Velkommen til workshop 1 Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse

Præsentationer af emnet: "Velkommen til workshop 1 Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse"— Præsentationens transcript:

1

2 Velkommen til workshop 1 Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse
Kort om baggrund og indsatser Præsentation af kurset: ”Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse” Psykisk sundhed og mestring – hvordan? Hvor er der hjælp at hente?

3 Indsatsområder

4 Kursusforløb

5 Psykisk sundhed og trivsel
Hvad er mental sundhed og trivsel:

6 Støtte i uddannelse Psykisk syg Rask Fælles trivselsløft Mistrivsel
Psykiske problemer Psykisk syg Rask Fælles trivselsløft Diagnosticering. Egen læge, Psykiatrien, Ekspertopgave. Hvordan kan de udfordringer, som den psykiske sygdom medfører, håndteres i uddannelsessammenhæng? Individuelt/fællesskabet. Særlige pædagogiske/social/fysiske hensyn. Hvordan ”spotter” vi de unge? Fællestræk.

7 Psykisk sundhed ifølge Sundhedsstyrelsen
Med afsæt i WHO: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet” -Sundhedsstyrelsen 10-15 minFortolkning: Oplevelse og funktionsdimension, mestring og udfoldelse af evner og kompetencer, oplevelse af betydning, bredt positivt sunhedssyn

8 Psykisk sundhed Oplevelse af velbefindende Rask Syg Lav Høj Symptomer
R o b u s t h e d Uden psykisk sygdom og høj grad af psykisk sundhed Psykisk sygdom og høj grad af psykisk sundhed Uden psykisk sygdom og lav grad af Psykisk sygdom og lav grad af Diagnostisering

9 Psykisk sundhed ifølge Aron Antonovsky
Med udgangspunkt i Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng: Meningsfuld Håndterbar Begribelig 10 min. Sence of coherence: følelse, men også en kompetence. Både en forudsætning for at anvende sine kompetencer og et udtryk for kompetence. Knyytter an til oplevelse og erfaringer, at opleve at kunne mestre, også en kognitiv og følelsesmæssiig dimension.

10 Determinanter for mental sundhed
Beskyttende faktorer Risikofaktorer Sikre rammer, økonomisk sikkerhed, adgang til uddannelse. Omsorgsfulde forældre, støttende sociale relationer, deltagelse i fællesskaber, positive erfaringer med uddannelse. Positiv selvopfattelse, gode evner til at håndtere stress og udfordringer, følelse af social tilhørsforhold, god fysisk sundhed. Voldelige omgivelser, manglende skolegang, manglende støttefunktioner. Misbrug og vold, adskillelse og tab, social eksklusion. Lavt selvværd, dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer, dårlige familieære forhold, dårlig fysisk sundhed.

11 Workshop 1: Hvad betyder ”Psykisk sundhed”?

12 Det hele menneske Husk at: Derfor kan du: Man er ikke sin sygdom
Den fylder kun en del Den påvirker ikke alle færdigheder og kompetencer lige meget Kompetencer, færdigheder og motivation påvirkes; men ikke lige meget for alle og ikke hele tiden. Derfor kan du: Undersøge hvordan den unge er påvirket Kortlægge hvilke positive erfaringer den unge har Undersøge hvordan du kan hjælpe Stille afstemte krav til kompetencer, færdigheder og motivation.

13 Mestring på uddannelsen: Didaktisk tilgang
Brug jeres didaktiske kompetencer til at støtte eleven og tilrettelæg undervisningen så den bedst muligt støtter: Elevens hukommelsesfunktion Elvens opmærksomhed Elevens energi- og trætbarhedsniveau Elvens sensibilitet i forhold til miljøet Elevens behov for strukturel støtte

14 Støtte elevens mestring i undervisningen og fællesskabet
Undersøg Før og udenfor undervisningen Undersøg og inddrag elevens erfaringer Brug dine egne erfaringer Lav en konkret aftale om afprøvning og opfølgning Afprøv I undervisningen Sæt rammen Fortæl hvad eleven skal og hvad du selv gør Sæt i gang, stå fast og afslut Evaluer Efter og udenfor undervisningen Formål: anerkendelse og validering Tag afsæt i elevens oplevelse Vær klar på hvad du kan og vil justere på, lav ny aftale

15 Belastnings model Reducer belastninger Kaos Sårbarhed Job Studiestart
Klassen Sårbarhed Rusmidler Ensomhed Gruppearbejde Lektier

16 Belastnings model Reducer belastninger Kaos Sårbarhed Job Studiestart
Klassen Fritidsinteresse Ensomhed Gruppearbejde Lektier

17 Ambivalens At være 100% afklaret omkring noget af betydning er mere
undtagelsen end reglen. Ambivalens betyder, at man er motiveret i forskellige/uforenelige retninger. Give lyd til begge sider i den unges ambivalens frem for at forsøge at overtale til den ene retning. Ambivalens skal tydeliggøres for at nå erkendelse af, hvad man vil. Ambivalens er ikke udtryk for manglende motivation. Ambivalens er ikke en forhindring for forandring, men gør forandring mulig.

18 Udforskning af beslutningsbalancen
Fordele ved at fortsætte med nuværende adfærd Ulemper ved at fortsætte med nuværende adfærd Hjælper mig til at slappe af Kan godt lide at drikke sammen med vennerne Risikere at miste min familie Skadeligt for mit helbred Svært ved at komme op Bruger mange penge Gennemfører måske ikke hf Fordele ved at ændre adfærd Ulemper ved at ændre adfærd Færre familiekonflikter Få det bedre fysisk Hjælper på de økonomiske problemer Mere overskud til skolearbejde Jeg kan godt lide rusen Hvad med mine venner? Hvordan håndtere jeg så stress?

19 Praksisfællesskaber Fælles virksomhed. Medlemmerne er bundet sammen ved en fælles forståelse af, hvad fællesskabet drejer sig om. - Hvad er den fælles opgave? Praksisfællesskabet opbygges gennem et gensidigt engagement. - Hvad gør medlemmerne for at holde sammen på praksisfællesskabet? Praksisfællesskabet udvikler et fælles repertoire. - Hvad kendetegner fællesskabets sprog, hvilke vaner og rutiner er der, hvilke fortællinger gør medlemmerne til dem, de er, hvilke fælles fortællinger er der? Ikke alle praksisfællesskaber indeholder gode betingelser for læring. 10 min Hvad er vi gode til i klassen? - Hvad lavede vi sidst gang, du havde det sjovt på klassen? - Er der noget du kan gøre, hvis du selv eller en anden har en dårlig dag i skolen? - Er der noget vi kunne blive bedre til i klassen, så det ville være et endnu rarere sted at være?

20 Trivsel At trives er at have det godt med sig selv og andre
God omgangstone – og at der er plads til alle Have det godt med andre elever og lærere Venskaber og gode relationer ”Blive set” – personligt og fagligt Gensidig respekt – både i elev/elev- og lærer/elev-relationen Synlige og tilgængelige lærere Mulighed for arbejdsro Gode fysiske rammer Engagerede og fagligt dygtige lærere At lære noget – og at blive bedre til noget Varierende arbejdsformer Kilde: DCUM, 2007

21 Praksisfællesskab Læring er en bevægelse, hvor man går fra at være en perifer til legitim deltager. Igennem sin deltagelse i praksisfællesskabet udvikler man faglige og sociale kompetencer. Legitim deltager Perifer deltager Deltagelsesidentitet 15 min Deltagelse: handling, samtale, tænkning, følelse og tilhørsforhold

22 Deltagelse og engagement
Dobbeltcirkel Investigation Undersøgelse af værdier, vigtighed og erfaringer Vision Hvad vil vi? Hvordan ser det ud andre steder? Hvad vælger vi? Action Handling for at forandre - gennemføre det vi vil. Change Hvornår er vi i mål? hvem evaluerer og hvordan? Hvad gør vi fremover Møde på midten 10 min Kilde: Bjarne Bruun Jensen

23 Sum to og to Beskriv de væsentligste træk ved jeres praksisfællesskab med særligt fokus på trivsel. Hvordan arbejder I med elevernes deltagelse og engagement?

24 De unges udsagn…. ”Jeg tror, at det er vigtigt, at der er en ”stil ” på skolen om, at man godt kan snakke om det, hvis man har det svært – altså inden det hele bare sejler”, Marie, 17 år ”Nogen gange er det nok, at der er nogen, der bare spørger om, hvordan jeg har det”, Philip, 16 år ”Man skal have en ventil, så kan man lettere have det skidt i en periode”, Laura, 17 år ”Hvis der er nogen, der kan rumme mig og mit problem, så er jeg stadig i trivsel”, Sidse 20 år ”De voksne skal tage de unge alvorlig og vise, at de VIL relationen”, Glenn 20 år

25 Film fra EN AF OS – ”Stand Up”
En god lille film, der sætter fokus på, hvor vanskeligt det kan være at tale om, at man har det dårligt – kan anbefales som en fælles opstart på et p-møde og/eller i forhold til en dialog/refleksion med de unge om psykisk sygdom, psykiske problemstillinger og hverdagsliv.

26 Film fra EN AF OS – ”Unge kvinder på café”
Lille kortfilm (1. ud af 3) – bruges evt. som oplæg til, hvordan de unge kan blive mere opmærksomme på betydningen af at hjælpe hinanden/tale sammen. Filmen kan også med fordel bruges på evt. infoskærm, da der ikke kræves lyd.

27 Film fra EN AF OS – ”Lærer og elev”
Lille kortfilm (2. ud af 3) – bruges evt. som oplæg til, hvordan de unge kan blive mere opmærksomme på betydningen af at hjælpe hinanden/tale sammen. Filmen kan også med fordel bruges på evt. infoskærm, da der ikke kræves lyd.

28 Film fra EN AF OS – ”Drenge i omklædningsrum”
Lille kortfilm (3. ud af 3)– bruges evt. som oplæg til, hvordan de unge kan blive mere opmærksomme på betydningen af at hjælpe hinanden/tale sammen. Filmen kan også med fordel bruges på evt. infoskærm, da der ikke kræves lyd.

29 Film fra EN AF OS – ”Tal med mig” (1)
Denne film hører sammen med den næste film. I denne film følger man en ung mand, der tilsyneladende har det godt med skole, kammerater og forældre, men virkeligheden er en anden.

30 Film fra EN AF OS – ”En ung snak om psykisk sygdom” (2)
I denne film viser man film 1 for 3 unge drenge på en teknisk skole og hører deres tanker og meninger om det, de ser på filmen. Filmen egner sig i høj grad til en fællessnak med de unge. Er de enige/uenige med de 3 drenge? Er det ens egen skyld, hvis man har det skidt? Kan man snakke om det? Taber man ansigt? Hvad kan man gøre/hvor kan man få hjælp? Etc.

31 Nyt site fra EN AF OS: ”Bryd tavsheden”
Dette site indeholder et meget grundigt og omfattende undervisningsmateriale – der er film, som både kan bruges i fællesskab + den unge selv kan se. Der er til hver film spørgsmål til den unge samt lærervejledning til underviseren. Der kan sagtens ”plukkes” i materialet.

32 Hvad kan I bruge Psykinfo. til?
Åben, anonym og gratis rådgivning / Faglig sparring – / Oplysningsmateriale (bøger, pjecer, brochurer, plakater, film – også til undervisningsbrug) Samarbejde omkring info. på jeres skærme – fx i kantinen, aulaen, andre steder. Mulighed for deltagelse i Psykinfo.´s oplysningsarrangementer om relevante emner – fx ”ung med ADHD” etc. Se vores arrangementskalender på Besøg af ”En-af-os” ungeambassadør – info. + personlig beretning og dialog med de unge. Husk , hvor der både er skriftligt materiale samt film. Desuden vil der altid være en opdateret liste over rådgivningssteder samt links til relevante hjemmesider – såvel kommunalt som regionalt.

33