Refusionsreformen – indhold, konsekvenser og scenarier? Temadag for Beskæftigelses- netværket den 7. september 2015 v/ direktør Mads Kromann Fog, mploy a/s

Overblik over reformerne og gennemgang af refusionsreformens indhold og konsekvenser

Indhold i oplægget Kort om rammerne for beskæftigelsesindsatsen De senere års reformer i overblik Indhold og konsekvenser af refusionsreformen Beregningseksempler for kommunerne

Rammerne for beskæftigelsesindsatsen er under forandring

Rammerne for beskæftigelsespolitikken og –indsatsen er under hastig forandring Krisen på arbejdsmarkedet er overstået , og beskæftigelsen stiger i de fleste kommuner og inden for en række brancheområder – det øger mulighederne for beskæftigelsesindsatsen Mange ældre forlader arbejdsmarkedet – det giver jobåbninger og faldende arbejdsstyrke Der forventes stigende beskæftigelse i de kommende år – det giver en langsigtet træk fra arbejdsmarkedet og en øget rummelighed i virksomhederne En række reformer og lovgivningsmæssige ændringer giver nye rammer og nye krav til beskæftigelsesindsatsen – der sigtes på en tidligere indsats og en yderligere målretning af indsatsen Den kommende refusionsreform belønner kommuner, der får borgerne hurtigt ud af offentlig forsørgelse

Beskæftigelsen stiger og arbejdsstyrken viger

Mange Virksomheder stiller sig til rådighed for samarbejde Virksomhederne kan opdeles i fire grupper, der har forskellige ønsker til service og samarbejde: 29 pct. ønsker tætte relationer til jobcenteret og er åbne overfor forpligtende samarbejde 26 pct. ønsker et løbende samarbejde med jobcenteret, men ingen faste bindinger/aftaler 31 pct. ønsker selv at kontakte jobcenteret vedr. service, når der opstår et konkret behov 14 pct. af virksomhederne ser ikke jobcenteret som en relevant serviceleverandør Branchetilhør og størrelse kan ikke i sig selv forklare segmenteringen.

De senere års reformer i overblik

De senere års reformer på beskæftigelsesområdet – i overblik

Intentioner og Betydning af de Nye reformer for beskæftigelsesindsatsen i de kommende år (I) Tidlig indsats og screening / profilering – tidlig indsats for og afdækning af borgers ressourcer og barrierer – der skal sættes ind over for de borgere der har størst behov Differentiering og målretning – indsatsen skal afspejle borgernes ressourcer og behov – væk fra at behandle borgerne ens Samtaler er vigtige – høj kvalitet og effektivitet i samtaler med de forskellige borgergrupper – afdækning, afklaring, rådgivning, motivation, involvering, plan, opfølgning, mv. Styrket virksomhedsrettet indsats – så stor en del af indsatsen som muligt foregår på eller i et samarbejde med virksomheder. Vigtigt med et effektivt og professionelt samarbejde med virksomhederne på alle områder i indsatsen Uddannelse til bestemte grupper – unge uden uddannelse skal pålægges at gå i gang med og gennemføre uddannelse på SU og de ufaglærte voksne skal tilføres kompetencer

Betydningen af ministerens mål og de Nye reformer for tilrettelæggelsen af indsatsen i de kommende år (II) Beskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene – indsatsen skal udvikles og optimeres i samarbejde med andre – gode resultater og effekter afhænger af et godt samarbejde Tværfaglig indsats og udviklingsfokus for de udsatte borgere – tværfaglig og koordineret indsats til udsatte borgere. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte, skal foregå på tværs af sektorer og skal skabe udvikling og progression for den enkelte Koordinerende sagsbehandlere og mentorer – indsatsen skal koordineres effektivt på tværs af sektorer og leverandører. Og indsatsen skal understøtte borgerne i at deltage i aktiviteter Borgerinddragelse / eget initiativ - borgeren skal i stigende omfang inddrages i indsatsen - skal opnå større forståelse og ejerskab, og skal tage mere ansvar og selv bære større dele af indsatsen Større fokus på resultater – indsatsen skal i stigende omfang tilrettelægges og styres efter det der virker og giver effekt – mere fokus på at måle effekter af alle indsatser

refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet - de vigtigste pointer

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet Folketinget har netop vedtaget en reform af refusionssystemet – statens refusion af de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser Aftalen betyder en forenkling af refusionssystemet i ft. forsørgelsesydelser Aftalen placerer et større økonomisk ansvar hos kommunerne Aftalen understøtter et fokus på resultater og effekter i beskæftigelsesindsatsen Det nye system forventes at give en besparelse på 2,1 mia. kr. i perioden 2018-2020 Reformen træder i kraft 1. januar 2016

Finansiering mellem stat og kommuner Effekten af refusionsreformen Hvordan finansieres udgifterne på beskæftigelsesområdet i dag: Staten finansierer kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet under ét Finansieringen af den enkelte kommunes udgifter sker gennem to kanaler: Direkte refusion af en procentdel af de afholdte udgifter En andel af det samlede bloktilskud - beskæftigelsestilskud Stigende profil på ændring af bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet frem mod 2032 hvor konsekvenserne er beregnet til 16 mia. kr.

Den nye model er Enkel Alle ydelser omfattes af de nye regler Satserne for refusion/medfinansiering betyder at kommunernes forsørgelsesudgifter er ens på tværs af ydelser Refusionssatsen aftrappes over tid/ kommunens andel af finansieringen øges over tid Varighed på forsørgelse Første 4 uger 5. – 26. uge 27. – 52. uge Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Medfinansieringssats 60 pct. 70 pct.

refusionsprocenter i det nuværende system er kompliceret: Varierer Efter ydelsestype og aktive/passive perioder. Ydelse/varighed Passive perioder Aktive perioder med virksomhedsrettede tilbud øvrig vejledning og opkvalificering A-dagpenge, uge 1-4 100 pct. A-dagpenge efter 4 uger 30 pct. 50 pct. Kontanthjælp Sygedagpenge, uge 1-4 Sygedagpenge, uge 5-8 Sygedagpenge, uge 9-52 Sygedagpenge efter 52 uger 0 pct. Førtidspension 35 pct. - Ledighedsydelse Ressourceforløb Fleksløntilskud 65 pct.

Fordeling af ydelsesuger på refusionstrappen – de midlertidige ydelser (2014) Antallet af forsørgelsesuger i 2014. *Midlertidige ydelser inkluderer dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, særlig uddannelsesydelse, revalidering, forrevalidering samt ressourceforløb. Dvs. alle ydelser bortset fra ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.

Forskel i påvirkning af refusionsprocenten

Refusionsomlægningen betyder: En generel refusionssænkning og øget økonomisk risiko for kommunerne. Effekter af refusionsreformen er dæmpet gennem midlertidige justeringer af udligningsordningen, men det må formodes at blive ændret ved en ny udligningsordning Forstærkede incitamenter for at skabe effekter i beskæftigelsesindsatsen På længere sigt vil kommunens beskæftigelseseffekt i sammenligning med andre kommuner få stor betydning for det lokale råderum. Indsatsen nu kan være afgørende for, hvordan kommunen står på længere sigt.

Eksempler på Incitamenter som ændres Nuværende system Efter refusionsomlægning Aktivering er bedre end passive perioder Anvend i videst mulig omfang virksomhedspraktik og løntilskud. Aktivering er godt hvis det virker. Anvend virksomhedspraktik og løntilskud hvis det virker. Intet økonomisk incitament til at ”flytte” borgeren mellem ydelser. Anvend mentor til de mest udsatte grupper.

Økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen

Forventninger til tab og gevinster af refusionsomlægningen Økonomiske konsekvenser i 2019 Implementering af refusionsomlægning – uden udligning – vil medføre en geografisk slagside: Hovedstadsområdet vinder, mens især jyske kommuner taber I 2019 vil Faaborg-Midtfyn opleve en økonomisk gevinst svarende til mellem 0,0 og 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag De øvrige fynske kommuner vil opleve et økonomisk tab på mellem 0,0 og 0,7 pct. af kommunens beskatningsgrundlag Derfor følges refusionsomlægningen op af justeringer i udligningssystemet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Gevinst/tab i pct. af beskatningsgrundlag

Konsekvenser af refusionsomlægningen før udligning (2019)

Tilpasning af udligningssystemet på kort og længere sigt Tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet omfatter tre elementer: En tilpasning af udligningssystemet, som allerede fra 2016 reducerer de fordelingsmæssige konsekvenser mellem de enkelte kommuner og herunder sikrer en bedre balance i virkningerne af det nye refusionssystem mellem hovedstaden og resten af landet En midlertidig kompensationsordning, som begrænser tab/gevinster til 0,1, skattepoint i 2016, 0,2 skattepoint i 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. 2016 og 20 mio. kr. i 2017. Finansieringsudvalget iværksætter et analysearbejde med henblik på yderligere tilpasning af udligningssystemet med virkning fra 2018. Formålet er at komme med anbefalinger til en model for håndtering af de langsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.

1) Tilpasning af udligningssystemet fra 2016 For at reducere de fordelingsmæssige konsekvenser mellem de enkelte kommuner og herunder sikre en bedre balance i virkningerne af det nye refusionssystem mellem hovedstaden og resten af landet sker der følgende tilpasninger: En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58 til 61 pct. Det svarer til, at den samlede udligningsprocent for hovedstadskommuner øges fra 85 til 88 pct. og for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud fra 90 til 93 pct. En opjustering af grænsen for overudligning. Denne procent hæves fra 92 til 93 pct., hvilket indebærer, at det højere udligningsniveau har gennemslag for flere kommuner En forstærket udligning for kommuner med høj strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. Det betyder, at kommuner der har et strukturelt underskud pr. indbygger, som overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud per indbygger får ekstra tilskud

Konsekvenser af refusionsomlægningen efter udligning

Påvirkning af over- og underskud Kort sigt Om kommunen har et strukturelt overskud/underskud i ft. udligningsordningen. Offentlig forsørgelsesgrad. Andel på permanente forsørgelsesydelser der bliver på gammel ordning. Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Lang sigt – fra 2018 og frem Resultater af beskæftigelsesindsatsen Omstillingshastighed på permanente forsørgelsesydelser – på gamle satser Ændret udligningsordning? Alderssnit på førtidspension

Hvad betyder de ændrede rammer for kommunerne?

Hvad betyder de ændrede rammer for kommunerne? (I) Muligheder Udfordringer Stigende træk fra arbejdsmarkedet øger afsætningsmulighederne Stor og stigende rummelighed i virksomhederne Uddannelsespålæg til unge udgør et stærkt virkemiddel Nyttejob til stærkere kontanthjælps- modtagere øger jobincitamenterne Belønning for aktive perioder er en gulerod for udsatte grupper Økonomisk pres på at reducere de langvarige forløb og opnå høje effekter Flere udsatte grupper skal holdes i et aktivt spor med fokus på samfundsdeltagelse Øget inddragelse af virksomheder i indsatsen Behov for endnu mere tværfaglig indsats og tværfagligt samarbejde Behov for endnu større mentorindsats Behov for tidligere og mere målrettet indsats Behov for at tilføre kompetencer og uddannelse til langtidsledige og udsatte grupper

Hvad betyder de ændrede rammer for kommunerne? (II) FØR EFTER Fokus for indsatsen Aktiviteter Ydelses-grupper Ressourcer Fokus for indsatsen Effekter og resultater Målgrupper for indsats Ressourcer

Hvad betyder de ændrede rammer for kommunerne? (III) Der kan forventes markante politiske valg/strategier i den kommende tid – vil man prioritere, investere eller spare? Den virksomhedsopsøgende indsats styrkes pt. i stort set alle kommuner og vil få endnu mere fokus i den kommende tid – afgørende for succes Mange kommuner vil satse på styrkede relationer til virksomheder, og det kræver nye kompetencer, services, kvalitetsstandarder og relationsdannelse Der bliver endnu mere fokus på effekter for stærke grupper og progression for udsatte grupper – den resultatbaserede styring vinder frem Mentorindsatsen styrkes pt. i mange kommuner – borgerne skal støttes i at fungere og deltage, og virksomhederne skal mærke opbakning fra systemet Der kommer et endnu større pres for at kunne agere på tværs af systemer, aktører, myndigheder og fagligheder – den helhedsorienterede indsats bliver afgørende

Forskellige scenarier som følge af refusionsreformen – Kommunernes muligheder og valg

Indhold i oplægget Betydningen af reformerne for kommunernes valg og strategier i den kommende tid Muligheder for leverandører og anden aktører i beskæftigelsesindsatsen

Hvordan kan kommunerne arbejde med at skabe bedre effekter?

Strategiske tilgange til at skabe bedre effekter og dermed nedbringe forsørgelsesudgifter Forebyggende indsats Indsats der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse Tidlig indsats Hurtig udslusning og forebyggelse af langvarig forsørgelse Afhjælpende indsats Indsats der nedbringer bestanden af langvarig forsørgede Efterværn Indsats der understøtter at borgere fastholdes i job og uddannelse

Strategiske tilgange til at skabe bedre effekter og dermed nedbringe forsørgelsesudgifter Forebyggende indsats Indsats der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse Tidlig indsats Hurtig udslusning og forebyggelse af langvarig forsørgelse Afhjælpende indsats Indsats der nedbringer bestanden af langvarig forsørgede Efterværn Indsats der understøtter at borgere fastholdes i job og uddannelse Konsekvens: Gevinst på længere sigt Stor gevinst – og opnås også på andre områder end forsørgelse Investeringen er ofte stor Indsatsen skal leveres på andre områder end beskæftigelse Konsekvens: Gevinster kan ofte opnås på kort sigt og kan stige på lang sigt. Mindre investeringer kan ofte bidrage Indsatsen skal primært leveres i beskæftigelses-indsatsen Konsekvens: Gevinst på længere sigt Stor gevinst - og opnås også på andre områder end forsørgelse Investeringen er ofte stor Indsatsen skal leveres af beskæftigelse og andre områder Konsekvens: Gevinst på både kort og lang sigt Stor gevinst Mindre investeringer kan ofte bidrage Indsatsen skal leveres i samarbejde med arbejdsplads/udd.inst.

Hvordan kan/vil kommunerne analysere deres udgangspunkt? Optimerings-potentiale Effektiviserings-potentiale større Ressourcer og indsats ift. andre kommuner Investerings-potentiale Lærings- potentiale mindre ringere bedre Effekter og resultater ift. andre kommuner

Eksempler på Mulige Overvejelser Forsikrede ledige og jobparate kth. Her er de højeste effekter i dag - kan der hentes yderligere gevinster på området? Sygedagpenge Kan der hentes gevinster på kort sigt ved at styrke den tidlige indsats i sygedagpengeforløb? (tværfaglig indsats) Kan der hentes gevinster på længere sigt ved at forbygge sygefravær og ved styrket tværfaglig indsats? Unge Kan der hentes gevinster på kort sigt ved at flere unge starter og fastholdes uddannelse? Kan der hentes gevinster på længere sigt ved at forbygge de unge ender i jobcentret? De udsatte grupper Kan der hentes gevinster på lidt længere / lang sigt ved at arbejde mere med en virksomhedsrettet og tværfaglig indsats?

Eksempel på mulig investering

Hvad kan udvikles og hvad kan der investeres i? Investeringsvejen - udvikling af den tværfaglige indsats for at sikre bedre effekter for de udsatte grupper Hvad kan udvikles og hvad kan der investeres i? En tidlig forebyggende tværfaglig indsats for grupper på vej til langvarig forsørgelse En forstærket tværfaglig indsats for aktivitetsparate unge og voksne – udsatte familier Lettere adgang til og flere tilbud for jobcentrets målgrupper i ft. eksempelvis socialpsykiatrien, misbrugsbehandling, rygcentre, motionstilbud, voksenstøtte, mv. Etablering af et tværfagligt rehabiliteringscenter Hvad kræver det? Mål og strategi der involverer flere politiske udvalg og sektorområder Tværgående investering og prioritering af midler til tværfagligt samarbejde og indsats Midler til de områder der faktisk kan øge effekten – deling af besparelser via bedre effekter.

Nettoindtægten er beregnet på baggrund af følgende: Gevinst for kommunens økonomi ved at få en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager i beskæftigelse Årlig kommunal nettoindtægt Udgifter: Off. forsørgelse Administration Aktivering Mentorindsats Boligsikring Enkeltydelser Sociale tilbud Dagtilbud Indtægter: Skatteindtægt Refusion Samlet økonomisk nettogevinst på 145.000 kr. ved at bringe en aktivitetsparat i beskæftigelse. Nettoindtægten er beregnet på baggrund af følgende: Kommunale udgifter Offentlig forsørgelse Administration Aktivering Mentorindsats Boligsikring Enkeltydelser Sociale indsatser Dagtilbud til børn Kommunale indtægter Skatteindtægter af forsørgelsesgrundlag Statsrefusion af kommunalt afholdte udgifter

Gevinst for kommunernes samlede kommunale økonomi ved at få 5 pct Gevinst for kommunernes samlede kommunale økonomi ved at få 5 pct. af målgruppen i beskæftigelse Årlig nettogevinst ved beskæftigelse ift. kontanthjælp 145.000 kr. Skønnet antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på Fyn med over 52 ugers offentlig forsørgelse 5.500 personer Årlig gevinst ved af få 5 pct. i beskæftigelse 39,9 mio. kr. De fynske kommuner kan samlet set få en årlig gevinst på 39,9 mio. kr. ved at få 5 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i ufaglært beskæftigelse Formår kommunerne at sænke andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til niveauet på landsplan (fra 1,9 pct. til 1,7 pct. af de 16-66-årige), vil det give en samlet gevinst på 94,7 mio. kr. Det vil tage tid at hente gevinsten – behov for et flerårigt perspektiv Til gengæld er der store potentielle gevinster i form af bedre livsvilkår og økonomi for borgeren, forebygge negativ social arv, kommunens økonomi, mv.

optimeringsvejen - målretning af den tværfaglige indsats for at sikre bedre effekter for de udsatte grupper Hvad kan optimeres? En differentiering og målretning af ressourcerne og indsatsen for de udsatte grupper Brug af screening => indsatsgrupper og målrettede indsatspakker Fokus på udslusning fra langsigtede indsatser, fx. virksomhedscentre Prioritering af indsats til målgrupper, der kan profitere her og nu af en beskæftigelsesindsats Koordineret behandling af målgrupper, der ikke kan profitere af en beskæftigelsesindsats her og nu Hvad kræver det? Kompetencer, metoder og modeller for screening Afstemt kapacitet til indsats overfor de forskellige indsatsgrupper Stærk styring af ressourcer og indsats – konstant og dynamisk screening Et udadvendt sigte i indsatsen – målet er beskæftigelse og kunden er virksomheden

effektiviseringsvejen – Færre ressourcer til den tværfaglige indsats for de udsatte grupper Hvordan kan der arbejdes med effektivisering? Fokus på afviklingen af samtaler – indkaldelser, mødekoordination, varighed, samtalestyring, samtalemål, forberedelse af borger, understøttende tiltag Eftersyn af dokumentationskrav Fokus på tidstab i snitflader, fx. snitflader til den virksomhedsrettede indsats og mentorindsatsen Fokus på kontinuerlighed i samarbejde med leverandører – startes der fx forfra? Hvad kræver det? Ledelsesmæssig rammesætning af samtaler + evt. kompetenceudvikling Organisatoriske tiltag, fx indkaldefunktioner og snitfladetiltag Optimal registreringspraksis og -disciplin Afstemt og fyldestgørende informationsudveksling mellem jobcenter og leverandør – begge veje

Hvad betyder de ændrede rammer for leverandører og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen?

strategiske overvejelser (I) Isoleret set betyder reformen, at indsatsen overfor de udsatte grupper øges Flere borgere fastholdes i ”aktive” ydelser – f.eks. kontanthjælp og sygedagpenge. Lige nu stiger antallet af udsatte borgere, som skal håndteres. De udsatte grupper skal deltage i aktive tilbud eller have mentorstøtte, og der skal i højere grad iværksættes tværfaglige indsatser. Lige nu er der landspolitisk pres på kommunerne om, at øge omfang og kapacitet til at efterleve lovkravet om aktive forløb. Dette vil dels konsolidere og dels udvide markedet for leverandører og anden aktører, der har kompetencer til at varetage indsatser for udsatte grupper Men politiske valg og prioriteringer kan gøre markedet foranderligt og uforudsigeligt De politiske prioriteringer som følge af refusionsreformen kan betyde, at kommunerne lægger forskellige prioriteringer og strategier for indsatsen overfor de udsatte grupper Nogle kommuner vil vælge en investeringsstrategi, mens andre formentlig vil vælge en besparelsesstrategi. En tredje gruppe vil vælge en optimeringsstrategi. Der kan opstå et ”broget” landkort og dermed varieret efterspørgsel på leverandørydelser - både mht. volumen og karakter af efterspørgslen

strategiske overvejelser (II) Efterspurgte kompetencer fra kunderne: Evne til at udvide arbejdsmarkedsperspektivet hos borgeren Evne til at differentiere og målrette indsats til forskellige indsatsgrupper Evne til at opdyrke samarbejde med virksomheder Evne til at indgå i samarbejde med virksomheder Kapacitet til støtteaktiviteter (mentor, transport, opfølgende støtte mv.) Helhedsorienterede kompetencer – f.eks. psykologer, socialrådgivere, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter Evne til at agere og manøvrere i et bredt aktørfelt – koordinerende kompetencer og gennemslagskraft Udslusningskompetencer Evne til at dokumentere og udveksle informationer om progression og resultater

slut