske forholder sig aktivt, kritisk og ansvarligt til tilværelsens problemer og udfordringer… Almendannelse rummer en helhedsopfattelse og en sammenhængsforståelse, en kulturel og æstetisk kvalitetssans, en naturbevidsthed, en historiebevidsthed og en vision om det gode liv… Den almendannede kender sine handlemuligheder og er villig til at bruge dem personligt og sammen med andre”. Delvist efter: Vagn Oluf Nielsen: At styrke fagligheden – hvad vil det sige?, Uddannelse nr. 4, 2005, Undervisningsministeriet

Kompetencer og evaluering Det mere flygtige… Viden og færdigheder kan måles med almindelige evalueringsformer Det mere holdbare… Kompetencer er vanskelige at måle. Men man kan se tegn (indikatorer) på, at kompetenceudvikling hos en elev er i gang Knud Illeris’ kompetenceformel: Engagement – praksis/problem - refleksion

Skal vi til at evaluere på nye måder?

Faglighed – lidt svært med politikere og forældre!

Bestemmelser om naturfag 1993 CKF’er i alle fag 2001 Klare Mål - vejledende 2003 Fælles Mål 2009 Fælles Mål – fælles trinmål 2013 Forenklede Fælles Mål – fælles ”kompetenceramme” – læseplan med 6 fællesfaglige fokusområder Kompetence Indhold

Problemstillinger eller temaer i naturfag, som I anser for meget vigtige for eleverne eller samfundet…?

Faglige overlap i naturfagene Plantebælter og klimazoner Fotosyntese og respiration Vejr og vejrfænomener Næringsstoffer i maden Jordens og livets historie Vandets kredsløb Kulstoffets kredsløb Udsivning af næringsstoffer og iltsvind Vandvinding og rensning Energiproduktion, vedvarende energi Landbrugsformer …….

Joseph Priestley Frimenighedspræst og kemiker. Opdager af luft uden phlogiston og af hvordan luften holder sig frisk.

DNA strukturen 1953 James D. Watson (bio), Francis Crick (fys), Maurice Wilkins (fys) og Rosalind Franklin (kem) Nobelprisen i medicin 1962 Inspiration fra Linus Pauling, som i 1951 beskrev proteiners spiralstruktur (alfa helix).

Charles Darwin , præst, biolog og geolog – foretog i sin ungdom den 5 år lange rejse med The Beagle. On the Origin of the Species 1850 Om Arternes Oprindelse – på dansk i 1872

En søndag eftermiddag på Experimentarium med B.S. Christiansen

Mål optræder i målpar Færdighedsmålet fortæller, hvad eleven skal kunne Vidensmålet fortæller, hvad eleven skal vide

Dette samler alle naturfag Og er enslydende for de tre naturfag i udskolingen Her ses de enkelte naturfags særkender. Der er dog en del sammenfald mellem de enkelte fag. Faglige færdigheder og viden  generaliseres  kompetencer

Hvad med fagligheden?

Hvordan bygger vi videre på natur/teknologi?