Oplæg for Beskæftigelsesnetværket 11. marts 2016 Troels Mikkelsen

Præsentationer af emnet: "Oplæg for Beskæftigelsesnetværket 11. marts 2016 Troels Mikkelsen"— Præsentationens transcript:

1 Oplæg for Beskæftigelsesnetværket 11. marts 2016 Troels Mikkelsen
Nye rammer og fokus i beskæftigelsesindsatsen Trussel eller mulighed for jer? Oplæg for Beskæftigelsesnetværket 11. marts 2016 Troels Mikkelsen

2 Rammerne for beskæftigelsesindsatsen er under forandring

3 Rammerne for beskæftigelsespolitikken og –indsatsen er under hastig forandring – fra proceskrav til resultatfokus Krisen på arbejdsmarkedet er overstået , og beskæftigelsen stiger i de fleste kommuner og inden for en række brancheområder – det øger mulighederne for beskæftigelsesindsatsen Mange ældre forlader arbejdsmarkedet – det giver jobåbninger og faldende arbejdsstyrke Der forventes stigende beskæftigelse i de kommende år – det giver en langsigtet træk fra arbejdsmarkedet og en øget rummelighed i virksomhederne En række reformer og lovgivningsmæssige ændringer giver nye rammer og nye krav til beskæftigelsesindsatsen – der sigtes på en tidligere indsats og en yderligere målretning af indsatsen Den kommende refusionsreform belønner kommuner, der får borgerne hurtigt ud af offentlig forsørgelse

4 Kom-i-gang drøftelse Hvilken forskel gør I med jeres indsats for beskæftigelsen Hvad kan I byde ind med i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen?

5 Det er samarbejdet med virksomheden og ikke praktikken, der er kernen
Pointer: Der er et perspektivskifte fra overvejende at få ledige i job til i højere grad at have et perspektiv, hvor man også medtænker jobomsætningen mere generelt, dvs støtte rekruttering, arbejde fastholdende mv. Fasthold, at vi i dag ser verden fra virksomhedernes synspunkt: Både den direkte virksomhedsindsats, den borgervendte indsats og jobcentrets praksis

6 De senere års reformer i overblik

7 De senere års reformer på beskæftigelsesområdet – i overblik

8 Finansieringen af udgifter til forsørgelsesydelser

9 Finansiering mellem stat og kommuner
Effekten af refusionsreformen mindre i refusion og mere i bloktilskud Hvordan finansieres forsørgelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet: Staten finansierer kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet under ét Finansieringen af den enkelte kommunes udgifter sker gennem to kanaler: Direkte refusion af en procentdel af de afholdte udgifter En andel af det samlede bloktilskud (som stort set svarer til kommunens befolkningsandel) og beskæftigelsestilskuddet Stigende profil på ændring af bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet frem mod 2032 hvor konsekvenserne er beregnet til 16 mia. kr.

10 Betydning for kommunerne
En mindre andel af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser kompenseres direkte gennem refusion – mindre sikkerhed og automatik i refusionen Det øger kommunernes incitament til: At sikre gode resultater og effekter i beskæftigelsesindsatsen At forebygge og afhjælpe langvarig offentlig forsørgelse

11 refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet - de vigtigste pointer

12 Den nye model er Enkel Alle ydelser omfattes af de nye regler
Satserne for refusion/medfinansiering betyder at kommunernes forsørgelsesudgifter er ens på tværs af ydelser Refusionssatsen aftrappes over tid/ kommunens andel af finansieringen øges over tid Varighed på forsørgelse Første 4 uger 5. – 26. uge 27. – 52. uge Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Medfinansieringssats 60 pct. 70 pct.

13 Fordeling af ydelsesuger på refusionstrappen – de midlertidige ydelser (2014)
Antallet af forsørgelsesuger i 2014. *Midlertidige ydelser inkluderer dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, særlig uddannelsesydelse, revalidering, forrevalidering samt ressourceforløb. Dvs. alle ydelser bortset fra ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.

14 Hvordan kan kommunerne arbejde med at skabe bedre effekter?

15 Strategiske tilgange til at skabe bedre effekter og dermed nedbringe forsørgelsesudgifter
Forebyggende indsats Indsats der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse Tidlig indsats Hurtig udslusning og forebyggelse af langvarig forsørgelse Afhjælpende indsats Indsats der nedbringer bestanden af langvarig forsørgede Efterværn Indsats der understøtter at borgere fastholdes i job og uddannelse Investering er stor og gevinst på længere sigt Investeringen er mindre og gevinster kan ofte opnås på kort sigt Investeringen er stor og gevinst på længere sigt Investeringen er mindre og gevinst på både kort og lang sigt

16 Hvad betyder de ændrede rammer for leverandører og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen?

17 strategiske overvejelser (I)
Isoleret set betyder reformen, at indsatsen overfor de udsatte grupper øges Flere borgere fastholdes i ”aktive” ydelser – f.eks. kontanthjælp og sygedagpenge. Lige nu stiger antallet af udsatte borgere, som skal håndteres. De udsatte grupper skal deltage i aktive tilbud eller have mentorstøtte, og der skal i højere grad iværksættes tværfaglige indsatser. Lige nu er der landspolitisk pres på kommunerne om, at øge omfang og kapacitet til at efterleve lovkravet om aktive forløb. Dette vil dels konsolidere og dels udvide markedet for leverandører og anden aktører, der har kompetencer til at varetage indsatser for udsatte grupper Men politiske valg og prioriteringer kan gøre markedet foranderligt og uforudsigeligt De politiske prioriteringer som følge af refusionsreformen kan betyde, at kommunerne lægger forskellige prioriteringer og strategier for indsatsen overfor de udsatte grupper Nogle kommuner vil vælge en investeringsstrategi, mens andre formentlig vil vælge en besparelsesstrategi. En tredje gruppe vil vælge en optimeringsstrategi. Der kan opstå et ”broget” landkort og dermed varieret efterspørgsel på leverandørydelser - både mht. volumen og karakter af efterspørgslen

18 strategiske overvejelser (II)
Efterspurgte kompetencer fra til jer: Evne til at udvide arbejdsmarkedsperspektivet hos borgeren Evne til at differentiere og målrette indsats til forskellige indsatsgrupper Evne til at opdyrke samarbejde med virksomheder Evne til at indgå i samarbejde med virksomheder Kapacitet til støtteaktiviteter (mentor, transport, opfølgende støtte mv.) Helhedsorienterede kompetencer – f.eks. psykologer, socialrådgivere, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter Evne til at agere og manøvrere i et bredt aktørfelt – koordinerende kompetencer og gennemslagskraft Udslusningskompetencer Evne til at dokumentere og udveksle informationer om progression og resultater

19 strategiske overvejelser (III)
Aktør, leverandør, projekt? Som aktør står man med valget: Specialistkompetencer kontra ”all-round-resultatskaber” Specialist: målgruppekompetencer, kompetencer til at levere efterspurgte aktiviteter, kompetencer til at få udsatte borgere til at gennemføre aktiviteter mv., kompetencer til at overdrage/udsluse borgeren All-round aktøren: Som aktør skal der være generel fokus på skabe effekter og progression, forfølge effektfulde indsatsstrategier, resultatbaseret styring, opdyrke samarbejde med virksomheder, understøtte virksomheder Specialisten skal dokumentere værdien af sin specialindsats og –viden. Anden aktør skal kunne dokumentere evne til at skabe progression og resultater for snævre eller brede målgrupper samt evne til at styre en indsatsproduktion. Der vil formentlig blive efterspørgsel på begge typer ydelser – det kan være sårbart at vælge en ”enten eller” – model. Det bliver jeres opgave at være skarpe(re) på hvad I kan tilbyde, uanset hvor I er forankret

20 Hvad gør kommunerne

21 Hvad gør kommunerne – (… og hvor er jeres muligheder)
Ny virksomhedsorientering: Virksomhedsservice, Jobfirst, dag-til-dag mv Investering – målrettet og tidlig indsats for at forhindre langtidsledighed Resultatorientering – Indsatsvalget sker med udgangspunkt i forventning om og dokumentation af effekt Indsatsgrupper – Indsatsrammer som styringsprincip Fra kompetencecentre til koordinationshuse: Styrket nytte af virksomhedsindsatsen Tværfagligt omdrejningspunkt med borgeren i centrum Modeller, hvor aktivering og myndighed smelter sammen

22 Centrale spørgsmål Hvad er forandret i vilkårene for jeres virke som aktører? Hvilke muligheder giver reformerne for jer som beskæftigelsesaktører – Hvad kan I byde ind med? Hvordan er I truet af de nye reformer – og hvordan kan I arbejde med truslerne? Hvordan kan I supplere virksomhedsindsatsen, så får effekt, dvs. så folk kommer i job?