Landskonsulent Leif Knudsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Få styr på behovet for næringsstoffer
Advertisements

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Idéforum for planteavlsforskning
Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Kunsten at finde tons kvælstof
Efterafgrøder og miljøet
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Konsulent Ole Møller Hansen
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Slutevalueringen af VMP II
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Landskonsulent Leif Knudsen
Hvad viser forsøgene med dyrkningskoncepter i korn? Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Omfordeling af kvælstof i vinterhvede baseret på sensormålinger
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Optimer dyrkningen af hybridrug
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Landskonsulent Leif Knudsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Oversigt over forsøg med næringsstoffer 2004.
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Landskonsulent Christian Haldrup
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år Manglende viden om regulering og forebyggelse.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Fuldgødsk med væskefraktionen Torkild Birkmose. Udnyttelse af kvælstof i væskefraktion Landsforsøg, Vårbyg, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt.
Forsøg med handelsgødning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Ny målrettet regulering
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Præsentationens transcript:

Landskonsulent Leif Knudsen Plantedirektoratets normer - hvordan er de fastsat, hvor godt rammer de, og hvad koster undergødskningen? Landskonsulent Leif Knudsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Disposition Organisering af normarbejdet Landekvote Fastsættelse af de enkelte normer Hvad koster undergødskningen?

Lov nr. 767 af 08/07 2004 : Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 6. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder, jordboniteter og særlige vandingsbehov samt planperiodens kvælstofprognose og kan ved fast- sættelsen tage hensyn til udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne reali- seres uden restriktionerne i kvælstoftilførslen. Ministeren fastsætter regler om, hvorledes markens størrelse og af- grøde fastsættes. Ministeren kan ved kvælstofnormerne fastsætte forskellige normer for forskellige regioner i landet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for tildeling af en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling, herunder fast- sætte en øvre grænse for det areal, som kan tildeles denne norm.

Fra VMP III aftalen: ”Der foretages en teknisk justering af normfastsættelsessystemet, så normerne fortsat som hovedregel fastlægges uden hensyntagen til proteinværdi, men således at normreduktionen maksimalt kan fastsættes til 10 % under det driftsøkonomiske optimum, som besluttet i VMP II, dog således at den samlede kvælstofkvote ikke kan overstige kvoten fra 2003/2004 reguleret for effekten af afgrødeforskydninger.”

Indstilling af normer til Plantedirektoratet Normudvalget: DJF (formand) DMU PD LC Arbejdsgruppe Afgrødenormer LC (formand) DJF DMU PD Planteavls- konsulenter Arbejdsgruppe Husdyrnormer DJF (formand) LC DMU PD

Landekvoten Landekvoten for 2003/2004 danner udgangspunkt for landekvoten frem til 2015 Landekvoten korrigeres dog for ændringer i arealanvendelsen Landekvoten skal for hvert år: ikke være højere end kvoten for 2003/2004 ved samme arealfordeling og være mindst 10 pct. under den økonomisk optimale kvælstofmængde For at nå landekvoten reduceres de optimale kvælstofmængder så landekvoten nås

Landekvoten Landekvoten, dvs. den samlede kvote, var i 2003/2004 363.000 ton kvælstof – i princippet 10 pct. under kvoten i 1998 Den økonomisk optimale kvælstofmængde i 2005/2006 er beregnet til 423.000 ton kvælstof Derfor er alle de indstillede økonomisk optimale kvælstofmængder reduceret med 14,3 pct., som er den reelle undergødskning

Resultatet Eksempel vinterhvede: Normudb.hkg/ha 48 62 66 80 85 JB 1+3 JB 2+4 Vand. JB 5-6 JB7-9 Normudb.hkg/ha 48 62 66 80 85 N-norm, kg N/ha 152 154 171 165 176 Kilde: Plantedirektoratet

Forsøg: Optimal N-mængde + udbytte Eftervirkning af husdyrg. (10 pct. gns. total N 5 år) Forfrugtsvirkning (beregnet ud fra vårbyg og vi.hvede) Jordtypekorrektion + prognose (fra KVADRATNET) Eftervirkning af efterafgrøder Kg N/ha JB 1+3 JB 2+4 Vandet sand-jord JB 5+6 JB 7-10 Korrek-tion +15 -10 -5 Udbyttekorrektion (fundet ved statistisk analyse) = Indstillet norm ved et indstillet standardudbytte, 0 forfrugtsvirkning, eftervirkning af husdyrgødning, Eftervirkning af efterafgrøder, JB 2-4 Omregning til jordtyper og normudbytte for jordtypen

Norm x reduktionsprocent Udbytte – trend - undergødskning PD: { Indstillet norm JB 1+3 JB 2+4 Vand. JB 5-6 JB7-9 Normudbytte 53 67 71 85 90 Indst. N-norm 177 180 200 193 203 Norm x reduktionsprocent Udbytte – trend - undergødskning PD: { Plantedirekt. JB 1+3 JB 2+4 Vand. JB 5-6 JB7-9 Normudbytte 48 62 66 80 85 N-norm 152 154 171 165 176

Sammenligning af ”optimale normer” med målte optima i vårbyg 1993-2005 250 y = 0,33*N+ 69 R2 = 0,36 200 150 Optimal norm,kg N/ha 100 50 50 100 150 200 250 Målt optimum, kg N/ha

Tab i kr. pr. ha ved undergødskning i forhold til Beregnet ud fra 3 forsøg pr. ejendom pr. år 2002-2005 Oversigten s. 184 Tab i kr. pr. ha ved undergødskning i forhold til optimal tilførsel forud fastlagt behov Planteavlsejendomme 134-231 48-109 Svineejendomme 161-248 86-137 Kvægejendomme 211-258 -82-44 Gennemsnit, alle 196 55 Gennnemsnit, plante,svin 190 98

Opsamling Baggrunden for normerne er faglig Indstilling af normerne sker af LC via DJF Plantedirektoratet reducerer normerne Landekvoten har været fastfrosset siden 1999 I fremtiden vil landekvoten blive korrigeret for faldende areal Undergødskningen koster 100-200 kr. pr. ha På enkeltejendomme kan tabet være betydeligt større – eller mindre