GENRER: KORT- OG NOVELLEFILM, ARTIKLER, TRYKTE- OG TV-REKLAMER LÆRINGSMÅL: OPLEVE OG FORSTÅ KORT- OG NOVELLEFILM MED ET DANSKFAGLIGT FOKUS. ANALYSERER KORTFILM SOM GENRE, HERUNDER KUNNE GØRE REDE FOR OPBYGNING AF DRAMATURGI, BRUG AF FILMISKE VIRKEMIDLER, KLIPNING OG TEMATIK.

HEREFTER HAR GRUPPERNE FORSKELLIGE OPGAVER En gruppe skal arbejde med filmens billedside, hvor der skal udvælges en scene, som gruppen skal fordybe sig i. I skal bringe de filmiske virkemidler i anvendelse og redegøre for, hvordan de er brugt i den valgte scene. Fx er det en god idé at veksle mellem beskæringerne (total, halvtotal osv. – se under ”Om film og teknik”) for at gøre billedsiden mere levende. Hvordan med nærbillederne? Er der mange af dem? En gruppe arbejder med måden, filmen er fortalt på. Her skal I især være opmærksomme på klippene. Hvordan kommer filmen fra et sted til et andet? Er der brugt usynlig klipning (se under ”Om film og teknik”)? Er klippenes funktion at bringe filmen frem i tid (nogle gange kort tid, nogle gange lang tid)? Eller er der tale om krydsklip, hvor handlingens samtidighed vises ved hjælp af disse? Find steder i filmen, der viser, hvordan klippene har forskellige formål. En gruppe skal arbejde med filmens fortællestruktur med udgangspunkt i berettermodellen (se evt. under ”Om film og teknik”). Det skal fastlægges, hvor I finder de forskellige elementer, der indgår i modellen (anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning). Vær så præcise som muligt, når I forklarer, hvordan filmens scener følger modellen. I kan også lede efter vendepunkter i filmen. Vendepunkter er typisk scener, der fungerer som motor, når konflikten optrappes. Der er to vigtige vendepunkter i filmen, hvor det første starter konflikten, mens det næste optrapper konflikten. En gruppe skal se på filmens personer. I skal finde frem til, hvordan personerne hører sammen, og hvad der er fælles for dem. Hvis I er opmærksomme, vil I måske komme frem til overraskende resultater. Birthe og Maria har fx det til fælles, at de begge er de bedste på hver deres felt. Birthe er den bedste med flue i fiskeklubben, og Maria er den bedste til ludo i Valby. Er Erik den bedste til skak? Find frem til personernes fælles berøringsflader. De fleste er i familie med hinanden, men der er mere i det end det! Gå på jagt i filmen! En gruppe arbejder med lydsiden og finder frem til, hvordan musik og lyd i det hele taget er brugt i filmen. Husk også den ”larmende tavshed”. I skal både lytte til reallyden (filmens naturlige lyd) og underlægningsmusikken (den lyd, kun tilskuerne kan høre). Hvilken stemning skaber lyden i hvilke situationer? Hvordan passer billeder og lyd sammen? Find eksempler på lydens forskellige funktioner i filmen.

Filmiske virkemidler Illustration: Kristian Eskild Jensen Indstilling Udgør filmens mindste del, der forløber, fra man trykker på optageknappen, til man slipper den igen. Scene Består af flere indstillinger, der foregår på samme sted (fx i stuen). Sekvens Består af flere scener, der har en indbyrdes sammenhæng. Enhver sekvens har en begyndelse, en midte og en afslutning.

Man skelner mellem: Synkronlyd Lyd, som følger handlingsplanet (fx reallyd og dialog). Asynkron lyd Lyd, der "tilføjes udefra" og ikke befinder sig i billedrammen (effektlyd, off screen-lyd, voice-over). Lyden kan bestå af: Reallyd "Naturlig lyd" (passer til billedsiden, fx fodtrin, torden og motorlyd). Effektlyd Underlægningsmusik (stemningsskabende) Off screen-lyd Lydkilden er placeret "uden for billedet" – måske som en forudsigelse om den efterfølgende handling. Voice-over: En fortællerstemme, der fx introducerer en vare.

Frontlys – forfladiger Sidelys – skaber splittelse Ovenlys – skaber naturlighed Lys nedefra – skaber mystik Modlys – kan virke som en glorie Rød – kærlighed, varme/fare Gul – varme, glæde/falskhed, jalousi Grøn – håb, vækst Blå – ro, harmoni, renhed/kulde Hvid – renhed/kulde Sort – noget truende, sorg

Komposition Illustration: Kristian Eskild Jensen Perspektiv : Beskæring : Kamerabevægelse: Panorering: Vandret bevægelse af kamera Tilt: Lodret bevægelse af kamera Travelling: Kameraet flyttes under optagelsen Klip: Usynlige klip Synlige klip Klipning frem og tilbage mellem to eller flere handlingstråde (krydsklip)

1. Anslaget, … som er historiens begyndelse. Her skal konflikten præsenteres på en måde, så læseren eller tilskueren bliver interesseret. I en film kan det fx være ved at anvende panorering, hvor kameraet bevæger sig fra en side til en anden hen over et landskab til det sted, hvor handlingen foregår. 2. Præsentationen, … hvor personerne præsenteres, og hvor man får noget at vide om deres baggrund. 3. Uddybningen, … som går tættere på konflikten og motiverne bag bogen eller filmen. 4. Point of no return, … hvor der ingen vej er tilbage og konflikten er uundgåelig. 5. Konfliktoptrapning, … hvor konflikten forstærkes og spændingen stiger. 6. Klimaks, … hvor konflikten oftest bliver løst. 7. Udtoning, … hvor læseren eller tilskueren undertiden får et indblik i, hvad der sker bagefter. Berettermodellen