Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale

Præsentationer af emnet: "Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
Glade børn, der lærer og leger og udvikler sig - sammen med alle de andre børn!

2 Fokus på trivsel – Bakkeskolens identitet
Bakkeskolens værdier er bagtæppet for trivsel i skolens hverdag Det handler om værdier, etik og moral At arbejde for trivsel er at arbejde mod mobning Trivsel og læring er forbundne kar Krav om antimobbe-strategi Bakkeskolens strategi på Bakkeskolens hjemmeside Handleplan som redskab i enkelt-sager

3 Værdier – skal give værdi for elevernes trivsel og læring
Ordentlighed Troværdighed Åbenhed Humor Anerkendelse

4 Bakkeskolen mod mobning
– hvordan forstår vi mobbebegrebet, og hvordan arbejder vi med det?

5

6 Mobbeforståelser Den ‘gamle’ forståelse Traditionel forståelse af mobning. Med fokus på individet. Fejl hos individ Fejl hos familie/opdragelse Onde og aggressive mobbere Svage ofre Den ‘nye’ forståelse •Mobning er et gruppefænomen •Mobning er en social udstødelses-handlinger af systematisk karakter •Mobning bygger på udstødelse af ”egne” medlemmer i den formelle sociale enhed •Mobning foregår i fællesskaber med magtubalance, lav tolerance, frygt for ikke at høre til •Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende –foregår også digitalt

7 Normer for passende og upassende adfærd bliver mere strikse
Tegn på mobbemønstre Normer for passende og upassende adfærd bliver mere strikse ”Måtten” for normalitet bliver mindre Der produceres foragt fremfor værdighed Eksklusion af enkelt-individer Fortællingerne om individer legitimerer mobbehandlinger Utryg kultur: Man vogter på hinanden Man frygter eksklusion

8

9 Håndtering af mobning og arbejde for trivsel:
Hvordan kan vi bruge vores indflydelse til at opløse eller forstyrre og lave om på de dominerende sociale ordner? Hvordan kan vi arbejde for værdighed og undgå foragt? Hvordan kan vi forstyrre og ændre de dominerende fortællinger? Hvordan kan vi komme til sted med nye fortællinger, som de-legitimerer mobbehandlinger? Hvordan kan vi skabe tryghed og undgå angst for social eksklusion?

10

11

12

13 Bakkeskolens antimobbestrategi – findes på skolens hjemmeside og intra
Hovedpunkter: Indsatser mod mobning kan for eksempel omfatte: Klasseaftaler om, hvordan man forholder sig til mobning Tydelig kommunikation med og involvering af børn og forældre i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd Opfordring til alle, der får kendskab til mobning, om at kontakte elevernes medarbejdere eller skolens ledelse Udarbejdelse af handleplan med konkrete tiltag inden for 10 arbejdsdage, efter at der er konstateret problemer med mobning Klageadgang: Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skoleleders afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Der klages først til Fagchefen for Undervisning og børn. Klagen kan indgives til skolen, som herefter har pligt til at fremsende den til Fagchefen. Hvis Fagchefen ikke giver fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM). DCUM vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

14

15 Spørgsmål til drøftelser 3 og 3:
Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør. Prioritér at deltage i klassearrangementer. Vær opmærksom på at opsøge forældre, du ellers ikke plejer at tale med. Tilbyd din hjælp, hvis nogle børn har svært ved at deltage i klassearrangementer på grund af praktiske omstændigheder. Støt dit barn i at lege med forskellige klassekammerater. Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at få legeaftaler med dem, man ikke ’plejer’ at lege med. Giv også klassekammeraters invitationer til fødselsdage og legeaftaler høj prioritet. Lær alle børnenes navne at kende. Også dem, der ikke naturligt kommer i jeres hjem. Brug evt. klassebilledet til en snak med dit barn om, hvem barnet går i klasse med. Hjælp dit barn med at finde de positive egenskaber hos de andre børn. Spørg ind til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af noget. Anerkend dit barns følelser, men hjælp også ham eller hende til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde i forbindelse med en konflikt. Vær nysgerrig og anerkendende over for andre forældres holdninger – også selvom du ikke er enig. Vis interesse for dit barns digitale liv. Tal om, hvordan man også på de sociale medier udviser omtanke over for andre. Reagér, hvis du oplever, at tonen og omgangsformen er hård og kan gøre nogen kede af det. Opmuntr til at reagere, hvis dit barn oplever en klassekammerat blive dårligt behandlet. Man kan både trøste, ’sige fra’ eller og få hjælp af en voksen. Reagér, hvis du bliver bekymret for dit eget barns eller andres børns trivsel i klassen. Du kan tage kontakt til de pågældende forældre og/eller drøfte situationen med læreren.