GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Foreningsudviklingstesten
Advertisements

Lærings- og praksisfortælling
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Lærings- og praksisfortællinger:
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Forædremøde den
Bokstav børn.
Arbejdspladsudvikling
Introduktion til Sprogpakken
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Jeg støtter barnet ved:
Måltidet – lyst og fællesskab
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Velkommen til nye børn som er kommet fra vuggestue og dagpleje eller hjemmefra. Blomsterprojekt hvor vi får blomster hjemmefra som vi passer, vander og.
CASSIOPEIASTUEN TRIVSEL OG LÆRING. MORGENMAD Hygge og dialog!
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Sprogpakken Organisatoriske udfordringer. Samtalen skal målrettes I hvilken udstrækning skal sprogindsatsen målrettes alle børnenes kompetencer og potentialer?
Læreplaner i Højvangen
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Svendborg den 14. marts 2013.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Årshjul for aktiviteter 2013– 14 med indarbejdet læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Al undervisning understøtter alle børns læring og udvikling.
Lærings- og praksisfortælling
Lærings- og praksisfortælling
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplans.
Relations kompetencer
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Tema 2: Sundhed Leg og Læring SOSU FYN JAN CHRISITANSEN.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Årsplan for børnehaveklassen Mariager skole
Krop og bevægelse 1. Halvår 2016 ? JUL JAN APR OKT JUN MAJ MAR FEB AUG SEP NOV DEC
Case eksempler Seksuelt bekymrende adfærd. Gruppearbejde Vurder og drøft de to cases ud fra Bekymringsbarometret ? Hvilke områder ville være relevante.
Læring gennem registrering og indberetning
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Vidensbaseret praksis i botilbud
Den pædagogiske læreplan
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Dagtilbudsreformen ”Stærke dagtilbud,- alle børn skal med i fællesskabet” Den styrkede pædagogiske læreplan Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser.
Bogens titel: ”Okay!”. Uge 19 til uge 25, 2018
Barnets læring og trivsel Kulturelle udtryksformer og værdier
Innovation i Naturfaglige fag
Innovation i Naturfaglige fag
Inspirationsworkshop med fokus på
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Procespil: At sætte ord på læring

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Hvad er et tema? Læreplanstema (fx sproglig udvikling) Projekttema (fx riddere, fastelavn) Hverdagstema (fx spisning, leg på legepladsen)

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Når man vælger et tema.. Får man fokus på hvad man vil arbejde med og evaluere Kan man arbejde med læreplanstemaerne også selv om man tager udgangspunkt i et hverdags- eller projekttema

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Hvad er læringsmål? Mål for børnenes læring Det vi ønsker at børnene skal have ud af arbejdet med vores tema

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Eksempel på læringsmål Fx i forhold til et tema om legepladsen: At børnene udfolder sig fysisk på mange forskellige måder At børnene bruger og forstår ord knyttet til deres krop og bevægelser

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Når man vælger et læringsmål.. Får man fælles kurs i det pædagogiske arbejde Kan man koble det sammen med de læreplanstemaer som det berører – gennem afkrydsning i arbejdspapirer

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Kobling til læreplanstemaerne

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Hvad er metoder og aktiviteter? Den måde man arbejder sig i retning af læringsmålene De konkrete tilgange og handlinger man vælger at sætte i gang i forhold til børnene

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Eksempel på metoder og aktiviteter i forhold til læringsmålene Vi sætter ord på de ting børnene gør, og opfordrer børnene til også selv at gøre det Vi bygger forhindringsbaner og balancebaner på legepladsen

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Når man vælger metoder/aktiviteter.. Sætter man fokus på hvordan man bedst kan tilrettelægge det pædagogiske arbejde for at understøtte læringsmålene

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Hvad er tegn på læring? Børns konkrete handlinger, ord og kropsudtryk der viser om børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Eksempel på tegn Vi kan se at vi arbejder i retning af vores læringsmål når børnene: Bruger deres krop aktivt og varieret – Fx triller, hopper, balancere Er med på at prøve nye fysisk udfordringer – Fx springe, klatre og kravle igennem forhindringsbane Begynder at forstå eller udtrykke sig med ord om det de gør – Fx hopper, klapper.

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Når man formulere tegn på læring.. Tegn gør læringsmålene konkrete – så man ved hvad man skal kigge efter Tegn fortæller om børnenes læring og dermed om man arbejder i den retning som man ønsker

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Sammenhængen i et forløb Tema: Legepladsen Læringsmål: At børnene udfolder sig fysisk på mange forskellige måder Metoder og aktiviteter: Vi bygger forhindringsbaner og balancebaner på legepladsen Tegn på læring: At børnene bruger deres krop aktivt og varieret ved fx at trille, hoppe, balancere

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Arbejdspapir til gruppearbejde

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING GRUPPEARBEJDE – arbejdspapir med at sætte ord på læring Vælg et tema Overvej fx: hvad synes vi er vigtigt at få arbejdet med lige nu og hvorfor? Vælg ét eller flere læringsmål Overvej fx: hvad synes vi at børnene skal have ud af et givent forløb Beskriv et eller flere tegn for hvert læringsmål Overvej fx: hvordan forventer vi at se børnenes læring komme til udtryk Drøft hvilke aktiviteter og metoder vi ønsker at arbejde med Overvej fx: hvordan kan vi bedst tilrettelægge arbejdet i fht. Læringsmålene I kan starte i arbejdspapirerne der hvor I har lyst – fx tema, læringsmål eller metoder og aktiviteter. I kan bevæge jer frem og tilbage i skemaet indtil i får skabt en sammenhæng mellem de øvrige dele.

GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Kollegial sparring Grupperne går sammen 2 og 2 1.Gruppe 1 fortæller om deres valg og overvejelser 2.Gr. 1 kan bede Gr.2 om at give sparring på noget bestemt. Gruppe 2 kan også give sparring ved fx at spørge ind til baggrunden for de valg der er foretaget og evt. komme med andre ideer og overvejelser Forløbet gentages med udgangspunkt i gruppe 2’s valg og overvejelser