Midtvejsevaluering af Uddannelsesparathed. Om evalueringen  Del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2  Midtvejsevaluering – status.

Præsentationer af emnet: "Midtvejsevaluering af Uddannelsesparathed. Om evalueringen  Del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2  Midtvejsevaluering – status."— Præsentationens transcript:

1 Midtvejsevaluering af Uddannelsesparathed

2 Om evalueringen  Del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2  Midtvejsevaluering – status på implementeringen  Data fra foråret 2011  Datakilderne: –Surveys med institutionelle aktører og unge –Kvalitative data fra 6 casestudier (6 kommuner) –Registerdata fra Ungedatabasen

3 I dag: Hovedpunkter fra evalueringen  Uddannelsesparathed i tal  De unges oplevelse  De professionelle aktørers vurdering  Centrale konklusioner og anbefalinger

4 Uddannelsesparathed i tal  Ca. 60.000 elever fra 9. og 10. klasse søgte en ungdomsuddannelse i 2011  2738 (under 5 %) blev vurderet ikke- uddannelsesparate af deres vejleder  52 % er efterfølgende vurderet uddannelsesparat af den aftagende uddannelsesinstitution

5 Uddannelsesparathed i tal Andel ikke-uddannelsesparate unge (ud af alle vurderede) for hver UU

6 Uddannelsesparathed i tal INSTITUTIONSTYPE (aftager) UDDANNELSESTYPE (aftager) VEJLEDERVURDERING: IKKE PARAT AFTAGERVURDERING: PARAT Erhvervsskoler m.v. GYM76755 % (425) EUD16048 % (76) I ALT92754 % (501) Gymnasier og hf-kurserGYM168452 % (874) Private gymnasier og hf-kurserGYM3462 % (21) StudenterkurserGYM60 % (0) VoksenuddannelsescentreGYM8238 % (31) Total (alle institutionstyper) GYM257852 % (1352) EUD16048 % (76) I ALT273852 % (1428) Ikke-uddannelsesparate og uddannelsesparate (aftagers vurdering) fordelt på (aftager)institutionstype

7 Uddannelsesparathed i tal Andel ikke-uddannelsesparate unge som vurderes uddannelsesparat af modtagerinstitutionen, for hver af de 45 UU'er.

8 Uddannelsesparathed i tal Figur 3. Andel ikke-uddannelsesparate unge, som vurderes uddannelsesparat af den modtagende ungdoms-uddannelsesinstitution, for hver af de 45 UU’er.

9 De parate unges oplevelse ”Det var det var egentlig fint nok. Fordi nu er jeg 100% sikker på, at jeg kan klare gymnasiet fordi det var det var jeg ikke 100% sikker på før.”  Processen har virket afklarende  Processen har givet større viden om hvilke krav, der stilles for at komme ind på en ungdomsuddannelse  De unge, der er erklæret parate, oplever, at vurderingen har givet dem mod på det videre uddannelsesforløb.

10 De ikke-parate unges oplevelse ” Det er stadig det samme, du er ikke egnet/egnet, stemplet. Man bliver sådan en helt anderledes person, når man får at vide at man ikke er egnet. Man bliver indebrændt. Man bliver rigtig rigtig sur, og man kan tænde af på alt lige den første måned, der, hvor man går med det inde i sig selv hele tiden, at man blev ikke egnet. Man føler sig faktisk fortabt på en måde. Fuldstændig fortabt.”  Ikke-paratheds vurderingen opleves som et stempel der fører til øget nederlagsfølelse, skoletræthed m.m.  Vejlederens rolle som myndighedsperson skærpes og udfordrer tillidsforholdet

11 De unge om selve vurderingen ”Vi finder ud af det sammen om man egentlig er klar” (en ung) ”Der var jo kø udenfor og sådan noget, så det var sådan noget hurtigt noget. 10 minutter (…) Jeg var inde med min veninde, der. Og vi rystede jo helt vildt, fordi der var så mange der græd og sådan noget. Vi tænkte: ’Åh nej, nu bliver vi heller ikke egnet.” (en ung) Og vejlederne ”Vi har oplevet, at de stod i kø og det var ren X-faktor, oprør i Syrien” ( UU vejleder)  UPV bliver let omgærdet af megen dramatik.  Gennemførslen af selve sessionen spænder fra domsafsigelse til usynlig del af proces.  Processen op til vurderingen er afgørende for om UPV’en får karakter af stempel eller lærings- og afklaringsredskab.

12 De professionelle aktørers vurdering  Et konstruktivt redskab - et godt procesværktøj  Styrket samarbejde på tværs  Skærpet fokus på det fælles mål at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse.  Ikke-parathed kan være et stempel, som får negative konsekvenser  ”Dommer”/myndighedsrollen kan vanskeliggøre en tillidsfuld vejlederrelation. Nogle unge ’skubber vejlederen væk’ undervejs i processen.

13 “Det er jo alles mavefornemmelse, der afgør det” (UU vejleder)  Grundlæggende uklarhed og uenighed forbundet med begrebet - det gælder: –Fælles forståelse af kriterier for vurderingen –Vægtning af de sociale, personlige og faglige forudsætninger –Betydningen af motivation

14 ”Jeg kan godt undre mig over nogle af de elever, der kommer” (Leder erhvervsuddannelse)  Uenighed om, hvad der skal til, før den unge ikke er parat til erhvervsuddannelse.  17 % af UU-vejlederne og 27 % af lederne på erhvervsuddannelserne, vurderer, at under 75 % af de unge, der erklæres uddannelsesparate, reelt er i stand til at gennemføre uddannelsen.

15 ”Alt det arbejde med at vurdere dem og til hvilken nytte? Der er vi altså blevet lidt til grin” (UU vejleder)  Over halvdelen af vurderingerne omstødes. Det tyder på markant uenighed om kriterierne for at vurdere en ung parat eller ikke-parat.  Det betyder: –Vejledere og lærere miste autoritet –Vejledernes rolle som gatekeeper og modstander i relation til de unge forstærkes.

16 Vi anbefaler:  Involver og inddrag de unge og deres forældre  Igangsæt processen tidligt  Arbejd målrettet på at afdramatisere processen og den endelige vurdering

17 Vi anbefaler:  At samtlige aktører omkring UPV arbejder i retning af et øget og koordineret samspil  At man fortsat arbejder på en fælles forståelse af parathedsbegrebet - som et dynamisk arbejdsredskab: –Fælles kriterier og retningsliner –Løbende vurderinger og diskussioner om, hvilke kompetencer der er i fokus, hvor og hvorfor.