Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.

Præsentationer af emnet: "Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018."— Præsentationens transcript:

1 Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018

2 Boligpolitikkens temaer
De store byudviklingsområder NærHeden og Høje Taastrup C og de ambitiøse byomdannelsesplaner i de tre udsatte boligområder har skabt behov for en boligpolitik. Boligpolitikken skal sikre: At fremtidens bosætning bidrager til at øge kommunens gennemsnitlige indkomstniveau. Det handler om kommunens boligudbud og boligefterspørgsel, og om boligområdernes tiltrækningskræft og konkurrenceevne. At vi får en kommune i social balance, hvor alle områder bliver en attraktiv ramme for menneskers liv og trivsel. Det handler om at skabe blandede by- og boligområder og om at styrke de fysiske rammer for fælles mødesteder, der fremmer fællesskaber.

3 Bosætning Boligudbud og boligefterspørgsel Vi ved, Dilemmaet er,
at dem der har råd til det, fortrinsvis bor i ejerboliger, mens de svageste grupper bor i lejeboliger. at vi i fremtiden får flere ældre og singler og at det udfordrer det eksisterende boligmarked. at der er en urbaniseringstrend, og at Høje- Taastrup kommune vil opleve en efterspørgsel fra unge familier. at efterspørgslen efter almene og private lejeboliger vil stige kraftigt, også for mellemindkomstgrupper. Dilemmaet er, Hvordan vi sikrer, at vi har de rette boliger til den befolkningsgruppe, vi gerne vil fastholde og tiltrække samtidig med at der bliver bygget de boliger, der efterspørges. Princip: Vi skal have et boligudbud med ejerboliger og lejeboliger, der er primært er målrettet mellemindkomstgrupper.

4 Bosætning Tiltrækningskraft Vi ved, Dilemmaet er,
at man flytter til et sted, ikke en kommune, og at et områdes identitet, autencitet, arkitektur mv. er et konkurrenceparameter. at vidensinstitutioner og kulturinstitutioner kan brande et kvarter. Nogle byer forsøger at markere sig som vidensbyer, mens andre byer markerer sig som kulturbyer. at steders liv og adgangen til attraktive grønne områder (parker mv.) tæt på hvor man bor er en vigtig konkurrenceparameter. at alle områder har unikke fordele og aktiver, der kan bruges som løftestang for ny udvikling. Dilemmaet er, at stedsspecifik byudvikling kræver et opgør med, at alle byer og bydele skal kunne tilbyde det samme. Vi skal tænke strategisk i placeringen af vidensinstitutioner, kulturinstitutioner, særlige idrætsfaciliteter mv. Princip: Vi vil gennem områdefornyelser mv., sammen med lokale aktører og ildsjæle udvikle områdets potentialer.

5 En kommune i social balance
Blandede by- og boligområder Vi ved, at blandede boligkvarterer på sigt være afgøren­ de for, at samfundet udvikler sig harmonisk at opdelingen på boligmarkedet også medfører opsplitning eksempelvis i folkeskolen at udsatte boligområder mindsker den sociale mobilitet og påvirker kommunes omdømme og tilflytning. at der mangler boliger til den kommunale boliganvisning, når der ikke kan anvises til de udsatte boligområder. Dilemmaet er, Hvis de almene boliger skal fordeles bedre, så skal antallet ikke kun nedbringes, der hvor andelen er høj. Der skal også være en vis andel almene boliger der, hvor der i dag ikke er almene boliger. Princip: Vi skal undgå kvarterer med mere end 40% almene boliger. Vi skal samtidige sikre almene boliger, som kan bruge til den kommunale anvisning, og at alle bydele bidrager hertil. urbaniseringstrend, som betyder, at befolkningstilvæksten til hovedstadsområdet vokser med ca flere indbyggere frem mod 2040[2]. I dag er der derimod 37 forskellige måder at være kernefamilie på: Fx par uden børn, singler med børn, regnbuefamilier m.fl.[1] Samtidig er der en Den forventning vil betyde, at Høje-Taastrup kommune vil opleve en positiv befolkningsudvikling.

6 En kommune i social balance
Mødesteder og fællesskaber Vi ved, at sociale relationer og fællesskaber er afgørende for vores livskvalitet, og at de fysiske rammer kan være med til at udvikle og styrke fællesskaber; i byens rum, i multihallen mv. at vi stadig oftere mødes på nettet, hvilket udfordrer det fysiske samvær og mulighederne for at mødes på tværs af skel og baggrund. at når vi mødes i byens rum, så bidrager det til at skabe tryghed og det øger områdernes attraktivitet. at de offentlige institutioners faciliteter kan blive en lokal ressource, der bidrager til at skabe byliv og mødesteder, der samler borgere på tværs, og understøtte den lokale sammenhængskraft. Dilemmaet er, At deltagelsen i formelle fritidsaktiviteter er faldende. Der er derfor behov for at nytænke og afprøve idéer til fysiske mødesteder, der understøtter social inklusion og hverdagens fællesskaber. Princip: Vi vil udvikle rammerne om vores fællesskaber og vi vil udvikle fysiske mødesteder, der kan skabe rammerne for morgendagens meningsfulde fællesskaber. urbaniseringstrend, som betyder, at befolkningstilvæksten til hovedstadsområdet vokser med ca flere indbyggere frem mod 2040[2]. I dag er der derimod 37 forskellige måder at være kernefamilie på: Fx par uden børn, singler med børn, regnbuefamilier m.fl.[1] Samtidig er der en Den forventning vil betyde, at Høje-Taastrup kommune vil opleve en positiv befolkningsudvikling.

7 Boligpolitik Er I enige i principperne? Boligpolitik HTK Tema 1:
Bosætning Princip 1: Vi skal have et boligudbud med ejerboliger og lejeboliger, der er primært er målrettet mellemindkomstgrupper. Princip 2: Vi vil gennem områdefornyelser mv., sammen med lokale aktører og ildsjæle udvikle de stedbundne potentialer. Princip 3: Vi skal undgå kvarterer med mere end 40% almene boliger. Vi skal samtidige sikre almene boliger, som kan bruge til den kommunale anvisning, og at alle bydele bidrager hertil. Tema 2: Social balance Princip 4: Vi vil udvikle rammerne om vores fællesskaber og vi vil udvikle fysiske mødesteder, der kan skabe rammerne for morgendagens meningsfulde fællesskaber.