Refusionsreformen 12. november 2018.

Præsentationer af emnet: "Refusionsreformen 12. november 2018."— Præsentationens transcript:

1 Refusionsreformen 12. november 2018

2 Refusionsreformen - intentioner
Formålet med at indføre refusionsomlægningen er: At danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesopgaven på den enkelte ledige og iværksætte netop den indsats, som hurtigst muligt får den ledige tilbage i job og blive selvforsørgende. Intentionen med refusionsomlægningen er: At fremme investeringstankegangen i kommunen, så der er fokus på indsatser, som virker. At øge kommunens incitament til at reducere langtidsledigheden, da statsrefusionen falder i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse. At øge gennemskueligheden i refusionssystemet, da den statslige refusion bliver ens på tværs af ydelser, men aftrappes over tid. At forebygge kassetænkning i kommunen og styrke fokus på resultater, da refusionen bliver uafhængig af hvilken indsats der iværksættes. 12. november 2018

3 Principielt udgiftsneutral
Refusionsreformen indebærer: At en mindre andel af kommunens udgifter kompenseres direkte gennem statslig refusion At en større andel kompenseres gennem generelle tilskud efter objektive kriterier, dvs. via bloktilskuddet At der samtidig gennemføres tilpasninger i udligningssystemet  Refusionsomlægningen er derfor udgiftsneutral for kommunerne under ét 12. november 2018

4 Refusionstrappen 80 pct. refusion i de første 4 uger
40 pct. refusion fra den 5. til og med den 26. uge 30 pct. refusion fra den 27. til og med den 52. uge 20 pct. fra den 53. uge og frem 12. november 2018

5 Risiko 1 Det nye refusionssystem ser enkelt ud – men er komplekst at styre efter: Kommunen opgiver at få overblik over refusionssystemets incitamentsstruktur og får ikke sikret en konsekvent kobling mellem økonomien og planlægningen af beskæftigelsesindsatsen Risikoen er så:  At kommunen fortsætter med at disponere som hidtil  At kommunen ikke tilpasser beskæftigelsesindsatsen til incitamentsstrukturen = at give tidlig indsats til nyledige og målrettet og jobrettet indsats til langvarigt ledige 12. november 2018

6 Risiko 2 Ledige, der er på sidste refusionstrin, vil ofte have behov for særlige indsatser for at opnå selvforsørgelse. Økonomisk set kan indsatser rettet mod disse ledige nu fremstå som en investering med betydelig risiko for tab Dette kan sløre den potentielle gevinst ved at få selv få borgere på langvarig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse Risikoen er så:  At kommunen i praksis nedprioriterer indsatsen for langvarige ydelsesmodtagere på sidste trin af refusionstrappen (20 pct.)   12. november 2018

7 Risiko 3 Det nye fleksbidrag er indført for at sikre, at der fortsat etableres fleksjob med få timer Fleksbidraget kan være kompliceret at regne ud På kort sigt kan kommunen opleve en nettomerudgift ved at tilkende fleksjob med få timer til ikke-forsørgere sammenlignet med udgifter til kontanthjælp Risikoen er:  At kommunen tænker kortsigtet ift. brugen af fleksjob med få timer  At kommuner undlader at oprette fleksjob med få timer også for de ledige, hvor det reelt kan ‘betale’ sig i et længere perspektiv. 12. november 2018

8 Risiko 4 Kontanthjælps-, FØP/Fleks- og sygedagpengereformerne har fokus på at styrke de langsigtede og tværfaglige indsatser for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Refusionsomlægningen får indflydelse på kommunens planlægning og tilrettelæggelse af reformerne på beskæftigelsesområdet Risikoen er: At kommunen med sin planlægning modvirker intentionerne med de øvrige reformer på beskæftigelsesområdet At indsatsen for ledige, der har modtaget ydelser i lang tid, bliver nedprioriteret 12. november 2018

9 Kort sagt Vi fristes til at:
Gøre som vi plejer og ikke foretage de økonomiske investeringer Nedprioritere langvarige ydelsesmodtagere 12. november 2018

10 Investeringsstrategi
Tidlig kontakt og individuel indsats – forebyg at nyledige bliver langtidsledige Intensiv kontakt og indsats til de ledige, der er på kanten til at ‘falde’ ned på næste refusionstrin Virksomhedsrettet indsats har størst effekt – især for de udsatte grupper Hvilke grupper, der i praksis får størst effekt af indsatsen, afsløres først, når indsatsen er gennemført, og den ledige er i job – prøv jer frem  Udsatte ledige med lang ledighed bag sig er en ‘skjult’ arbejdsstyrke, der kan bringes i spil, når jeres virksomheder øger efterspørgslen efter arbejdskraft Selv for dem, der ikke umiddelbart ser ud til at blive selvforsørgende, kan den rette indsats rykke nærmere til job 12. november 2018

11 Understøttende initiativer
Midlertidig beregningsmodel Første refusionsopgørelse udsendes ultimo februar 2016 LIS-system offentliggøres januar 2016 Giver hver kommune overblik over udbetalte ydelser, refusion og medfinansiering fordelt på ydelser og fordelt på anciennitet. Udvalgte kommuner inddrages i udviklingsarbejdet STAR/AMK’erne arrangerer regionale træningsdage for kommunernes medarbejdere fra økonomi og jobcenter ultimo november. AMK’erne understøtter kommunerne i løbet af efteråret RAR-møder Jobcenterchefmøder/netværksmøder Individuelle møder/dialogmøder Ad hoc bistand Underside på STAR.dk med materiale og FAQ om refusionsreformen 12. november 2018

12 Find på STAR.DK Information om lov og aftaletekst
Notat om ledelsesinformation ifm. den midlertidige statslige beregning af kommunernes refusion og medfinansiering Notat om hvilke datakilder, der indgår i midlertidige statslige beregning af kommunernes refusion og medfinansiering Notat om de økonomiske konsekvenser af refusionsreformen Dynamisk tidsplan over centrale og lokale implementeringsunderstøttende aktiviteter Plancher om reformen og kommunens ‘bestand’ af ydelsesmodtagere på de 4 trappetrin Information om STARs netværk af kommunale økonomichefer FAQ – og mailadresse til nye spørgsmål 12. november 2018