SKABELON

Om det at lave en skriftlig synopsis samt gode råd til den mundtlige prøve

En synopsis tager altid sit udgangspunkt i en problemstilling En synopsis tager altid sit udgangspunkt i en problemstilling. ٭ HVAD ER ET PROBLEM? - Vi kan forsøge med fire definitioner 1) Problemer, som lægger op til beskrivelser. Sådanne problemer formuleres som spørgsmål, der fokuserer på en udvikling eller et forløb. 2) Problemer som handler om at forstå, hvad et bestemt fænomen er eller betyder. Sådanne problemer søger en afgrænsning og en definition af et fænomen.

3) Problemer som er formuleret med henblik på at søge en forklaring 3) Problemer som er formuleret med henblik på at søge en forklaring (forklaringer) på eller en årsag til, at et bestemt fænomen er opstået og har udviklet sig sådan. 4) Problemer som kræver vurderinger, hvor det drejer sig om at undersøge værdien og konsekvenserne af et givet fænomen. Ofte vil man se to eller flere af disse blandet I arbejdet med en problemstilling indgår ofte en række problemord:

٭ Emne. - et afgrænset stofområde ٭ Problem ٭ Emne - et afgrænset stofområde ٭ Problem - noget der mangler svar/løsning på inden for stofområdet ٭ Problemstilling - beskrivelse af den sammenhæng problemet indgår i. Der kan være flere problemer i en problemstilling ٭ Problemformulering - en formulering af et konkret spørgsmål inden for en problemstilling

٭ Beskriv - en god beskrivelse fortæller ikke læseren, hvad man skal mene om begivenheden, den anskueliggør de detaljer der fortæller noget om det man vil beskrive. ٭ Analyser - Man ønsker et få overblik og strukturere begivenheden. Analysen er forudsætningen for at løse problemer gennem sammenhold/modstil- ling af argumenter, data, iagttagelser, etc. Under analysen kan der optræde en stor variation af data i form af udsagn, interviews, historiske kilder/levn, billeder, statistik, etc.

٭ Diskuter. - Vil sige at se en sag fra flere sider ٭ Diskuter - Vil sige at se en sag fra flere sider. Man sammenstiller flere og ofte forskellige synspunkter med hinanden. Herunder forklare hvorfor nogle synspunkter og nogle argumenter er mere holdbare end andre. ٭ Vurder - Vil sige at tage stilling til værdien af noget. Man laver en fortolkning, der kræver en selvstændig personlig stillingtagen. ٭ Perspektiver - Vil sige at se på noget ud fra andre synsvinkler, f.eks. konsekvensen for et senere historisk forløb/fremtidigt forløb. Eller betydning set i lyset af andre fagområder, f.eks. historie – samfundsfag – geografi.

En problemformulering er: En problemformulering er: ٭ et eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares, eller ٭ et eller flere sammenhængende udsagn, der skal: - beskrives, redegøres for - analyseres, fortolkes - diskuteres, argumenteres - syntetiseres, dvs. integreres så flere bidrag hænger sammen - omsættes til handleforskrift - perspektiveres

DEN DÅRLIGE PROBLEMFORMULERING ER: DEN DÅRLIGE PROBLEMFORMULERING ER: ٭ Når besvarelsen ikke lægger op til mere end beskrivelse ٭ Når den er for bred ٭ Når den er helt ukontroversiel, (uden mulighed for debat) ٭ Har for mange underemner, der ikke hænger sammen ٭ Når den er sprogligt upræcis

Den kendetegnes ofte af upræcise ord, som f. eks. : Den kendetegnes ofte af upræcise ord, som f.eks.: “lave en gennemgang af” “tegne et billede af” “se på” “forsøge/prøve at belyse” “beskrive i hvor høj grad” “komme ind på” “nogle”, “visse”, “man”, “alle”, “forskellige”, “andre” Eksempel: “Jeg vil give en beskrivelse af, i hvor høj grad vandmiljøplanen opfylder sine mål”

DEN GODE PROBLEMFORMULERING ER: DEN GODE PROBLEMFORMULERING ER: ٭ interessant for dig selv og for dem som du forventer skal læse eller høre på din fremlæggelse ٭ faglig relevant, dvs. er en vigtig problemstilling i faget og ٭ diskuterer vigtige sider inden for fagets emneområder

Den bygger ofte på:. ٭ noget der ikke stemmer Den bygger ofte på: ٭ noget der ikke stemmer ٭ en iagttagelse - en undren Den giver mulighed for analyse og argumentation Der kan konkluderes på den rejste problemstilling Er i spørge- eller udsagnsform Har mindst eet hovedspørgsmål og evt. flere underspørgsmål Spørger ofte med “hvordan” eller “hvorfor” og ikke bare “hvad” Kan dokumenteres Er sprogligt præcis og kortest muligt formuleret

DEN GODE PROBLEMFORMULERING - et eksempel: ٭ Samfundets mål er at nedbringe indholdet af CO2 i luften ud fra nogle politisk vedtagne maksimum værdier. ٭ Hvordan støttes denne målsætning i Roskilde, så kommunen kan være med til at fremme en positiv udvikling? ٭ Jeg ser det som et problem, at privatbilismen er stigende i byområder- ne. Det er også et problem, at prisen på den offentlige transport er vok- sende. ٭ Hvilke tekniske muligheder kan støtte en nedbringelse af CO2-udslippet, og hvilke politiske beslutninger kan gøre det muligt at gøre den kollekti- ve trafik mere attraktiv?

ENHVER SYNOPSIS INDEHOLDER ALTID PUNKTERNE:. ٭ Problemstilling ENHVER SYNOPSIS INDEHOLDER ALTID PUNKTERNE: ٭ Problemstilling ٭ Problemformulering ٭ Begreber og kategorier defineres ٭ Analyse og tolkning af de udleverede bilag ٭ Perspektivering ٭ Konklusion Eventuelt: ٭ Ekstra kildemateriale som er behandlet i synopsen ٭ Overvejelser over valgte begreber og metoder