Pernille Ulla Andersen: Jeppe Pedersen: Pilotafprøvning på Sejs Skole om resilience og bæredygtighed LLP ES-COMENIUS- CMP

Program Hvorfor: Baggrund og begrundelse for projektet i en dansk skolevirkelighed Hvad: undervisningsforløbet bliver til Hvordan: Hvad gjorde vi og hvordan gik det? Spørgsmål

Naturfag og ”socio-scientific issues” Socio-scientific issues: en mulig tilgang til naturfagsundervisningen 3 tilgange til miljøundervisning (Sadler, 2011) ”the knowledge approach” (Uddannelse om miljøet) ”needs of society approach” (Uddannelse via miljøet) ”critical enquiry approach” (uddannelse for miljøet) Hvad menes der ved ”uddannelse for miljøet”? Udvikle interesse for miljøspørgsmål, ansvarlighed, aktiv deltagelse i at løse problemer, opnå færdighed i at kommunikere og samarbejde med andre

School for Resilience 3-årigt EU støttet projekt Lande: England, Irland, Letland, Italien, Spanien og Danmark Samarbejdspartnernes baggrund Det danske team: VIA: Benny Lindblad Johansen og Pernille Andersen Sejs skole: Gitte Bjørnø og Jeppe Pedersen VIAs bidrag i projektet: fælles undervisningsforløb

Nøglebegreber og -spørgsmål i SfR Bæredygtighed: Hvad er social- og økologisk bæredygtighed i lokalområdet? Klimaforandringer: Hvordan kan man sammenholde globale miljøproblemer med lokale forhold? Resilience: Hvad betyder resilience i et lokalområde i forhold til klimaforandringer? Og hvordan kan vi opbygge resilience? Værdier: Hvilke værdier vil vi værne om i lokaleområdet? Entreprenørskab : Hvordan kan vi lave tiltag der kan få værdi for andre?

Projektet i en dansk kontekst Folkeskolens formålsparagraf: §1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Læringsmål til undervisningsforløb Eleven har en grundlæggende forståelse af begrebet "robusthed” (resilience) Eleven har en forståelse af begrebet medborgerskab Eleven kan diskutere økologiske udfordringer objektivt, baseret på naturvidenskabelig viden og kompetencer Eleven kan samarbejde med andre for at identificere og indsamle relevant viden Eleven kan udarbejde bæredygtige løsninger for lokalområdet ud fra en problemstilling

Undervisningsforløb tilpasset til Sejs Skole Uge Indhold Geografi, dansk og samfundsfag LæringsmålAktiviteter Indhold Biologi, samfundsfag LæringsmålAktiviteter 23 Bæredygtighed Brundtland-rapporten Eleven kan give eksempler på social, økonomisk og økologisk bæredygtighed. Xplore Gruppe-samtaler Aktivitetsark Kredsløb: Ingenting forsvinder Resilience begrebet introduceres Eleven kan forklare hvad der menes med resilience i et lokalområde Sorry-video Resilience-begrebet, video: Surfing the waves Afdække værdier: samtale om værdier 24 Affald - metal osv. ”Affalds historie” Introduktion til undersøgelser hjemme Eleven kender til hvordan affald håndteres Xplore læreroplæg Koble globale miljøudfordringer med lokale Eleven kan koble globale miljøproblemer med lokalområdet Læreroplæg Tage billeder i lokalområdet 25 Besøge genbrugsstation Hele ugen: indsamle empiri hjemme Eleven kan forklare hvordan det lokale affald håndteres Eleven kan selvstændig indhente relevant empiri Ud-af-huset aktivitet Empiri- indsamling Besøg af lokalrådets formand for klimagruppe Eleven får indblik i demokratiske processer. Eleven får kendskab til lokale klimaudfordringer der arbejdes med i lokalrådet Oplæg og spørgsmål Refleksion over oplæg i grupper 26 Samle op på indsamlet empiri Skrive status for projektet i logbog, ideer til foreløbige undersøgelses-spørgsmål skrives ned Eleven kan analysere indsamlet empiri Analyse af empiri i grupper Samle op på indsamlet empiri Skrive status for projektet i logbog, ideer til foreløbig undersøgelsesspørgs mål skrives ned Eleven kan analysere indsamlet empiri Analyse af empiri i grupper

Dansk, samfundsfag, biologi, geografi og matematik Bekymrede forældre: Følgende fag indgik:

Bekymrede forældre - for hvad med det faglige afkast!?

Introduktion til begrebet ”bæredygtighed” Problematisering ved hjælp af musikvideoen ”Sorry” Begrebsafklaring: Bæredygtighed, resillience og kredsløb ?v=eRLJscAlk1M

”Resiliencebegrebet udvides” uk%20mig%20ind%20-%20det%20er%20Blachman%20(1)&orderby=title&SearchID=4359f61e- 869a df-80b5cc14f771

Aktiviteter i lokalområdet Hele klassen: Silkeborg forsyning Madspildsundersøgelse Naboundersøgelse Besøg fra lokalrådet Grupper: Besøge og interviewe ”Madselskabet” Besøg kollektiv i Aarhus og lave interview Isolering af huse  den lokale tømrer Kontakte kommunen om affaldssortering, spørgeskemaundersøgelse Indsamle urter til madproduktion fra den lokale natur

Interview af naboer Hvordan vil vi gerne leve? Hvad er godt i vores lokalsamfund? Hvad kunne blive bedre? ”Puslespilsvideo og video om Sejs”

Gruppeinddeling efter interesse: 1.Tøj og genbrug – miljøet påvirkes ved tøjproduktion 2.Madspild – spisevaner og ”gammelt mad” 3.Miljøvenlige huse – bæredygtige byer 4.Nabofællesskab – social bæredygtighed 5.Affald – affald som ressource 6.Selvforsyning – udnyttelse af lokale ressourcer til madlavning

Eleverne formidler viden

Har undervisningsforløbet sat spor? Hvad har I lært, da I skulle koble globale udfordringer med lokale tiltag? ”Vi har lært, at vi selv kan gøre en forskel. Man kan godt have en tendens til at sige, at det er alle andre der kan gøre noget, men at man selv kan gøre noget.” ”At vi selv kan gøre noget for at redde den verden vi lever i, og at vi ikke skal sidde og vente på at andre gør det for en.” Hvad har I lært ved at fortælle det videre på messen og tale med folk? ”Vi lærte rigtig meget af at formidle det. Det var sjovt at se nogle af deres reaktioner, da de hørte om fx plastiksøerne og affaldsbunkerne. Det var noget, de ikke vidste ret meget om, så det var sjovt at fortælle om det”.

Tak for ordet – spørgsmål? For yderligere information kontakt: Pernille Ulla Andersen: Jeppe Pedersen: Link til artikel om projektet: b%C3%A6redygtig-udvikling. b%C3%A6redygtig-udvikling