Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

Refleksion i kommunikationen
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Ungepakke.
Fastholdelsesstrategier på EUC Syd Udfordringen  95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.  Det er nødvendigt at vi alle i fællesskab.
Struktur: ”Quiz og byt”
1. HF Introduktionsforløb Langkær Gymnasium og HF
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Click to add title Click to add subtitle.
Karl Henrik Flyums model
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Midtvejsevaluering af Uddannelsesparathed. Om evalueringen  Del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2  Midtvejsevaluering – status.
Overvej spørgsmålet. Interview en makker
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Hvad er uddannelsesparathed, og hvordan kan man vurdere paratheden?
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Forældremøde 7. klasse.
Vejlederens kommunikation
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Vejledning i 9. klasse. Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar: UU Skive, i samarbejde.
Tema 4 Overgange i barnets liv
AT 3.2 Igangsættelse af tankeprocesser – at udvælge endelig sag og formulere problemformulering.
Hvad kan jeg efter 10. klasse ?
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Forældremøde 8. klasse Orientering om Vejledning & UEA-undervisning.
Gruppevejledning på tæt hold
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
7. klasse.
Sammenhænge og dilemmaer i en reform tid… UU DK´s årskonference 2015 Overskrift.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på 7. klasse.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Forældreinterview Stationens program Øget forældresamarbejde – hvorfor Formål og den praktiske ramme Selve interviewet Spørgsmål.
Politiworkshop. Humor. Præsentation. Målsætning. Hvad kan vi nå af klasser. 1., 3., 6. og gerne 8/9. klasse. Positive oplevelser med politiet. Præge børnene.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Stxstudentereksamen.
Program Kl. 9:15-10:30 Kl. 10:30-10:45 Kl. 10:45-12:00
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Stærkere kobling mellem skole og praktikvirksomhed
Kollektiv vejledning – dagens program
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Efter Karl Henrik Flyums modeller
UPV – fra dom til proces Stationens indhold
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Unges uddannelsesvalg
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
Forældremøde UU Faaborg-Midtfyn.
Analyse af arbejdsproces og faggruppernes bidrag
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Fastholdelse på uddannelserne – Indspark fra elever og bidrag fra LUU
Fortæl din makker hvad dine vigtigste arbejdsopgaver er.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
FÅ MEST UD AF DAGEN: UNDERVISNINGSMATERIALE (9. -10
Hvad vil jeg efter 9. klasse?
Præsentationens transcript:

Dialogredskab - uddannelsesparathed

Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd

Hvad de unge mener, har betydning for om man gennemfører en ungdomsuddannelse er:  At være fagligt godt rustet,  at man vil det og kæmper for det, at det giver mening for én,  kunne håndtere at tingene ikke bliver serveret på et sølvfad,  være psykisk stærk,  klare pigefnidder,  ville gøre en indsats,  stå op om morgenen,  møde til tiden,  være sig selv og ikke bange for at prøve nyt,  kunne bidrage til fællesskabet,  at nogen tror på én,  turde bede om den hjælp man har brug for,  have en tryg familie/bagland og løbende at modtage vejledning.

Fra en undersøgelse i UU Lillebælt blandt 1201 elever i 8.kl. 34 % er usikre på om de er klar til de uddannelser de overvejer 18 % snakker ikke om uddannelse, job og fremtid derhjemme 14 % er ikke glade for at gå i skole 40 % har forskellige overvejelser om deres mål efter 9./10. klasse, er usikre eller ved slet ikke hvad de vil

Fra Midtvejsevalueringen af ungepakke 2 november 2011 ….peger i retningen af, at der mange steder er en markant uenighed om kriterierne for at vurdere en ung uddannelsesparat eller ej mellem UU-vejledere og de modtagne uddannelsesinstitutioner

Anbefalinger fra midtvejsevalueringen Øget koordinering og samspil blandt aktørerne Begrebet bør forstås som et dynamisk samarbejds- og dialogredskab Afdramatisering af selve vurderingen, støtte i stedet for dom Inddragelse af forældrene

Kvalificeret selvbestemmelse ”fastholder nødvendigheden af både at være fagligt kvalificeret og personligt selvbestemmende for at kunne realisere sit liv under givne samfundsbetingelser ”

Hvad er en uddannelsesparat elev? ”Den pæne pige” Tilpasning til uddannelsessystemet Tilpasningen skal gå begge veje De professionelle omkring den unge skal være nysgerrige i forhold til at forstå den unge, og se det som deres opgave at være udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutionerne.

Uddannelsesparat er ikke noget man er, men noget man bliver i en samarbejdsproces

Dialog Ung-ung Ung-lærer Ung-vejleder Ung-forældre Lærer - lærer Lærere-vejleder Lærere-forældre-ung Lærere-vejledere-ungdomsuddannelser ”andre”

Quiz og byt Tag dit kort og gå hen til én af dine medkursister På skift læser i kortene op for hinanden. Efter end oplæsning af det første kort diskuterer man, hvorfor denne kompetence er vigtig i forhold til at blive uddannelsesparat. Det er nu den andens tur til at læse kortet højt. Når man er færdig, bytter man kort, rækker hånden i vejret og finder en ny at tale med….

Det faglige Gymnasiefagligt dansk Jeg kan tale og forstå det dansk, der bruges i skolen Jeg kan udtrykke mig godt og varieret, så andre kan forstå mig Jeg kan læse og forstå sammenhængen i en tekst. Jeg kan fortolke en tekst og tænke over, hvad formålet med teksten er. Jeg kan udtrykke mig på skrift og har forståelse for grammatik, sætningskonstruktion samt opbygning af tekster og genrer Erhvervsfagligt dansk Jeg kan tale og forstå dansk Jeg kan læse en almindelig tekst, forstå sammenhængen i teksten og forholde mig til og anvende det, jeg har læst Jeg kan udtrykke mig på skrift fx i skriftlige opgaver, så det kan forstås af andre

Hvordan spørger man ind til elevens vurdering? Målet er at skabe refleksion Spørg ind til begrundelser for valg af tal Spørg til konkrete erfaringer.. Prøv at fortælle om en gang da du… Være ikke dømmende, men understøttende Spørg ind til ressourcer, hvordan kan man bruge disse i andre sammenhænge? Hvilken betydning har de? En god måde at spørge på….

Undersøgende spørgsmål Hvad er en god dag for dig? Hvad er en god ven for dig? Hvad er vigtigt for dig?

Spørgsmål til andres vurderinger Hvad tror du læreren(eller andre)har tænkt, da de gav dig denne score? Hvis du skulle argumentere for at du skulle vurderes højere, hvad vil du så sige? Hvilke eksempler kan du komme med, der viser, at du er på den score, du selv har valgt? Har du nogen ide om, hvad begrundelsen for de andres score kan være? Hvorfor tror du, at der er forskel på din og de andre score her?

Øvelse gør mester….. Grupper på 3 1 er lærer, 1 er elev, 1 er observatør Gennemgå redskabet, og foretag vurderingen. Tænk jer gerne ind i en konkret elev. Observatøren giver efterflg. tilbagemelding på: Fik læreren sat refleksioner i gang hos eleven? Var der fokus på ressourcer? Blev eleven støttet?

Endelig opsamling og vejen videre frem

Om brugen af redskabet i efterskolerne Samarbejdsproces mellem kontaktlærere og vejledere Opgaverne til dialogkortene kan bruges i kontaktgrupperne 2 samtaler i løbet af efteråret med kontaktlærer og evt. vejleder Faglærerne kan have dialog omkring eget fag Lærerne kan fælles udfylde spindenene på eleven