Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion 2004. Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?

Advertisements

Vandværkernes udfordringer frem mod år 2100

Landbrugets perspektiv på referenceværdier

SkyTEM kortlægning på Als – MC Ribe SkyTEM tema-dag den 31. marts Hanne Nicolaysen Trap.

Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor

Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden

Vurdering af skifergas ressourcen i Danmark

Arsen i grundvandet og betydningen af reaktivt organisk materiale

Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner

Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.

Markvandingsbehov gennem 25 år

Vandets kredsløb 71% af Jordens overflade er dækket med vand.

Orientering om Vandrammedirektivet

Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader

1.Projektopgave i natur og teknik

Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden

Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?

Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark NYT NOVANA PROJEKT Godmorgen & Velkommen.

Vandindvinding og natur

VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”

Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.

Miniøvelse Markér jordvand og grundvand. Markér grundvandsspejlet.

VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.

Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand

AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.

Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF

AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.

Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.

Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Brug af GIS – sårbarhedvurdering Kvælstof.

Farum 26. november 2014 Stenløse 8. januar Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg § 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal.

Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.

Vandrammedirektivets plancyklus

Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?

Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning

Indsats overfor overfladevand §8….. hvornår og hvordan? Anja Melvej, Miljø Jord-Erfa Midt 11. december 2014.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.

Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.

Indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse 27. November 2013.

Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.

AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.

Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.

Fra beregnet lertykkelse til sårbarhed - problemstillinger og mulige løsninger Flemming Jørgensen, Vejle Amt og GFS og Peter Sandersen, Watertech.

Råstofindvinding under grundvandsspejlet –

 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.

12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?

Fosfor - Vandmiljø og Landbrug

Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.

1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.

Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.

Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning

Hydrologisk model - GEUS KIMONO JordERFAmidt.

NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.

Danmarks Miljøundersøgelser Denitrifikation på oplandsniveau mellem rodzone og overfladevand Gitte Blicher-Mathiesen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling.

Hvordan påvirker klimaændringer vandbalance og grundvandsstand? Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling GEUS.

Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.

Glyphosat og AMPA genfundet i 15 anlæg ud af 28 undersøgte. 4 anlæg nedlagt + 8 inaktive = 12 anlæg ikke i drift i 2005 => ca. 30% af de tidligere.

Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Usikkerheder på indvindingsoplande Hvilke faktorer er.

Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.

Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.

Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø

Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)

Vækst – en udfordring for grundvandsressourcen

Klimaeffekter på vinter- og sommermaksimum afstrømninger i vandløb

Kampen for rent drikkevand!

Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne

Aalborg Forsyning, Vand A/S

Præsentationens transcript:

Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. GEUS. Herning 14. Januar 2004.

Disposition: 1. Nye EU krav 2. Vandets kredsløb 3. Vandindvinding 4. Grundvandsforurening. 5. Påvirkning af vandløb og natur. 6. Vandbalanceproblemer. 7. Opstilling af den Nationale DK-model. 8. Udnyttelige ressource. Konklusion Konklusion

Nye EU- krav: - Vandrammedirektiv - Habitatsdirektiv -Lov om miljømål, december : Gennemførelse af 1. karakterisering af vandressourcen, herunder den samfundsøkonomiske betydning. 2006:Operationelle overvågningsprogrammer. 2009:Opstilling af bindende miljømål og igangsættelse af indsatsplaner for at opfylde disse. 2016: Miljømål opfyldt.

.Vandets kredsløb.

Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Drikkevandsindvinding i Danmark.

Nitratforurening - grundvandsovervågning.

Pesticidforurening - grundvandsovervågning.

Udvikling i vandindvindingen.

Udnyttelig ressource Sænkning af grundvandsspejl Forøget dyb grundvandsdannelse Reduceret afstrømning

Påvirkning af vandløb (vandføring)

Vandbalance - problemer: Nedbør - fordampning.

Opstilling af DK - modellen. Geologisk model Grundvandsmodel Test: Afstrømning.. NedbørFordampning

Eksempel på beregnet vandbalance.

Fire indikatorer der giver et bud på den udnyttelige ressource. 1: Max. indvinding er lig 35 % af naturlig ”dyb” grundvandsdannelse. 2:Max. øget ”dyb” grundvandsdannelse på 30 % 3:Max. Reduktion af gennemsnitsvandføringen på 10 % 4:Max. Reduktion af sommervandføringen ( 5-10 %) afhængig af recipientmålsætningen.

Udnyttelig ressource / udnyttelsesgrad Ressource jf. Ferskvandets Kredsløb (fuld markvanding) Ressourceudnyttelse jf. faktiske tal for 2002 (markvanding < 1/3 af till.)

Diskussion og konklusion Der er udviklet et modelværktøj der på stor skala ( vandområdedistrikt) kan opgøre den udnyttelig grundvandsressource udfra hensyn til grundvandskvalitet og overfladevandssystemer. Med de nuværende miljømålsætninger og den eksisterende indvindingsstruktur er der særlige problemer omkring København, Odense og Århus. Klimavariation har stor betydning - i tørre år kan udnyttelse af de fulde markvandingstilladelser overstige den udnyttelige ressource. Metoden kan anvendes som dialog-værktøj når vandmyndighederne skal fastsætte de bindende miljømål for både overfladevand og grundvand i de kommende år.