MOBNINING OG KLASSERUMSKULTUR (1) FØROYAR NOV HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, ASSISTANT PROFESSOR. AARHUS UNIVERSITY. DK

INDHOLD 1) Konsekvenser af mobning 2) Om VREDE. Filmklip med Mads 3) ”Jamen” 3) Om mobning som et fælles vi: Filmklip med Mads 4) To centrale fund fra Vestegnsundersøgelsen om sammenhænge mellem mobning og skoleklassekultur 5) Longing for belonging

MOBNING - KONSEKVENSER For dem der rammes. Statistiske signifikante sammenhænge (sundhed og wellbeeing):  Sygdom (hbsc 2010)  Psykosomatiske lidelser (hbsc 2010)  Livslede (hbsc 2010)  Posttraumatisk stresssyndrom (Scimichi 2013)  Vrede….

MADS  24 år  Sociologistuderende på KU  Mads synes, han har et godt liv i dag. Mange venner, succes hos pigerne og et vellykket studieliv.

skolen/mobning-skolen-alle-film-og- artikler/ jeg-er-en-vred-person-mobning-011- film-indlaeg-3-gymnasiet/

OVERSETE KONSEKVENSER? Den kollektive konsekvens:  På den korte bane: Mobning som medlidenhedsstopper  På den lange bane. Udstødelse som livsstil?

MADS

org/mobning- skolen/mobning- skolen-alle-film-og- artikler/

MADS Fra et 3. mands perspektiv hånd i hånd med vanetænkning om mobning: - ”Han holder sig for sig selv” - ”Han trækker sig fra fællesskabet” - ”Han byder ikke ind med noget” (Hansen 2011) 9Hrh / dpu / exbus

”JAMEN-EFFEKTEN”  ”Jamen, hun lægger selv op til det”  ”Jamen, hvis du så hans far, ville du vide hvorfor”  ”Jamen, de er trætte af at tage hensyn til ham”  ”Jamen hun er skilsmissebarn”  ”Han har vist en ADHD” Er det uden betydning?

VESTEGNSUNDERSØGELSEN Elevens selvsyn Elevens forhold til hjem/forældre Elevens skolegang som sådan Elevens beskrivelse af klassen (Hansen, Henningsen & Kofoed 2013)

Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der. (Hansen, Henningsen & Kofoed 2013)

SELVOPLEVET MOBNING OG KLASSEKULTUR Figurerne viser for hver klasse andel, der angiver at være blevet mobbet/har mobbet andre sammenholdt med score for klassekultur. Linierne på figuren repræsenterer regressionslinier (beregnet i SAS med klassestørrelse som vægte). Positive værdier af klassekultur svarer i gennemsnit til lav forekomst af mobning. Den negative hældning er i begge tilfælde signifikant forskellig fra 0 NÅR KLASSEKULTUR TIPPER OVER I MOBNING

VESTEGNSUNDERSØGELSEN ”BERMUDATREKANTEN” › Når der rapporteres meget mobning, rapporteres der også….

…ENSOMHED, ANGST OG SKOLELEDE (HANSEN, HENNINGSEN & KOFOED 2013) Ensom Bange for… Skolelede NÅR KLASSEKULTUR TIPPER OVER I MOBNING

….TUNGEN LIGE I MUNDEN På trods af angst, ensomhed, skolelede og mobning.. › kan der også være trivselaspekter i klassens liv. Udøverne trives (ofte) relationelt. Ofrene mistrives relationel. …………………(Mis)trivsel. Trivselsbilledet er således broget og diverst i samtidighed.

ET MOBBENDE VI…. 1) Hvad producerer mobning? 2) Et vi 3) Grobund: Skoleklassekultur uden sammenhængskraft. 4) Drivkræfter: Social eksklusionsangst og… 5) Longing for belonging

LONGING FOR BELONGING 1) Longing : længsler, behov, motiv 2) Belonging : at høre til, tilhørsforhold ….Det mobbende vi dækker et behov for at høre til. Den interventionistiske opgave består i at finde veje til, hvordan det behov kan dækkes af aktiviteter og meningsgørelser i skolen, og dermed ”udkonkurrerer” mobning som fællesskabende praksisser.