Kommunernes økonomistyring

Præsentationer af emnet: "Kommunernes økonomistyring"— Præsentationens transcript:

1 Kommunernes økonomistyring
KORA Konference om Kommunernes økonomistyring 22. november 2016 #korakonf2016

2 v/ Jacob Nielsen Arendt og Bo Panduro
Investering i effektivisering – hvordan vurderer man, om det kan betale sig? To modeller: ”Jobinvestering og ”Socialøkonomisk investeringsmodel” v/ Jacob Nielsen Arendt og Bo Panduro

3 Hvorfor økonomiske investeringsmodeller?
Mange socialfaglige indsatser er langsigtede, men synligste konsekvens er kortsigtede udgift Redskab til at undgå ”tunnelsyn” og vende bøtten Kommunale udgifter til indsatser Grundlæggende tanke ældgammel – investér og forebyg i stedet for brandslukning Ligger bag al forebyggelse og behandling… men vanskelig at dokumentere pga. mangeartede effekter på lang sigt Store problem at vi kun ser på udgifter på korte bane og ikke kender effekter …

4 Eksempel: Investering i at få langtidsledige i job
Årstal Offentlige udgifter gevinstpotentiale

5 Refusionsreform pr. 1. jan. 2016
”efter den enkelte persons varighed på forsørgelse i alt” 2. Risici ved refusionsreformen Refusionsreformen er en omfattende omlægning af økonomien i kommunerne, og det vil være kompliceret for kommunerne at gennemskue konsekvenserne af omlægningen og incitamenterne i den nye struktur. Der er dermed en risiko for, at reformens tilsigtede adfærdsændringer i kommunerne aldrig slår fuldt igennem. Der kan særligt peges på følgende risici i implementeringen af refusionsreformen: 1. Uigennemskuelig incitamentsstruktur: Det nye refusionssystems kompleksitet kan betyde, at nogle kommuner opgiver at få overblik og indsigt i de økonomiske konsekvenser af kommunernes egen adfærd. Risikoen er i denne situation, at kommunerne blot fortsætter med at disponere, som de plejer, og ikke tilpasser deres adfærd i overensstemmelse med intentionerne i reformen. 2. Langvarige ydelsesmodtagere nedprioriteres: Der er en risiko for, at kommuner vil nedprioritere indsatsen for langvarige ydelsesmodtagere (20 pct. refusion). Indsatser rettet mod langvarige ydelsesmodtagere kan umiddelbart som følge af reformen fremstå som en investering med betydelig risiko for tab. Dette kan sløre den potentielt store gevinst, der er ved blot at få en begrænset procentdel af borgere fra langvarig offentlig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse. 3. Formål Formålet med projektet er at udvikle værktøjer, som: 1. skaber transparens for kommunerne i de økonomiske konsekvenser af refusionsreformen såvel på kort sigt som på længere sigt. 2. understøtter kommunerne i at arbejde med de investeringsincitamenter, der ligger i refusionsreformen, herunder målrettet håndtering af risici, jf. ovenfor.P

6 Hvor kommer gevinsten fra? Udsatte ledige der kommer i job:

7 De nødvendige spørgsmål
Hvilke indsatser? Virker indsatserne? Effekt? Udgifter til indsats? Forsørgelsesudgifter? Ændring af forsørgelsesudgifter? Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

8 Kommunernes egne svar Hvilke indsatser? Virker indsatserne? Effekt?
Udgifter til indsats? Forsørgelsesudgifter? Ændring af forsørgelsesudgifter? Kommunerne Hvilke spørgsmål skal kommunen selv besvare

9 Forsørgelsesudgifter? Ændring af forsørgelsesudgifter?
Svar i Jobinvstering Hvilke indsatser? Virker indsatserne? Effekt? Udgifter til indsats? Forsørgelsesudgifter? Ændring af forsørgelsesudgifter? Kommunerne Jobinvestering ”Alt andet lige” – ikke en budgetlægningsmaskine! Jobinvestering er en regnemaskine – men en regnemaskine, der anvender et meget detaljeret datagrundlag og en meget avanceret grundmodel. Men også uden den store regnemaskine, skal man kunne klare det – det har I vel gjort til budget 2017?

10 Kommunens udgifter uden indsats
130 mio. Fortæl kort: de store flader er kontanthjælp – afgang og nye borgere til hovedydelsen de små flader er de borgere, der går til andre ydelser, når de stopper på kontanthjælp (i stedet for til selvforsørgelse) Nu ser vi på effekten af en varighedsreduktion på 2 uger

11 Kommunens udgifter med indsats
130 mio.

12 Kommunens gevinst med indsats
130 mio. - 4 mio.

13 Potentialeberegningen
Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

14 Potentialeberegningen – ”break even”
Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

15 OPUS-behandling for unge med førstegangs-psykose
Kan intensiveret tværfaglig indsats betale sig? Et OPUS forløb koster kr. Mere end det dobbelte af sædvanlig tværfaglig indsats Effekt: Forebygger psykiatriske indlæggelser Midlertidig effekt Merudgiften er betalt hjem inden for 2 år Assertive Community Treatment (ACT) kombineret med familiebaseret indsats med psykoedukation, træning i sociale færdigheder og lavdosis medicinering. ACT er en tværfaglig indsats bestående af et team med en socialrådgiver, psykiater, psykiatrisk syge-plejerske, ergoterapeut og en sygeplejerske. ACT-teamet har en tovholder, der mødes pri-vat med borgeren. Standardbehandling er kommunal behandling med kontakt til læge, psykiater og sommetider en socialrådgiver.

16 Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM)
Hvilke indsatser? Virker indsatserne? Effekt? Udgifter til indsats? Ændring i udgifter? SØM Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

17 Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM)
Indsatser for udsatte børn og voksne Effektdatabase Guide om effekt for borgeren Sammenhæng med offentlige ydelser Udgifter til indsats Omkostningsdatabase Ændring af udgifter fordelt på forvaltninger og tid Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

18 Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM)
Indsatser for udsatte børn og voksne Effektdatabase Guide om effekt for borgeren Sammenhæng med offentlige ydelser Udgifter til indsats Omkostningsdatabase Ændring af udgifter fordelt på forvaltninger og tid Vidensportalen Forskning og analyse Byggeklodser: Assisterer kommunens valg efter behov Registeranalyse og enhedspriser Socialstyrelsen Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

19 Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM)
Indsatser for udsatte børn og voksne Effektdatabase Guide om effekt for borgeren Sammenhæng med offentlige ydelser Ændring af udgifter fordelt på forvaltninger og tid Kommunen har eget bud på omkostning Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

20 Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM)
Indsatser for udsatte børn og voksne Sammenhæng med offentlige ydelser Udgifter til indsats Omkostningsdatabase Ændring af udgifter fordelt på forvaltninger og tid Kommunen har eget bud på effekt for borgeren Hvilke spørgsmål skal man kunne svare på, for at arbejde med investeringstanken?

21 Eksempel på brugerflade:

22 Eksempel på brugerflade:

23 Gode råd at tage med hjem:
Selv relativt små forbedringer kan udløse væsentlige beløb over tid Kommunerne skal ”tænde det lange lys” Effekt-bud er driveren for alle konsekvenser Væsentligt at fag- og økonomiafdeling samarbejder Økonomiske effekter skal gå hånd i hånd med konsekvenser for borgeren Der kan være behov for konkrete redskaber