Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Foreningsudviklingstesten
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Læring i bevægelse - hvorfor?
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Vi arbejder i bestyrelsen på at sikre og føre tilsyn med, at den rette kurs sættes og holdes. Overordnet retning og overblik, vi arbejder ikke ”i maskinrummet”.
Udviklingschef Anne Holm Sjøberg, Region Hovedstaden
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
R UGVÆNGETS SKOLE - F REMTIDENS SKOLE ! Helhedsskole – et udviklingsskoleprojekt 2012/13.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Forældre fremmer fællesskabet
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Ny kultur-, idræts- og fritidspolitik. Velkommen • ”Verden ligger åben” – Hvor skal vi hen? – Hvad skal vores fælles hovedvej være? – Hvad skal vi række.
Lokalområde 4 På skolerne i lokalområde 4 foregår der høj grad af forandring og udvikling, som er med til at sikre, at alle skoler fungerer optimalt i.
Kontaktforældre - et vigtigt led mellem skole og forældre Kontaktforældrene er et vigtigt led mellem skole og forældre. Kontaktforældrene repræsenterer.
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Spor for et samlet skolevæsen i Odsherred Kommune Budgetseminar 20. April 2012.
Dagsorden: Demokrati i klubberne – konkrete eksempler Klubberne og medborgerskab Fritidsspilfordeler og ungdomsskolen placering i nærdemokrati.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
- Hvad kan I forvente som forældre?
Højmeskolens Ungestrategi
De mange muligheders skole Oplæg for skoleledere i Nordjylland 29. sept 2010 Klaus Majgaard.
Lokalsamfundet som læringsrum Ledelsesseminar i Gribskov Kommune 10. oktober 2012.
Alle børn er alles ansvar
Højmeskolens Ungestrategi August Vi laver strategien som en film om en terning.
Skolereformen og ”FUF”
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Opsamling fra borgermøde 8.
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Hva er god klasseledelse ?
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
Lokalområde 5 Med venlig hilsen Dagplejen Daginstitutionen Tumlegården Børnehaven Grankoglen Vestsalling Skole og Dagtilbud.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Informationsaften på den nye distriktsskole i Skovlunde.
Det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen i Esbjerg kommune
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Midtjylland 5. marts 2010 Klaus Majgaard.
Undgå, at de ældre brænder ud, og at de unge dropper ud!
Netværk og lokalsamfund - som ressource i landdistrikterne Formål blandt andet at styrke: de frivillige ildsjæle i lokalområderne samarbejdet på tværs.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
LÆRING & TRIVSEL OMSTILLINGSGRUPPER 2015 DEBATFASE: BÆREDYGTIGE SKOLER OG DAGTILBUD STØRRE UDSKOLINGSMILJØER.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Forslag til uddannelsesstrategi og handleplan
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Orientering om status på skolestrategien I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum.
Ahlmann-Skolens vision Trivsel og læring - i et trygt miljø med gode traditioner og engagerede og anerkendende medarbejdere, elever og forældre. 8 pejlemærker.
BUPL’s syn på små og store institutioner
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Hvad er Velfærds-LAB? 1. Leder- og medarbejderønsker til BV Medinddragelse og medindflydelse Fælles tilgang til arbejdet med borgeren Understøttelse til.
SportHouse –  TEAM/ RESSOURCER KRITISK SUCCES FAKTOR UDFORDRINGER/ FORHINDRINGER FASER/MILEPÆLE/AKTIVITETER xx MÅL Februar 2014 Bestyrelsens.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl. 17-19 på Engskovskolen afd. Jernløse Bæredygtige skoleafdelinger og børnehuse Større og bedre udskolingsområder

HVAD ER EN OMSTILLINGSGRUPPE? En omstillingsgruppe er med til at finde nye måder at løse opgaverne på, så det både giver gevinst for kvaliteten for borgerne, for trivslen hos medarbejderne og for kommunens økonomi.   I omstillingsgrupperne deltager: borgere, virksomheder, eksperter, medarbejdere, politikere og andre interessenter Omstillingsgruppens arbejde er med til at kvalificere det beslutningsgrundlag Byrådet i sidste ende skal tage stilling til.

Konkrete forslag og idéer Generelt om debatemnet Hvad er opgaven Konkrete forslag og idéer Generelt om debatemnet   Hvad er fakta

Fakta – distrikt - Engskov Positive samarbejde mellem skoler og institutioner Samarbejde på tværs af matriklerne Arbejder på fælles personale mellem daginstitutionsafdelinger og skoleafdelinger fra juni 15. Fælles administration Godt samarbejdsklima i ledergruppen Indgå i debatten og komme med input til bæredygtighed - udskoling – samarbejder – partnerskaber mellem udskolingsafdelingerne

Hvor er vi udfordret? Og hvad er positivt? Området i Knabstrup bl.a. fordi Bygningsmassen for både skole og institution ikke er tidsvarende Skoleafdelingen har et lille børnetal Men på den positive side: En stor daginstitution – mulige samarbejder – mulig fælles bygningsmasse – eller ! Jernløse Ønsket om større udskolingsafdelinger – men vi er godt på vej mod 3 spor

Hvor er vi udfordret? Og hvad er positivt? Jernløse institutioner Store og i gode bygninger - bæredygtige Undløse Institutionen – bæredygtig Skole ca. 150 elever, mange funktioner på skolen, bygningsmæssigt skal der renoveres på bl.a. vinduer

VIGTIGE SPØRGSMÅL I DEBATTEN Hvordan tiltrækker og fastholder vi flere børn i kommunens skoler og dagtilbud? Hvad er det, der afgør forældrenes valg? Hvad er en god skole og et godt dagtilbud for dig? Nævn to eller tre ting, som kunne gøre din skole eller dagtilbud mere attraktiv? Hvordan kan vi i højere grad profilere vores skoler og dagtilbud? Et af flere tiltag byrådet har iværksat er arbejdet med ”den åbne skole”. Har du i den forbindelse idéer til, hvordan din skole i højere grad kan åbne op for samarbejdet med foreninger, erhvervsliv, frivillige organisationer mv., så eleverne opnår læring og færdigheder på en ny og anderledes måde?

Bæredygtige børnehuse og skoler Børnehus og skole flytter sammen Hvad kan gøre de lokale skoleafdelinger og børnehuse bæredygtige – som alternativ til lukninger? Hvordan kan bygningerne udnyttes bedre? – kan børnehus og skole flytte sammen? Hvordan kan en sammenlægning af skoleafdeling og børnehus være med til at øge børns læring og trivsel? Kan det give faglige udfordringer i de børnehuse og skoleafdelinger, hvor der er få jævnalderen børn? Hvordan kan lokalområdet udvikles, hvis skolen eller børnehuset flytter længere væk? Hvor skal det lokale foreningsliv holde til? Hvordan kan børnene fortsat ha- ve et aktivt fritidsliv? Hvordan kan man skabe fælles- skaber på tværs af større geo- grafiske afstande? Hvilke udfordringer kan det give familierne i lokalområdet? Hvad skal der til for at sikre fort- sat udvikling og vækst i lokalom- rådet?

Færre børnehuse og skoleafdelinger Hvordan skaber vi trivsel, læring, faglighed og inklusion for børn og unge, hvis flere skal være samlet på ét sted? Hvilke muligheder giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og inklusion? Hvilke udfordringer giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og trivsel?   Hvilke hensyn er vigtigst i forhold til børn og forældrene? For eksempel transport, antal børn, fysiske rammer, faglige og sociale netværk

Større og bedre udskolingsmiljøer Sammenhæng med ungdomsuddannelserne Viden om uddannelse og job Hvordan styrkes sammenhængen mellem ungdomsuddannelserne og udskolingen? Hvordan får vi mere sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og udskolingen? Hvordan gør vi det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse? Hvad er forældrenes rolle og kan den styrkes? Uddannelsesparathed og nye adgangskrav Hvordan gør vi de unge mere klar og motiverede til deres videre ud- dannelse? Hvordan sikrer vi, at langt flere un- ge end i dag har et fagligt niveau, så de har mulighed for at komme ind på og gennemføre en ungdoms- uddannelse? Hvordan styrker vi elevernes over- gang fra folkeskole til ungdomsud- dannelse?

Større udskolinger og attraktive ungemiljøer Lærings- og ungdomsmiljøer  Hvad er et attraktivt lærings- og ungdomsmiljø for de ældste elever? Hvordan udvikler vi attraktive lærings- og ungdomsmiljøer i Holbæk Kommune?   Udskoling i Holbæk by  Skal de ældste elever fra Holbæk by samles på én skole – kun for dem? Hvad er fordele og ulemper ved sådan en ”campusskole” i Holbæk by? Er der nogen af de ældste elever fra ”naboskolerne” i f.eks. Tuse og Vipperød, der også skal tænkes med? Skal UngHolbæks 10. klassecenter ligge sammen med en evt. ”campusskole” eller i tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne? Udskoling udenfor Holbæk by  Hvordan kan vi styrke et attraktivt læringsmiljø for unge på udskolingsafdelinger med 2-4 spor? Er der nogen af de nuværende udskolingsmiljøer, der med fordel kan sammenlægges eller samarbejde mere med andre?

Læring og trivsel for alle unge   Læringslyst og fremmøde  Hvordan bevarer vi alle unges læringslyst og motivation? Hvordan gør vi det attraktivt at komme i skole, så vi kan øge frem- mødet? Hvad kan forældre og lokalsamfund gøre? Øget trivsel og læring  Hvordan får vi alle unge til at trives og lære så meget de kan i udskolin- gen? Hvordan giver vi unge med særlige udfordringer bedre mulighed for læring og trivsel? Hvordan giver vi unge med særlige forudsætninger mulighed for læring og trivsel? Hvordan kan frivillige hjælpe de unge i skolen?

Flere valgmuligheder Profiler og linjer Hvilke muligheder kan det give at etablere særlige profillinjer i udskolingen? Skal der laves forsøgsordninger med profillinjer? Hvilke fordele er der ved at bevare det nuværende system uden profillinjer?  Muligheder for alle Skal der oprettes helt nye valgfag som iværksætteri og projektledelse? Kan der laves valgfag på tværs af skoler? Hvilke muligheder kan man give elever med særlige talenter?

I grupper – i den store gruppe Oplysningerne er hængt op Arbejder systematisk med spørgsmålene I 2 grupper Bæredygtighed og udskolinger