Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Læringens fundamentale processer
At forholde sig professionelt Anne Skov
Orientering om AT-eksamen Fredag d. 16/1 i 2. og 3. lektion.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
Naturgeografi Jordens og livets udvikling samt menneskets tilpasning set i et geologisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv Altså handler geografi om.
- Nordens reneste energiforsyning
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Grønt flag grøn læreruddannelse
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Projekt ”Videre efter hf”
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
Studieretningsprojektet Styringsgruppen september 2007.
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Almen studieforberedelse
The Fittest will survive
Geografi mellemniveau
Nye krav og kompetencer i naturfag
Tværfagligt undervisningsforløb
Holluf Pile Skole, 9. c Uge 3 Mandag og fredag: 8.00 – 9.30
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Fysik/kemi – hvad er det?
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Problemorienteret projektarbejde
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Børn og pædagoger i en digital verden
Bæredygtighed – Naturfag
Dagens program Kl Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN) Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT) Fælles.
-Akademiet NTS repræsentantskabsmøde den
Ny Fælles Naturfagsprøve
UBU i folkeskolens forenklede Fælles Mål? GGI-møde 15. december 2014
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
SKABELON.
AT at udvælge endelig sag og formulere problemformulering.
Fælles undervisning frem mod fælles prøve
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
CFU København Poul Kristensen Niels Lyhne Hansen.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
5. år med linjer i udskolingen Informationsmøde vedr. udskolingslinjer på Skolerne i Snekkersten Velkomst og kort præsentations af udskolingen.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Hvorfor skal naturfagene samarbejde? For elevernes skyld! Oslobåden, Peter Norrild
Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Mål og perspektiver for naturfagene
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Naturfagsprøven BS
Projektopgaven.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Fællesfaglig naturfagsprøve på Øster Farimagsgades Skole
Mål og perspektiver for naturfagene
Festival og fællesfaglige fokusområder
Strålingsindvirkning på levende organismers levevilkår
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Det handler om eleverne
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Bænkebidere Et forløb for 2. klasse.
Emne: Produktion (med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
ATG Almen Studieforberedelse Grundforløb
Prøven i Natur/teknologi
AT: Havet - livgivende, dødbringende, legendeskabende.
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven! Fra problemstilling til problemformulering? Den naturfaglige projektopgave

Naturfaglige kompetencer Undersøgelse - udvikler kompetencer inden for naturfaglige undersøgelser Modellering - eleven udvikler kompetence omkring naturfaglige modeller - kunne bruge modeller som repræsentationer af virkeligheder Perspektivering - eleven bliver i stand til at perspektivere sin naturfaglige viden og sine færdigheder til omverden Kommunikation - eleven skal kunne formidle, argumentere, skrive, læse og tale om naturfaglige emner og problemstillinger

Problemstillingers topolede spændingsfelt Uoverensstemmende poler: Der er nogenlunde enighed om både nationalt og internationalt, at vores forbrug må gøres bæredygtigt, for at vores natur og miljø ikke belastes til skade for os og vores børn men: Hvordan få råd til økologiske dyrkningsmetoder, energibesparelser og andre miljøforbedrende tiltag? Problemanalyse: Miljøfremkaldte sygdomsrisici Brug af sprøjtemidler Omlægning af økologi tager tid og er dyrt Dem internationale situation sætter grænser Nye energibesparende tiltag kræver investeringer Vi gider ikke omlægge vaner, fx affaldssortering

Fællesfaglige fokusområder Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, som skal belyses af enten to eller tre af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Fællesfagligt forløb med problemstilling Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Problemstilling: Hvilke energikilder er til rådighed, i hvor lang tid, og hvorfor kan vi betegne nogle energikilder som bedre end andre? Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Problemstilling: Hvorfor er stråling fordelagtig og ufordelagtig for levende organismer, både på kortere og på længere sigt?

Fælles faglige fokusområder men ikke i læseplanen

Solen, ven og fjende! Ioniserende stråling på godt og ondt! Drivhuseffekten, fordele og ulemper! Naturvidenskabelig forskning til gavn og ulykke! Energikilder og forsyningssikkerhed! Vand, en helt almindelig ualmindeligt kemiske forbindelse Big Bang, livets opståen og udvikling

ELLER NOGET LOKALT!

Fra problemstilling til problemformulering Fra problemstilling til problemformulering? Den naturfaglige projektopgave

At udforme en problemformulering

Elevernes opmærksomhed bør henledes på, at en problemformulering rummer et spændingsfelt, hvor de uforenelige modpoler i problemstillingen er udtrykt - derved tydeliggøres dilemmaet En produktiv problemformulering omfatter mindst tre momenter af delemnet: For det første udgangspunktet for emnevalget, dernæst de to poler eller yderpunkter, som angiver problemstillingens spændingsfelt, og endelig et gæt på den etisk forsvarlige løsning af problemstillingen Ej beskrivende løsninger, men eksperimenterende løsninger Svarene afhænger af spørgsmålenes form

Fællesfagligt forløb med problemformulering Indeholder forslag til løsning - handling

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan! Problemstilling: Hvilke energikilder er til rådighed, i hvor lang tid, og hvorfor kan vi betegne nogle energikilder som bedre end andre? Problemformulering: Med et stadigt stigende behov for energi, hvilke energikilder er de bedste, når vi samtidig skal tage hensyn til miljøet og en bæredygtig udvikling i morgen, om 10 år og om 50 år?

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår! Problemstilling: Hvorfor er stråling fordelagtig og ufordelagtig for levende organismer, både på kortere og på længere sigt?! Problemformulering: Ioniserende stråling udnyttes i stadig større omfang i industrien og på hospitaler. Hvordan kan vi bedst muligt udnytte ioniserende strålings positive virkninger med færrest mulige negative påvirkninger?!

Spørgeformers forskellighed

Antal energiord i FÆLLES MÅL Biologi 4 Fysik/kemi 18 Geograf 0

Energiord i FÆLLES MÅL Fysik/kemi Energiomsætning Energistrømme Energiformer Energiforsyning Energikæder Energikilder Energikvalitet Energiressourcer Energibehov Transport og lagring af energi