KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen

Præsentationer af emnet: "KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen"— Præsentationens transcript:

1 KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen
Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for Statskundskab Aalborg Universitet

2 Hvem er vi?

3 Følgeforskning – ikke evaluering
Carmas rolle at er levere følgeforskning. Cowi står for selve projektevalueringen. Carma laver 2 delrapporter og 1 hovedrapport. Derudover laver Carma et antal forskningspublikationer i form af tidsskriftartikler og / eller bogkapitler Data består af observationer, interviews og muligvis survey Udvalgte LKS’er fungere som cases i følgeforskningen

4 Hvad er følgeforskning egentlig?
”Følgeforskning handler om, at kombinere en løbende evaluering, hvor man giver sparring og rådgivning, med forskningsmæssige kompetencer (…) Følgeforskning sikrer, at projektet kigges på med opdaterede faglige briller, men skaber også mulighed for at forskningen kan hente ny viden i projektet (…) Følgeforskning, frem for udelukkende sluttelig evaluering, giver mulighed for potentielt at justere indsatsen og dermed øge sandsynligheden for, at den bliver succesfuld.”

5 …til mangel på kompetencer

6 Grundlaget for at styrke samordningen mellem forskellige politikområder
Kilde: VEU-ekspertgruppen (2017) Nye kompetencer hele livet

7 Branche-foreninger og arbejdsgiver-organisationer
A-kasser Fag-foreninger Fag-forbund

8 Snitfladeproblematikker
Analyseaktiviteter mhp. afdækning af fremtidens behov for kompetencer og arbejdskraft  Der mangler i vid udstrækning et fælles videngrundlag og en effektiv brug af ressourcerne til analyseaktiviteter på tværs af de tre systemer. Det virksomhedsopsøgende arbejde  En væsentlig problematik handler om at sikre en effektiv koordinering og videndeling blandt de konsulenter, som udfører den virksomhedsopsøgende indsats med henblik på at sikre virksomhederne en effektiv og helhedsorienteret service. Mulighed for komplementaritet ... Finansiering af VEU  En problamatik handler om at sikre brugerne overblik og bedst mulig brug af de mange forskellige finansieringsmuligheder, herunder at kunne sammenstykke finansiering af VEU via forskellige økonomiske kilder. Institutionalisering af samarbejdet  rutinemæssige videndeling, opbygning af fælles CRM-systemer, fælles kompetenceudvikling for virksomhedskonsulenter, virkeliggørelse af én-indgang-til-den offentlige sektor (digitalt og fysisk) Kilde: IRIS Group

9 Forskningsspørgsmål: Er det muligt – og hvis ja, i hvilken grad – at institutionalisere horisontal koordinering på tværs af de vertikale politikområder via nye partnerskaber? Erhvervs- fremme Uddannelse Beskæfti- gelse LKS

10 Graden af samarbejde og integration i LKS’erne
Kantinen Vagt mandat Forskellige mål Aftaler og møder afhængige af ildsjæle Få medarbejdere Begrænset tid Konkurrence, mistillid Kortsigtet tidshorisont Klubben Klart mandat med sigte på fælles programteori Kompatible mål Aftaler og møder er fastlagte Flere medarbejdere og ledelsesmæssig involvering Samarbejde, tillid Mellemlang tidshorisont Kompagniet Strategisk alliance og forpligtende programteori Fælles målsætning på tværs af de tre områder Mange medarbejdere og stærk ledelsesmæssig koordination Komplementaritet og synergi Lang tidshorisont (LKS’er fortsætter efter projektperioden) Lav grad af integration Høj grad af integration

11 I hvor høj bidrager LKS’erne til at tackle snitfladeproblemerne mellem de tre sektorer?
Kantinen Klubben Kompagniet Fælles analyser og videngrundlag Koordinering af den virksomheds-opsøgende indsats  Institutionalisering af én-indgang-til-den-offentlige sektor

12 Koblingskompetence ”Sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative evner og færdigheder, der skal til for at bringe aktører sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige” Koblingskompetencer er dermed ikke reserveret til bestemte ledere, stillingskategorier eller persontyper. Det er noget, som skal bredes ud til alle typer af ansatte, hvis partnerskaber skal lykkes.

13 Hvorfor er KOMPETENCEFORSYNINGmidt spændende - set vores briller?
Projektets målsætning om at skabe bedre koordination mellem tre politikområder indeholder svar på en række samfundsudfordringer Projektet er innovativt; det skaber nogle nye fora – LKS – som gør det muligt for os at studere, hvad der sker, når nye styringsformer og organisationer implementeres oveni i eksisterende strukturer Projektet er ambitiøst: Kan det overhovedet lade sig gøre, at skabe fælles fodslag om kompetencebaseret vækstpolitik på tværs af tre politikområder, der i udgangspunktet har forskellige politiske målsætninger, forskellige styringsrationaler og stor variation i ledelses- og personalemæssige kompetencer?

14 Typiske problemstillinger i store, bløde udviklingsprojekter, der er interessante at studere

15 Projektet kan ses som case på New Public Governance (NPG) og som kontrast til New Public Management (NPM) Osborne (2006) The New Public Governance, Public Management Review, 8:3, pp

16 Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning Fibigerstræde 1 9220 Aalborg Ø.