Hvad skal der til at skabe en digitalt dannet borger? Klaus Kvorning Hansen Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
Interaktiv kommunikation - strømninger indenfor kommunikation
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
”Dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier”
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Grundlæggende IT, niveau G
Lærerprofessionen.
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Kladde til informationsdias
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
2.-generationsintranet på KU Internet, intranet, ekstranet eller "mit net"? Claus Qvistgaard It-strategichef
Tværfagligt undervisningsforløb
Virksomheder – Leavitt’s model
International? Ja tak! Skolelederkursus Herning, 21. September 2005
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Lærerprofessionen - en definition.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Uddannelsesparathed - hvad er det
IT i undervisningen.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Kodeks for offentlig topledelse
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
ENTER Clil4U projektet er blevet oprettet med støtte fra EU. Denne publikation afspejler kun ophavsmandens synspunkter, og EU kan ikke blive holdt ansvarligt.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
ENTER The Clil4U project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission.
ENTER The Clil4U project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission.
De seks bedste billeder fra gruppen
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Vision mission værdier handleplaner
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Ikke alle fødes som digitalt indfødte Klaus Kvorning Hansen Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Hvem er vi?.
Attraktive og fleksible kontraktuddannelser gennem digital undervisning/flipped learning BAI OUP 2015.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
It i folkeskolens matematikundervisning
Naturfag.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Digital dannelse i gymnasiet
– hvordan får vi de ansatte med?
Didaktiske planlægningsmodeller
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Hvad skal der til at skabe en digitalt dannet borger? Klaus Kvorning Hansen Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer

En forening stiftet 1958 Godt personlige medlemmer Fagråd, udvalg, gå-hjem-møder Netværk for medlemmerne på alle niveauer Udbyder mere end 50 konferencer og kurser årligt Står for udbredte certificeringsprogrammer Dialog med Folketing, ministerier og andre organisationer DANSK IT’s profil 2 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

At udbrede kendskabet til informationsteknologien og dens anvendelse. At fremme anvendelsen af informationsteknologi til gavn for både samfundet og den enkelte bruger af teknologien. At samle it-brugere, it-professionelle og andre it- interesserede om disse opgaver. DANSK IT’s formål 3 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

”Vi er ikke ved afslutningen af en krise, men ved begyndelsen af en voldsom omstrukturering af vores økonomi. Den er drevet frem af en teknologisk udvikling i et tempo, hvis omfang og konsekvenser får betydning af ufattelige dimensioner. I mine øjne kan vi ikke forstå udviklingen fuldt ud, hvis vi ikke også forstår digitaliseringens betydning” ”Den teknologiske udvikling forløber efter en eksponentiel kurve, og det gør udviklingen af vore kompetencer, organisering og hele vores tankesæt ikke” Erik Brynjolfsson, Professor i økonomi Massachusetts Instituite of Technology (MIT) Kilde: MM19. Interview med Erik Brynjolfsson, MIT, maj 2012 Digitalisering har effekt 4 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Samfundet transformeres 5 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

D-land Danmark har udfordringer Digitalisering er et afgørende middel til at tackle dem Der er behov for en ny digital vision for Danmark Vi skal gå fra et it-brugerland til et digitalt skabersamfund 6 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Borgeren i D-land - og vil blive aflyttet Du kan blive hørt - og vil blive taget ved næsen globalt Du kan handle globalt - og er på egen hånd Du kan nå al verdens information - og skal være parat Du kan blive hjulpet 7 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Digitale kompetencer hidtil Fokuserer på evner i relation til værktøjerFokus på selvvurdering Afdækker ikke evne til at skabe med it, men kun evnen til at bruge it Afdækker ikke digital dannelse 8 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

DANSK IT’s udvalgs formål At undersøge, hvordan det faktisk står til med folkeskolebørns digitale dannelse og kompetencer Fordi de undersøgelser, der eksisterer, er gamle og ikke rammer præcist. At komme med anbefalinger til, hvordan man kan højne det digitale dannelses- og kompetenceniveau Fordi der ikke findes fakta på området, har myten om den digitalt indfødte retfærdiggjort, at man ikke for alvor har defineret, hvad man digitalt skal lære op gennem folkeskolen. 9 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Folkeskolens formålsparagraf 10 Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

De forenklede fælles mål for folkeskolen Kvalifikations-rammen skelner mellem viden, færdigheder og kompetencer Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden. Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning. Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder les%20Maal.ashx Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

De fire elevpositioner Eleven som kritisk undersøgerEleven som analyserende modtagerEleven som målrettet og kreativ producentEleven som ansvarlig deltager 12 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Fællesmålene for dansk 13 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Fællesmålene for fysik/kemi Arbejdet med it og medier er en central dimension i undervisningen i fysik/kemi, både hvad angår elevernes videns-tilegnelse fra tekster og undersøgelser, træning af sammenhænge mellem fx faglige begreber og forståelse af simuleringer og modeller til elevernes egne it-produktioner i forskellige repræsentationsformer. It defineres som informationsteknologi til opsamling, behandling, lagring og udbredelse af information, mens medier i denne sammenhæng er defineret som digitale medier, der forstås som digitalt baserede veje og miljøer for fx information, kommunikation, læring og underholdning. I et lærings- og undervisningsperspektiv understreger sammenstillingen, at der både er fokus på teknologi og kommunikation. (……) Sidstnævnte er en opdatering af de tidligere mål om elektronisk styring begrundet i en stigende samfundsopmærksomhed på programmeringskompetencer. Undervisningen i it og medier i fysik/kemi skal bidrage til elevens digitale dannelse, herunder bør emner som netetik og adfærd på sociale medier behandles i samarbejde med klassens øvrige lærere. 14 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Fællesmålene for samfundsfag Eleven skal som målrettet og kreativ producent af digitale produkter erhverve sig kompetencer i at producere digitale produkter, der understøtter elevens formidling og kommunikation i faget. Eleverne skal bl.a. kunne bruge forskellige digitale værktøjer og samtidigt forholde sig bevidst til sine valg og fravalg undervejs i produktion samt inddrage overvejelser om målgruppen for den digitale formidling. (….) I samfundsfag vil eleverne også ofte opleve positionen som ansvarlig deltager både i skolen i fx et online samarbejde med deres klassekammerater i undervisningen og i mødet med det omgivende samfund i deres brug af forskellige digitale fora og sociale medier i forbindelse med undervisningen. Det nødvendiggør både kommunikation-, samarbejds- og vidensdelingskompetencer samt etiske overvejelser i forlængelse af elevernes digitale adfærd. Eleverne kunne fx i forbindelse med en læsning af en debattråd i et digitalt forum/socialt medie diskutere, hvor grænsen går for, hvad man kan ytre sig om og hvordan? 15 Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Identitetselementet Din identitet er den information om dig, der er tilgængelig for andre. 16 Managing digital identity (DIGCOMP) To create, adapt and manage one or multiple digital identities, to be able to protect one's e-reputation, to deal with the data that one produces through several accounts and applications. Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Dannelseselementet Dannelse er det, der er tilbage, når man har glemt, hvad man har lært 17 Digital citizenship (ISTE) Students understand human, cultural, and societal issues related to technology and practice legal and ethical behavior. a. Advocate and practice safe, legal, and responsible use of information and technology b. Exhibit a positive attitude toward using technology that supports collaboration, learning, and productivity c. Demonstrate personal responsibility for lifelong learning d. Exhibit leadership for digital citizenship Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

International Computer and Information Literacy Study Kompetenceomra ̊ de 1 handler om at indsamle og ha ̊ ndtere information, og det fokuserer på de receptive og organisatoriske elementer af informationsbearbejdning og -ha ̊ ndtering. Kompetenceomra ̊ de 2 handler om at producere og udveksle information, og det fokuserer på at anvende computere som produktive redskaber til at tænke, skabe, samarbejde og kommunikere. 18 Undersøgelsen afdækker elevernes kompetencer i at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere mhp. at deltage kvalificeret hjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Hvad måler ICILS? 19 Receptive IC-kompetencer 1.1Kende til og forstå computeranvendelse At besidde grundlæggende tekniske færdigheder og viden 1.2Tilgå og evaluere information At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed 1.3 Håndtere information At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde Produktive IC-kompetencer 2.1Omdanne information At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål 2.2Skabe information At designe og udarbejde it- produkter til bestemte målgrupper og formål 2.3Dele information At kunne forstå og bruge computeren som teknologi til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer 2.4Anvende information trygt At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger ifb. It-baseret kommunikation Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Udvalgets første to områer 20 Receptive IC-kompetencer 1.1Kende til og forstå computeranvendelse At besidde grundlæggende tekniske færdigheder og viden 1.2Tilgå og evaluere information At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed 1.3 Håndtere information At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde Produktive IC-kompetencer 2.1Omdanne information At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål 2.2Skabe information At designe og udarbejde it- produkter til bestemte målgrupper og formål 2.3Dele information At kunne forstå og bruge computeren som teknologi til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer 2.4Konstruere At kunne forstå og bruge strukturer og algoritmer, herunder at forholde sig skabende til dem Danmarks Biblioteksforening Årsmøde

Udvalgets tredje område 21 Refleksive IC-kompetencer 3.1 Anvende information trygt At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger ifb. It- baseret kommunikation 3.2 Identitetsskabelse At kunne forstå konsekvenserne af at handlinger online er dannende for hvordan man opfattes 3.3 Samfundsforståelse At kunne forstå hvordan den digitale udvikling påvirker samfundet og dets institutioner og virksomheder 3.4.Digital dannelse At kunne udfolde sig digitalt i forhold til de demokratiske og frihedsmæssige værdier Danmarks Biblioteksforening Årsmøde