KOBRA Kompetencebaseret Regional Analyse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At skabe en profession Et par refleksioner om professionaliseringen af den ”uppsökande verksamhet”
Advertisements

3. seminar om afklaring og vurdering af realkompetencer 20.maj 2010 Silkeborg Ulla Nistrup Velkommen.
Værktøj til CSR-dreven innovation Der skal udvikles et nyt værktøj til CSR-dreven innovation. Vores mål er, at værktøjet skal inspirere og hjælpe danske.
22. juni 2014 Status på projektet ’Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært’
Implementering Kvalitetsmodel på socialområdet v. socialchef Charlotte Josefsen.
VIDEN TIL VÆKST Viden til Vækst Westums årskonference Säröhus, 1. april 2014
VIDEN TIL VÆKST Viden til Vækst Opstartsmøde september 2013.
EU Socialfondsprojektet
1 COPENHAGEN FINANCE IT REGION - Mere vækst og innovation i krydsfeltet mellem finans og IT.
Væksthusenes rolle Rådgiverkonference Århus, 20. november 2008.
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Sammenhængende beskæftigelsesindsats FOKUS Gå-hjem-møde, mandag den 7. marts 2005.
Styringskrav for jobcentre
Etableringssekretariatet for Beskæftigelsesregion Syddanmark Karl Schmidt Beskæftigelsesregion Syddanmark DSI temadag om det fremtidige beskæftigelsessystem.
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Profilskole og styrket social indsats i Høje Gladsaxe skoles skoledistrikt og i Værebro Gladsaxe kommune deltager i Socialministeriets projekt Styrket.
Samarbejde og koordineret indsats Kompetencerådsmøde den 4. marts 2011
- et udviklingsprogram om forsøg med kompetencecentre Voksen- og efteruddannelse i centrum VEU-årsmøde 6. April 2006.
Center for Sundhedsteknologi Baggrund:  Sikre regionerne uden for storbyerne gode rammebetingelser for vidensbaseret vækst og udvikling Formål:  At etablere.
Billedkommunikation i elektroniske journaler Introduktion til projektet Projektets mål er at teste og udvikle billedbaseret kommunikation som et tværfagligt.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
1 ▪ Westum årskonference, 15. marts 2011.
KVALITETSSIKRET IKV OG RKV I REGION MIDTJYLLAND IKV konsulentseminar, Silkeborg 20. september 2013Ulla Nistrup1.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Informationsformidling Brian Kjær Andreasen Hovedaktivitet 4. [ Viborg]
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Konference Internationalisering – velfærd og udvikling ”Internationaliserings perspektiv for rekruttering, efteruddannelse og.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Workshop for forsvaret Kompetenceudvikling og samarbejde i lokalområdet – fra ord til handling.
”Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært” ”RKV i Region Midtjylland” Mandag den 24. november 2014.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 Seminar 1 Arbejdsform og indhold Seminar 1 - Præsentation af principperne.
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning Birk Centerpark 40 DK Herning
Øget samarbejde mellem erhvervsfremme – beskæftigelse - uddannelse Det Midtjyske Kompetenceråd 4. marts 2011.
Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – arbejdspladsernes rolle, 8. februar 2006, Mona Larsen Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Arbejdspladsernes rolle.
OPGAVEN En faserapport vedr. Multihuset - et (evt. to) scenarier: Overordnet profil (Erhvervspolitik, Idræt-folkeoplysning, Sundhedspolitik) Indholds-
Oplæg til LO Torsdag den 30. august 2007 Bedre vejledning og rådgivning.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Strategiske udfordringer på voksenuddannelsesområdet Brian Kjær Andreasen.
1 Strukturreformens konsekvenser for kompetenceudvikling i Region Midtjylland Tinghallen 21. september 2006 Bent Hansen.
SAMMEN ER VI STÆRKE.... Silkeborg under pres SITUATIONEN Et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for en stærk by!
VEU centrenes rolle med nye reformer John Vinsbøl Udviklings- og VEU chef.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Bilag 1. Forandringsteori TUP-projekt Én fælles VEU-center tilgang til IKV i AMU 1. Problembeskrivelse VEU-center Nords udbydere mangler en tværgående.
Hedensted 1 Fastholdelse via tidlig virksomhedsrettet indsats Hedensted Ålborg den 18. september – opstartsseminar om sygedagpengereformen.
Beskæftigelses- og erhvervspolitikken i Skanderborg Kommune Konference 26. januar 2012 Det Regionale Beskæftigelsesråd Tale ved Borgmester Jørgen Gaarde.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
LUU konference d. 20. oktober 2009 Oplæg v. Gitte Vind, formand for EPOS Samarbejdet mellem EPOS og de lokale uddannelsesudvalg.
SÅDAN UNDERSTØTTER BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN DEN LOKALE ERHVERVSPOLITIK - Oplæg v/ Formanden for Beskæftigelsesudvalget og for LBR i Herning Kommune, Ingelis.
Den virksomhedsrettede indsats i Midtjylland. 2 Hvorfor mere virksomhedskontakt?  Højt politisk prioriteret (ministermål i 2014).  De nye reformer stiller.
Bredbånd til alle - også på landet Kaj Møldrup Christensen – formand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder.
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
Scandic Silkeborg, 23. marts 2012 Ved direktør Hans Bach Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ.
Den virksomhedsrettede indsats - herunder anbefalinger fra Leo Larsen-udvalget og status på arbejdet v. Palle Christiansen, Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Indsats og resultater - sigtelinjer for 2013 og 2014 v/ regionsdirektør Preben Rasmussen Høj.
Hvad gør erhvervslivet for at tiltrække unge? Thomas Q. Christensen 03.okt. 08 Hvad gør erhvervslivet for at tiltrække unge?
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Nye veje i uddannelses- og beskæftigelsessituationen i Østdanmark Temamøde 9. december 2011 Nye veje i uddannelses- og beskæftigelsessituationen i Østdanmark.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen
Evaluering af jobfirst
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Velkommen til - Infomøde for projektstillere til Operation Dagsværk
Velkommen til: Seminar for medarbejdere der gennemfører Realkompetencevurderinger (RKV) Torsdag den 6. november 2014.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter digitale kompetencer
KKR NORDJYLLAND Indsats for at få højtuddannet arbejdskraft ud i hele Nordjylland KKR-møde d. 21 juni 2019.
Det kompetente Nordjylland
Præsentationens transcript:

KOBRA Kompetencebaseret Regional Analyse Förstudien, uppbyggnaden, partnerskapen och budgeten Stefan Knudsen och Brian Kjær Andreasen, 28. april 2015

Om viden til vækst … forstudiet Mål Møder Udfordringer Resultat

Viden til Vækst (2013-2014) Den oprindelige ambition var at skabe et stort arbejdsmarkedsprojekt med fire indsatsområder - alle med fokus på kompetencebaseret vækst Bedre fastholdelse af unge i uddannelser Bedre udvikling af kompetencerne på arbejdsmarkedet Bedre inddragelse af personer uden for arbejdsmarkedet Bedre fastholdelse af ældre på vej ud af arbejdsmarkedet Fire specialeområder blev for meget for ét projekt, så nu har vi fire tematiske projekter i spil: Dropouts, frafald og fastholdelse Kompetencer på arbejdsmarkedet (KOBRA) Inddragelse af (real)kompetencer (Yggdrasil) Socialt entreprenörskap och arbetsmarknad Forprojekt – september 2013 – august 2014

Så langt er vi nået! 24.-25. september 2013, Frederikshavn Opstartsmøde 27.-28. november 2013, Frederikshavn Frafald og fastholdelse i ungdomsuddannelserne 5.-6. februar 2014, Göteborg Fastholdelse og inddragelse af kompetencer 25.-26. marts 2014, Larvik Udvikling af kompetencer på arbejdsmarkedet 22.-23. april 2014, Göteborg Projektstruktur og opfølgning 11.-12. juni 2014, Göteborg Opsamling og afslutning 18.-19. august 2014, Hirtshals Opstartsmøde for nye projekter Så langt er vi nået!

Kattegat-Skagerrak området KOBRA har deltagelse af partnere fra følgende regioner: Västra Götaland Halland Midtjylland Aust-Agder Vestfold

Om partnerskabet 26 deltagere: 9 danske skoler 1 dansk region 1 svensk Westum 2 svenske kommunalförbund 10 svenske kommuner/campus 2 norske kommuner 1 norsk NAV

Om opbygningen af KOBRA 6 hovedaktiviteter Projektledning (Region Midtjylland) Kommunikation (Westum) Projektmøder og konsulentnetværk Virksomhedsrettet vejledning – kompetencemægling Resultatbaseret analyse og vidensopsamling Udvikling af behovsbaseret uddannelse

Niveauer for projektaktiviteter Regional samordning med ansvar for skandinavisk koordinering Regional struktur for samarbejde, videndeling og koordinering af aktiviteter Delregionale/kommunale partnere (pilotaktører) med næringslivsrettede aktiviteter De enkelte niveauer kommunikerer opad, så aktiviteterne og erfaringerne bliver delt. 2 niveauer af partnere – 2 niveauer af samarbejde Til Westum vil jeg nok sige, at det er nogle svære problematikker – og glæde mig over at netop organiseringen er et punkt for Anders og Linda umiddelbart efter.

1. Regional samordning med ansvar for skandinavisk koordinering 2. Regional struktur for samarbejde, videndeling og koordinering af aktiviteter 3. Delregionale/kommunale partnere (pilotaktører) med næringslivsrettede aktiviteter

Styregruppe Sammensættes af 3 personer fra hvert land, personer med tværgående lederfunktion og ansvar for implementering af nye ideer Samtænkning med søsterprojekter kan ske ved ”fælles” styregruppemøder og fælles konferencer

3. Projektmøder og konsulentnetværk Etablering af fælles konsulentnetværk for kompetencemæglere Der udpeges i de tre lande en gruppe på ca. 25 kompetencemæglere (1 fra hver partner), som skal være rygraden i projektets opsøgende indsats over for virksomhederne. Gruppen mødes til en workshop, hvor de diskuterer ligheder og uligheder i deres professionelle arbejde. Temaer: Der arrangeres studiebesøg, hvor de i en uge kan følge en kollega fra et af nabolandene Dette giver viden om lokale varianter af virksomhedsarbejdet De udvalgte konsulenter iværksætter TTT (train the trainers)-forløb, hvor de laver lokal spredning af deres grænseregionale erfaringer. 15 Projektmøder planlagt 6 regionale møder for deltagere fra regionen 6 projektmøder for alle projektets deltagere (+forberedelse) 3 konferencer i projektperioden

4. Virksomhedsrettet vejledning – kompetencemægling Aktiviteter målrettet företag Forankring af lokale samarbejder mellem jobcentre, lærcentre og tilvækst-initiativer Giv virksomhederne hvad de har brug for Alle tre lande (DK via ESF) – hur gør man?

5. Resultatbaseret analyse og vidensopsamling Indsamling, koordinering og udvikling af viden om virksomhedernes behov Norge er med, særligt NAV De svenske regioner har lagt stor vægt på denne del Region Midtjylland satser stort

Kompetenceforsyning Hvad vi mener med… Anvendelsen Leverancen Virksomhedens muligheder for at fastholde, ansætte, oplære, uddanne eller efteruddanne med- arbejdere, så de opnår de ønskede kompetencer. I denne optik er kompetenceforsyning et spørgsmål om leverancen af kompetencer til virksomheden. Enhver virksomhed har en unik kompetenceprofil. Den handler om, hvorledes virksomheden søger at dække sine kompetencebehov (f.eks. ved at ansætte nye medarbejdere eller ved at efteruddanne gamle), og hvordan den anvender disse nye kompetencer. Anvendelsen Leverancen Leverandørerne Begrebet kompetenceforsyning er i familie med begrebet kompetenceudvikling. Hvor kompetenceforsyning henviser til en virksomheds samlede muligheder for at matche sine kompetencebehov med et givet udbud, er kompetenceudvikling en af de løsninger, virksomheden kan vælge for at skaffe de ønskede kompetencer. Derudover rummer begrebet kompetenceforsyning et udbyderperspektiv, dvs. et blik for de institutioner, som formidler kompetencer (hvad enten der er tale om uddannelse eller nye medarbejdere). Dem, som skal sikre tilgængeligheden af ønskede kompetencer. Kompetenceforsyning favner således både efterspørgslen og udbuddet af kompetencer og har fokus på udfordringen i at få dem til at matche. Virksomhedens muligheder for at fastholde, ansætte, oplære, uddanne eller efteruddanne medarbejdere, så de opnår de ønskede kompetencer. De mange offentlige aktører og systemer, som formidler kompetencer og kompetente medarbejdere til virksomheden. I denne optik er kompetenceforsyning et spørgsmål om leverandørerne og deres muligheder for at imødekomme virksomhedens behov.

Kompetenceforsyning Kompetence- behov [Andre måder at imødegå behov] Virksomhedens kilder til Kompetenceforsyning [Andre måder at imødegå behov] Fjerne arbejds-markeder Kompetencesubstitution Lokale arbejds-markeder Voksen- og efteruddannelsessystemet Investeringer i ny teknologi Interne oplæringsprogrammer Brug af underleverandører Netværk Uddannelsessystemet Virksomhedernes Kompetence- Alternativ arbejdsorganisering behov Omlokalisering af virksomhed Jobformidling (priv./off.) Private uddannelsesleverandører Lokale arbejdsmarkeder Fjerne arbejdsmarkeder Voksen og efteruddannelsessystemet Ungdomsuddannelsessystemet Private uddannelsesleverandører Lokal erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice Private arbejdskraftleverandører (vikarureauer) Intern kompetencesubstitution (f.eks. jobglidning) Ny teknologi (robotter) Interne oplæringsprogrammer (sidemandsoplæring) Underleverandører (hvis man ikke selv har kompetencen) Omorganisering Omlokalisering Speciali-seret virksomhedsrådgivning Lokal virksomheds-rådgivning

K O B R A … Kompetencebaseret Regional Analyse Tænkningen i vores ØKS projekt Indsamle viden – Formidle viden – Anvende viden Fugle på taget (work in progress)

K O B R A … Kompetencebaseret Regional Analyse Desk research Fremskrivnings- og interviewanalyse – udvalgte midtjyske brancher Virksomhedernes kompetencebehov - nu og i fremtiden Virksomhedsstrategier for kompetenceforsyning Industriens kompetencebehov Dokumentation af uddannelseseffekt Det Midtjyske Kompetencebarometer (portal) 1. Desk research 2. Fremskrivnings- og interviewanalyse – udvalgte midtjyske brancher 3. Virksomhedernes kompetencebehov - nu og i fremtiden 4. Virksomhedsstrategier for kompetenceforsyning 5. Industriens kompetencebehov 6. Dokumentation af uddannelseseffekt 7. Det Midtjyske Kompetencebarometer

Desk research Desk research er forudsætningen for de øvrige analyseaktiviteter Afsøgning af eksisterende viden om fremtidens kompetencebehov. Sammenfatte eksisterende viden og analyser fra kommunale, regionale eller nationale aktører inden for uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet Litteratursøgning og på kvalitative interviews med ressourcepersoner Der udarbejdes der en afsluttende rapportering af den samlede desk research Inddragelse af viden fra hele Skandinavien Desk research er forudsætningen for de øvrige delanalyser. I denne fase afsøges eksisterende viden om analyser af fremtidens kompetencebehov. Det er vigtigt, at der bygges videre på denne viden. Analyseindsatsen indledes derfor med en undersøgelsesfase, som sammenfatter eksisterende viden og analyser fra kommunale, regionale eller nationale aktører inden for uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet. Her skal være særligt fokus på de aspekter, der har betydning for virksomhedernes fremtidige kompetenceforsyning. Den indledende undersøgelse giver et overblik over temaet, men afdækker ligeledes beslægtede temaer. Den indledende desk research afdækker ligeledes en række af de udviklingstrends, der kan påvirke erhvervsudviklingen og virksomhedernes kompetencebehov i fremtiden[1]. [1] Analysen søger at afdække tendenser i samfundsudviklingen (herunder især demografien og mobilitetsmønstre), økonomien, politikken og teknologien.

Fremskrivnings- og interviewanalyse – udvalgte midtjyske brancher Fremskrivninger af den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen og kompetenceforsyningen Registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel på det midtjyske arbejdsmarked (udvikling i arbejdsstyrken, antallet af arbejdspladser, færdiguddannede unge, brugen af VEU systemet etc.) Udvalgte brancher Der udvælges af et antal brancher til videre analyse (under hensyn til prioriteringerne i regionens udviklingsstrategi) Kvalitative interview med brancheeksperter og virksomheder. (skal belyse branchens sandsynlige fremtid og behov i forhold til en fremtidig kompetenceforsyning) Afdække udviklingstrends og sandsynlige fremtidige scenarier for branchens udvikling Vurdere branchens fremtidige arbejdskrafts- og kompetencebehov Vurdere hvilke jobprofiler der i fremtiden vil blive mere typiske i branchen? (og hvilke jobprofiler vil forsvinde?) Fremskrivningsanalysen er en analytisk kortlægning af fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland – baseret på fremskrivninger af den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen og kompetenceforsyningen i en række udvalgte brancher i Region Midtjylland. Indledende fremskrivningsanalyse: Registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel på det midtjyske arbejdsmarked, herunder fremskrivning af relevante tendenser med betydning for beskæftigelse og kompetencekrav i regionen (herunder udvikling i arbejdsstyrken, antallet af arbejdspladser, færdiguddannede unge, brugen af VEU systemet etc.) I den mere fremtidsrettede del af analyserne suppleres kvantitative registerdata om brancherne med et antal kvalitative interview med brancheeksperter og virksomheder[1] Disse interview har til formål at belyse branchens sandsynlige fremtid (og i direkte forlængelse heraf dens behov i forhold til en fremtidig kompetenceforsyning) Branchens størrelse og udvikling (antal virksomheder, virksomhedsstørrelser) Branchens arbejdsstyrke (antal beskæftigede medarbejdere) Uddannelsesniveauer (samt køn og alder) for de i branchen beskæftigede Brugen af uddannelse og efteruddannelse i branchen (efteruddannelsesbrug ifht. typer og omfang) Arbejdskraftsallokering og arbejdskraftanvendelsen i virksomhederne (hvordan rekrutteres) Til- og afgang fra branchen

Virksomhedernes kompetencebehov - nu og i fremtiden Baseres på et virksomhedspanel Overvågning af virksomhedernes vækstvilkår og udviklingstendenser. 500 virksomheder. Tre spørgerunder om året. Hver spørgerunde består af faste spørgsmål suppleret med varierende temaer om virksomhedernes aktuelle behov – og fremtidige forventninger til kompetenceforsyning og beslægtede temaer. Barometret skal give et hurtigt og samtidig omfattende billede af erhvervsudviklingen - og virksomhedernes kollektive fremtidsforventninger. Telefoninterview eller på en internetbaseret dataindsamling.  Virksomhedspanel[1], der bruges til at overvåge virksomhedernes vækstvilkår og udviklingstendenser.  Virksomhedspanelet består af 500 virksomheder og der gennemføres tre spørgerunder om året. Hver runde består af faste spørgsmål suppleret med varierende temaer om virksomhedernes aktuelle behov – og fremtidige forventninger til kompetenceforsyning og beslægtede temaer. Virksomhedspanelet omfatter alle væsentlige brancher i regionen, og baserer sig på data fra 500 virksomheder, der foretager kvalitative vurderinger af såvel deres aktuelle som fremtidige kompetencebehov. Barometret skal give et hurtigt og samtidig omfattende billede af erhvervsudviklingen - og virksomhedernes kollektive fremtidsforventninger. Panelet forventes metodisk at være baseret på telefoninterviews eller på en internetbaseret dataindsamling.  Det midtjyske Vækstlag

Virksomhedsstrategier for kompetenceforsyning Case-baseret præsentation af virksomheders muligheder og strategier for at tiltrække, fastholde og udvikle kompetencer. Præsentation af virksomheder, som anvender forskellige strategier for dækning af kompetencebehov. Komparativ case-undersøgelse, som studerer et begrænset antal virksomheder/cases med henblik på at forstå forskellene mellem dem i deres måde at tiltrække, fastholde og udvikle kompetencer. Kan give et bud på hvorfor nogle virksomheder udvikler sig på én måde og om der meningsfuldt kan tales om forskellige ”virksomhedsstrategier” for kompetenceforsyning Analysen bygger på en indledende survey (mhp. en indledende identifikation af virksomhederne) samt et antal mere dybdegående interview med virksomhederne (mhp afdækning af strategier). Analyse og case-baseret præsentation af virksomheders muligheder og strategier for at tiltrække, fastholde og udvikle kompetencer. Analysen vil indeholde case-præsentationer af virksomheder, som anvender forskellige strategier for dækning af kompetencebehov. Der er tale om en komparativ case-undersøgelse, som studerer et begrænset antal virksomheder/cases med henblik på at forstå forskellene mellem dem i deres måde at tiltrække, fastholde og udvikle kompetencer. Analysen vil ligeledes kunne give et kompetencerelateret bud på hvorfor nogle virksomheder udvikler sig på én måde og andre på en anden, om der findes fællestræk ved forskellige udviklingstyper og om der meningsfuldt kan tales om forskelligevirksomhedsstrategier for kompetenceforsyning på tværs af størrelse, branche etc. Analysen bygger på en indledende survey (mhp. en indledende identifikation af virksomhederne) samt et antal mere dybdegående interview med virksomhederne (mhp afdækning af strategier).

Industriens kompetencebehov Tema-analyse af muligheder og udfordringer vedr. kompetenceforsyningen for industrivirksomheder i Region Midtjylland. I Midtjylland er der en særlig interesse i at sikre industriens fremtidige konkurrenceevne Analysen er en kompetencerettet opfølgning på industrianalysen fra 2013 Tema-analyse af muligheder og udfordringer vedr. kompetenceforsyningen for industrivirksomheder i Region Midtjylland[1]. I Midtjylland er der en særlig interesse i at sikre industriens fremtidige konkurrenceevne og analysen vil derfor fokusere på industriens fremtidige kompetencebehov, deres forsyningsstrategier, forventninger til et fremtidigt samarbejde med uddannelsessystemet etc. Tema-analysen om industriens kompetencebehov udspringer af en erkendelse af industriens betydning for den regionale økonomi i Midtjylland. Industriens betydning i den danske økonomi har gennem de sidste 40 år været faldende (uanset om man måler i forhold til f.eks. produktion eller antallet af beskæftigede), men dens betydning for Region Midtjylland må ikke undervurderes. Både i forhold til eksport og indtjening har industrien en relativ større betydning i Midtjylland, end den har i Danmark som helhed. Industrien beskæftiger også en betragtelig del af samtlige beskæftigede i Region Midtjylland. (se figur)[2]. at få mere viden om industrivirksomhedernes brug af forskellige jobprofiler og kompetenceforsyningsstrategier at afdække virksomhedernes samspil med forskellige kompetenceforsyningsaktører at opnå mere viden om virksomhedernes aktuelle og fremtidige udfordringer, og hvilke kompetencemæssige implikationer disse måtte have [1] Analysen er en kompetencerettet opfølgning på industrianalysen fra 2013 [2] For yderligere informationer om industriens betydning i Region Midtjylland, se Industrianalysen, kap. 5.

Dokumentation af uddannelseseffekt Case-baseret effektanalyse af voksen- og efteruddannelse. Undersøgelse af virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse og identifikation af effekterne på virksomhedernes udvikling, organisering og yderligere behov. Bedre forståelse for virkningerne (på virksomhedsniveau) af den opsøgende efteruddannelsesindsat. Tidligere effektanalyser har målt aggregerede effekter af uddannelse på f.eks. omsætning, indtjening og vækst i medarbejderstaben. I modsætning hertil vil en case-baseret analyse kunne dokumentere en række andre effekter; nye samarbejdsformer, ændrede jobprofiler, ændrede organiseringsformer etc. Brug af voksen- og efteruddannelse og gennem en casebaseret dokumentation demonstrere effekterne på virksomhedernes udvikling, organisering og yderligere behov. Den casebeserede dokumentation skal beskrive centrale ændringer i organiseringsformer, jobprofiler og kompetenceefterspørgsel på baggrund af kompetenceudvikling. En case-baseret analyse har, frem for f.eks. mere traditionelle økonomiske og statistiske analyser, den fordel at den undersøger virksomhederne i deres ”naturlige” sammenhæng - og at forskellige datakilder kan supplere hinanden i casebeskrivelserne. Det er målsætningen for denne delanalyse, at opnå en bedre forståelse for virkningerne (på virksomhedsniveau) af den opsøgende efteruddannelsesindsat. Tidligere effektanalyser har målt aggregerede effekter af uddannelse på f.eks. omsætning, indtjening og vækst i medarbejderstaben. I modsætning hertil vil en case-baseret analyse kunne dokumentere en række andre effekter; nye samarbejdsformer, ændrede jobprofiler, ændrede organiseringsformer etc. Effekter af denne type er vanskelige at kvantificere - og en case-baseret tilgang er derfor et mere passende metodevalg ifht. målsætningen.

Det Midtjyske Kompetencebarometer Ikke en egentlig analyse, men snarere en præsentationsportal for alle former for tilgængelig viden om uddannelse, beskæftigelse og erhverv i Region Midtjylland. Uddannelsesrelevante data (kompetencebehov, tal for tilmelding, tal for frafald, gennemførelse af udd. etc) Beskæftigelsesrelevante data (pendlingsmønstre, arbejdskraft, analyser om ledighed, analyser af aktuelle arbejdskraftsbehov i brancher f.eks. byggebranchen, detailhandel etc) Erhvervsrelevante data (erhvervsklimaundersøgelser, konjunktur- og nøgletalsanalyser, nystartdede virksomheder, lukninger og outsourcing etc.). Kompetencebarometeret er en præsentationsportal for KOBRA-analyser, men skal ligeledes rumme de seneste statistikker og analyser som kan bruges i det opsøgende arbejde

6. Udvikling af behovsbaseret uddannelse Tilbud til virksomheder (Sverige) Deltagande partner kan initiera och leverera behovsbaserad utbildning via telebild Tilbud til vejledningssystemet (Danmark) Kursusbaseret formidling af analyseresultaterne

Om budgettet I alt 7.281.814 euro Sverige (53,3%): 3.883.841 euro Danmark (29,2%): 2.125.303 euro Norge (17,5%): 1.272.670 euro