Kortfilm For 6. årgang. Læringsmål At du kan udvælge og anvende virkemidler lyd og perspektivering, så de understøtter din produktion At du skal kende.

Præsentationer af emnet: "Kortfilm For 6. årgang. Læringsmål At du kan udvælge og anvende virkemidler lyd og perspektivering, så de understøtter din produktion At du skal kende."— Præsentationens transcript:

1 Kortfilm For 6. årgang

2 Læringsmål At du kan udvælge og anvende virkemidler lyd og perspektivering, så de understøtter din produktion At du skal kende til gysergenrens virkemidler og bruge dem i egen filmproduktion. At du kan anvende berettemodellen i din egen film At du opnår og bruger din viden om motiv, tema og modtager forhold. At du kan udarbejde manuskript og storyboard. At du kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre.

3 Plan for forløbet Introduktion til forløbet Repetition af regler for kortfilm og novellefilm Filmiske virkemidler – filmens sprog - Vi der blev tilbage Berettermodellen og kommunikationsmodellen - Weekendfar Repetition af gysergenrens kendetegn Opgave: Lav en gyserfilm Gennemgang af arbejdsforløb for egen produktion - storyboard og manuskript

4 Hvad er kortfilm og novellefilm? Der findes forskellige generelle træk for kortfilm og novellefilm, MEN ikke alle træk vil nødvendigvis være til stede Kortfilm: Novellefilm: Max. 15 min. Mellem 15 og 60 min. Handling foregår over kort tid.Handlingen foregår over længere tid. En handling.Flere handlinger. Få medvirkende – få replikker.Flere medvirkende – flere replikker. Filmet et eller få steder.Filmet flere steder. Lyd og evt. musik har stor betydning - Kort sagt: Alt har betydning.

5 Kortfilmens 7 parametre 3-15 minutter 1. Én hovedperson - er den centrale figur i filmen 2. Et valg - figuren træffer meningsfulde valg 3. Egenskaber - figuren karakteriseres gennem de handlinger han/ hun foretager

6 Kortfilmens 7 parametre 4. Lyd - ofte realistiske lyde 5. En ting - en genstand har en særlig betydning 6. Enkel historie - historien står alene, ingen sammenblanding 7. Intet uvæsentligt - intet overflødigt, alt uvigtigt er fjernet

7 Filmiske virkemidler – filmens sprog Læs artiklen ”Filmiske virkemidler” på www.danskfaget.dkwww.danskfaget.dk Beskæring og perspektiv Lyd Lav opgaven ”spil med de filmiske virkemidler” på www.danskfaget.dkwww.danskfaget.dk Kortfilm: ”Vi der blev tilbage”. - Find forskellige sekvenser i filmen, som viser de forskellige former for beskæring og de forskellige former for perspektiv. Hvorfor bliver det brugt på den måde, som det gør? - Find sekvenser i filmen, der viser, hvor dan spændingen opbygges ved hjælp af lys og lyd. Hvilke følelser får musikken frem i os? - http://video.dfi.dk/undervisningsmaterialer/farligefilm/hovedside.html - lav opgaverne til billedbeskæring og lyd. http://video.dfi.dk/undervisningsmaterialer/farligefilm/hovedside.html

8 Analyse af kortfilm Se kortfilmen ”Weekendfar”. Arbejdsspørgsmål til filmen: Hvad er filmens handling? Analyser handlingen med berettermodellen og kommunikationsmodellen. Hvem er hoved-person og bi-personer i filmen? Hvad er hovedpersonens problem eller længsel i begyndelsen af filmen? Hvad vil han/hun gerne? Sker der ting, som skaber problemer for hoved-personen? Er der nogen, der hjælper hoved-personen? Tal om filmens slutning. Ender filmen lykkeligt eller sørgeligt? Hvorfor? Hvad var filmens budskab eller morale?

9 Præsentation af hovedpersonen og hvor vi er i tid og sted. Er vi i Kolding eller i Troldmandens hule? Hvad er der på spil? Skal der vindes over den onde, skal forbrydelsen opklares, eller skal prinsen have prinsessen? Alt, hvad der optræder senere i fortællingen, skal præsenteres eller antydes. Point of no return Nu er der ingen vej tilbage! Nu kan hovedpersonen ikke længere vende om. Klimaks Den endelige konfrontation. På et hængende hår vinder helten over det onde, eller forbryderen fanges og overgiver sig. Anslaget En appetitvækker. Det er her forfatteren skal skabe interessen hos læseren. Temaer/problemer antydes. Giver en smagsprøve på hvordan fortællingen kommer til at forløbe. Konfliktoptrapning Det tager fart i konflikten mellem personerne. Hovedpersonen skifter karakter, og nye sider må tages i brug. Udtoning Her er historiens slutning. Konflikten bliver løst, og fortællingens univers er tilbage i en “normal” tilstand. Her er oftest tid til en eftertanke, eller vi får at se, hvordan det videre går personerne i fortællingen. Uddybning Uddybningen er hvor vi forklarer hvad der egentlig foregår. Problemet som måske blev antydet i anslaget og præsentationen bliver ofte fastsat her.

10 Kommunikation Budskab: Den mening som instruktøren gerne vil have frem. Det som instruktøren gerne vil have vi lære af filmen. Målgruppe: Den aldersgruppe som filmen henvender sig til. Kommunikationsmodel: Afsender Hvad er afsenderens hensigt med filmen? Hvilke overvejelser er der omkring modtagerne? Budskab Hvilket budskab er det som instruktøren, gerne vil have frem? Modtager Hvad er særligt for denne modtager gruppe?

11 Genretræk Spænding -Ofte trækkes spændingen ud -Spændingskurve Stemningen I en god gyser bygges en stemning op af angst og gru. Det ydre: Historien kan foregå et skummelt sted på et uhyggeligt tidspunkt: ”Det var en mørk og stormfuld aften” Det indre: Almindelige personer. Antydningens kunst – Lever der noget uhyggeligt nede i vandet? Det overnaturlige Det monstrøse - Noget der kommer i vejen for hovedpersonen -En vampyr, en trold, en heks, en morder osv. -Det ender som regel godt, da hovedpersonen tør tage kampen op. Lys Lyset skaber en stemning, som underbygger handlingen, fx blød og varm belysning i en hyggelig og glad scene eller dunkelt lys og mystiske skygger i en uhyggelig scene Lyd Effektlyde og musik skaber stemning, underbygger handlingen eller forskrækker os på de helt rigtige tidspunkter. Hvad er en gyserfilm uden uhyggelig underlægningsmusik? Hvad er en actionfilm uden brag fra eksplosioner? Overnaturlige væsener som hovedpersonen må kæmpe imod.

12 Opgave: Lav en gyserfilm I skal i grupper lave en gyserfilm Krav: Filmen skal bygges op omkring Berettermodellen I skal anvende genretræk og filmiske virkemidler

13 Kortfilm - arbejdsgang Sådan gør I: Gå sammen i jeres firemandsgrupper, lav en brainstorm. Find på en god idé til en kortfilm. Filmen skal vare mellem 2 og 5 minutter. Snak igennem hvad jeres film skal handle om og lav en berettermodel ud fra jeres ide. Evaluering Skriv et manuskript til, hvad jeres film skal handle om. Find på en arbejdstitel til jeres kortfilm. Evaluering

14 Kortfilm- arbejdsgang Tegn storyboard, som I skal følge, når I skal i gang med at optage filmen. Storyboardet skal bestå af en række tegninger, der viser, hvad der skal ske i filmen i den rigtige rækkefølge, og hvilke vinkler der skal bruges i hver scene. (Brug kopiarket ”Storyboard”). I skal have særligt fokus på beskæring, perspektiv og lyd. Fordel rollerne som kameramand, skuespillere og instruktør. Evaluering Optag jeres film ud fra manuskript og storyboard med en mobiltelefon. Det handler om at følge storyboardet så præcist som muligt. Brug de redigerings apps, som I har på jeres telefon/ipad eksempelvis app’en: ”perfect video” Evaluering Overfør jeres filmoptagelser til klassens kanal ”Kortfilm” på www.skoletube.dkwww.skoletube.dk Se klassens færdige film.

15 Arbejdsplan – produktion af kortfilm I jeres gruppe skal i lave en arbejdsplan over jeres arbejdsproces. Hvor lang tid skal I med at bruge på at skrive manuskript? Hvor lang tid skal I med at bruge på at tegne storyboard? Hvor lang tid skal I bruge på at filme? Hvor lang tid skal I bruge på at redigere jeres film? I skal lave jeres arbejdsplan ud fra lektionsoversigten. Arbejdsplanen skal skrives i jeres hæfte.