x Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov 18. September 2012

2 Baggrund 2 De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde Det er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger at stå uden for arbejdsmarkedet i flere år. At være i arbejde kan for den enkelte bedre livskvalitet og sociale netværk Hver gang en person går fra passiv forsørgelse til arbejde, er det en win-win-situation Der er sparet en ydelse, der kommer flere skatteindtægter, og samfundet får en borger med større menneskeligt selvværd, der kan yde sit bidrag til arbejdsmarkedet Personer med psykiske lidelser er en arbejdsmæssig ressource Det kan oftest betale sig for virksomheden at hjælpe en medarbejder med psykisk sygdom tilbage på arbejdspladsen og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

3 Baggrund To overordnede tilgange  Pre-vocational Training. Tiltag, hvor deltageren gennemgår en periode med forberedelse i beskyttet miljø, før vedkommende opfordres til at søge et arbejde  Supported Employment. Tiltag, hvor deltageren med det samme, eller med kort forberedelse, inkluderes på det ordinære arbejdsmarked med sideløbende støtte 3

Baggrund Ved svære sindslidelser  Der er evidens for, at støttet beskæftigelse generelt og særligt ”Individuel Placement and support (IPS)” har større effekt end arbejdsprøvning – og træning ved svære sindslidelser  IPS er den indsats, der er bedst undersøgt med flest RCT forsøg  Der er en manual, og der er trofasthedsmåling (fidelity scale)  Der er behov for, at IPS tilpasses danske forhold

5 Baggrund 5

6 Andre gevinster ved IPS  Mindre frafald sammenlignet med andre programmer  Bedre selvværd og self-efficacy  Der er ingen indikation på, at IPS leder til øget stress eller forværring af symptomer  IPS kan forhindre eller udskyde pension  Interventionen er omkostningseffektiv sammenlignet med andre interventioner 6

7 Begrænsninger ved IPS  Jobmulighederne er begrænset for målgruppen pga. manglende uddannelse og arbejdserfaring  De fleste jobs, som opnås, er uspecialiserede og lavtlønnede  De fleste, som opnår arbejde, arbejder deltid  Ca 40% af deltagerne opnår ikke job  Der er relativ lav jobfastholdelse. Det er kun halvdelen af IPS-deltagerne, der er fastansat på det ordinære arbejdsmarked over 50% af tiden over en 10 års periode 7

8 2 generations studier  Kognitiv remediering - et mindre RTC har vist bedre effekt ved tillæg af dette  Social færdighedstræning - et RCT har vist bedre effekt ved tillæg af dette 8

 Den overordnede filosofi i IPS er, at hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes, kan enhver person med en svær sindslidelse få arbejde på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning, og at ingen skal udelukkes fra dette IPS

10 Består af 7 principper 1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked 2. Alle kan deltage. Ingen bliver ekskluderet 3. Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet 4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling 5. Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg 6. Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det 7. Vejledning om sociale ydelser og arbejde 10 IPS

Viden ved andre sindslidelser  Overordnet Der er behov for arbejdsmarkedsrettede indsatser til personer med affektive sindslidelser eller angstsygdomme i tillæg til den behandlingsmæssige indsats for at sikre, at flest mulige bevarer en arbejdsmarkedstilknytning  Tilbage-til-arbejde Undersøgelserne tyder på, at det er hensigtsmæssigt:  at kombinere en individuel indsats med en indsats på arbejdspladsen  at indsatsen sker i koordination med behandlingsindsatsen  Manglende arbejdstilknytning Der er ingen viden om virksomme indsatser Det er hensigtsmæssigt at bruge modificerede IPS-indsatser 11

Udfordringer En vigtig udfordring Vi er nødt til at udvikle nye samarbejdsformer

Samarbejde Samarbejde ved indsats til mennesker med psykiske sygdomme – Jobcentre – Socialpsykiatri – Behandlingspsykiatrien – Egen læge – Privat praktiserende læge – Flere?

Samarbejdsformer Den parallelle samarbejdsform – Rehabiliteringsplan – Koordinator – Forløbsprogrammer med forløbskoordinatorer Den gensidig afhængig samarbejdsmodel – Teamdannelse – Shared care

Inklusion er et stort forskningsprojekt, der undersøger, om mennesker med psykisk sygdom får bedre mulighed for at komme tilbage i arbejdslivet, hvis de kommer direkte ud på en arbejdsplads med hjælp fra en støtteperson, der følger forløbet helt tæt – frem for at komme igennem forberedelseskurser først, som det typisk sker i dag. 15

Vision oAt udvikle effektive beskæftigelsesrettede indsatser til en bred gruppe af mennesker med sindslidelser oAt optimere samarbejdet mellem sundheds-, social- og beskæftigelsessektorerne oAt sikre, at virksomhederne vil tage imod psykisk syge oAt levere forskning på internationalt niveau

Projektet består af fire delprojekter: 1. En randomiseret undersøgelse af effekten af den danske model af IPS 2. En randomiseret undersøgelse af effekten af Sherpa 3. En sundhedsøkonomisk evaluering af den danske model for IPS og Sherpa 4. En undersøgelse af organiseringens betydning i de to modeller og de to målgruppers oplevelse af indsatsen i de to modeller og ved den almindelige indsats 17 Indhold

Præsentation for Obel 3. marts 2012 Diagnose Angst, depression og nydebuteret bipolar sindslidelse Forsørgelse Dagpenge, kontanthjælp, A-kasse Ansættelse Bruger søger på ordinære vilkår – ofte uden arbejdsgiver kender til psykisk sygdom Diagnose Skizofreni, bipolar sindslidelse, gentagne depressioner Forsørgelse Førtidspension, kontanthjælp Ansættelse Jobkonsulent finder arbejdsplads og bruger får støtte på arbejdsplads – det samme gør arbejdsgiver Fælles mål: Alle kommer i arbejde eller i uddannelse

 Samarbejde mellem Psykiatrisk Center København og Psykiatrien i Region Syddanmark  I alt 750 borgere randomiseres til enten  Standardbehandling + IPS  Standardbehandling + IPS+Kognitiv remediering og Social Færdighedstræning  Standardbehandling  Intervention i gennemsnitlig 18 måneder og follow-up efter 18 mdr. og 30 mdr.  Primær effektmål: Antal timer i arbejde/uddannelse i opfølgningsperioden 19

20 oPilotfase oMetodeudvikling oFastlæggelse af metode oRCT med trofasthedsmåling

21 oSherpa er brugerens støtte, hverken behandler eller myndighed oBrugerens mål driver processen, fokus på brugerens ressourcer oStøtten er fleksibel og tidsubegrænset oMålet er ordinær beskæftigelse, ikke lange afklaringsforløb eller kommunale kurser oPsykisk lidelse i sig selv er ingen hindring for at vende tilbage til arbejde

22 oSherpas indsats koordineres med indsatser fra sundhedsvæsenet, social – og beskæftigelsessektoren, der er tale om en samordnet indsats oEn meningsfuld og realistisk handlingsplan udarbejdes og evalueres løbende, også efter jobstart oSherpa er et tværfagligt team, og alle fagkompetencer kommer i spil for alle brugere

23 Koordinering Opsøgende overfor sagsbehandlere og behandlere, viderebringer viden, bisidder Karriererådgivning Sætte jobmål, strategi, skrive CV og ansøgning, jobsamtaletræning, den gode jobstart Mentorstøtte Struktur, bolig, bisidder, venner/familie, leve med sygdommen, sundt hverdagsliv Privatøkonomi Økonomisk overblik, gældsrådgivning, samarbejder med Settlementet Virksomhedsrettet indsats Jobsøgning, fastholdelse, kontakt til arbejdsgiver, skånetiltag, Hotline Bruger

24 o Samarbejde mellem Psykiatrisk Center København og Sherpa o I alt 434 borgere randomiseres til enten o Standardbehandling o Standardbehandling + Sherpa o Intervention i gennemsnitlig 12 måneder, follow-up efter 1 og 2 år o Primær effektmål: Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsesinstitution

Shared care modeller Sherpa Beskæftigelses- området Psykiatrisk behandling Beskæftigelses området Psykiatrisk behandling Beskæftigelses- området Samarbejdet i den nuværende organisering Organisering i IPS-modellen Organisering ved Sherpa

Tak for jeres opmærksomhed