Landskonsulent Leif Knudsen

Præsentationer af emnet: "Landskonsulent Leif Knudsen"— Præsentationens transcript:

1 Landskonsulent Leif Knudsen
Dyrkning af maltbyg til fremtidens marked Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen Som det sidste af indlæggene her om dyrkning af maltbyg til fremtidens marked vil jeg fortælle om, hvordan gødskningen skal gennemføres for at opnå de kvalitetskrav, som landmanden bliver afregnet efter Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

2 Dispositon Kvalitetskrav i maltbyg
Sammenhæng mellem kvælstof og proteinindhold Udbringningstidspunkter og proteinindhold Placering af kvælstof – og proteinprocent Udjævning af proteinindhold med N-sensor Husdyrgødning og protein Jeg vil begynde med at vise kvalitetskravene i maltbyg. Derefter vil jeg koncentre mig om kvælstofgødskningens betydning for proteinindholdet. Herunder vil jeg navnlig komme ind på sammenhængen mellem kvælstofmængden og proteinindholdet. kvælstofformens betydning for proteinindholdet - udbringningstidspunktets betydning for proteinindholdet. anvendelse af husdyrgødning, når proteinkrvene skal opfyldes. Og endelig vil komme ind på, hvordan proteinindholdet evt. kan forudsiges i vækstsæsonen.

3 Kvalitetskrav i maltbyg
Ingen regulering 9,5-11,0 -0,50 kr. pr. 0,1 pct. u. 9,5 9,4-9,1 - 0,80 kr. pr. 0,1 pct. o. 11,0 11,1-12,0 Protein Pct. - 0,80 kr. pr. 0,1 pct. u. 9,1 9,0-8,7 Af de kvalitetskrav som gødskningen påvirker i maltbyg er de overskyggende sortering og protein. Sorteringen skal være mere end 90 pct. Af kernerne over 2,5 mm. Kvælstofmængden har indflydlelse på dette. Den generelle sammenhæng er, at ind til et vist niveau stiger sorteringen med stigende kvælstofmængde for igen at falde. Jeg vil faktisk ikke komme mere ind på dette i mit indlæg, men koncentrere mig om sammenhængen mellem proteinindhold og kvælstoftilførsel. Mellem 9,8 og 11 pct. Protein er prisen optimal. Der sker ingen fradrag. Er proteinindholdet under 8,5 eller over 12,0 afregnes der som foderbyg. Mellem 11,1 og 12,0 pct. Er der et fradrag i prisen på 80 øre pr. hkg pr. 0,1 pct. Afvigelse i protein fra 11,0 pct. Dvs. der ved 11,5 pct. Protein er et fradrag på 4,0 kr pr. hkg. Ved 12,0 pct. Er der et fradrag på 8 kr pr. hkg, mens det jo bliver afregnet som foderbyg ved en proteinprocent over 12 pct. Fra 8,5-9,7 pct. Protein er der fradrag for et for lavt proteinindhold. Det er 0,15 kr pr. hkg pr 0,1 pct. Det er lavere end 9,8 pct. V ed 8,5 pct. Er fradraget altså 1,95 kr. pr. hkg. Udfordringen er altså at ramme indenfor 9,8 til 11,0 pct. protein

4 Kr. ha v. 70 hkg/ha 1000 2000 3000 4000 5000 6000 Kr. pr. ha 81,00 79,00 77,00 75,00 Kr. pr. hkg 73,00 Pris pr. hkg 71,00 69,00 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 Pct. protein

5 52 fs. 1994-2003, forfrugt korn, ingen husdyrgødning i sædskiftet
Udbytte og protein i vårbyg 52 fs , forfrugt korn, ingen husdyrgødning i sædskiftet 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 Pct. prot. 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 Udbytte, hkg/ha Jeg vil begynde med at gøre en del ud af nogle generelle sammenhænge. Mit udgangspunkt er 52 fs.i vårbyg fra med forfrugt korn, og udvalgt efter, at der ikke er tilført husdyrgødning i sædskiftet forud for forsøget. Forsøgene er gennemført ved 6 N-niveauer fra 0 til 200 kg N pr. ha. Fra den ujævnede udbyttekurve ser vi at udbyttet fordobles fra et niveau på 30 hkg på i den ugødede parcel til 60 hkg pr. ha ved 160 kg N, hvor maksimaludbyttet nås. Ser vi på udviklingen i proteinindholdet, ses det karakteristiske forløb, hvor der er et fald i proteinindholdet ved tilførsel af de første 40 kg N pr. ha, hvorefter proteinindholdet stiger jævt. I den ugødede parcel er proteinindholdet 9,9 pct., ved 40 kg N 9,3 pct. Hvorefter det stiger til 11,3 ved 160 og 12,1 pct. Ved 200 kg N. Proteinindholdet stiger tæt på 0,2 pct. Enheder ved tilførsel af ekstra 10 kg kvælstof pr. ha – den samme sammenhæng, som vi kender fra vinterhvede. Ser vi på det område, hvor der ikke er fradrag for en for lav eller for høj proteinprocent indeholder dette et forholdsvis stort interval for kvælstoftilførsel , nemlig fra 80 til 140 kg kvælstof pr. ha. Men det er også klart ud fra udbyttekurven, at lægger man sig i bunden af dette interval koster det relativt meget udbytte – 6-7 hkg pr. ha. 50 100 150 200 Kg N pr. ha

6 Analyse af i alt 277 landsforsøg 1993-2005
Protein Kvalitet Pct. af forsøg >12,0 pct Foderbyg 19 11,1-12,0 Fradrag 24 9,5-11,0 OK 44 9,4-9,1 8 9,0-8,7 4 <8,7 1

7 Opsamling vedr. N-mængder:
I forhold til Plantedirektoratets ukorrigerede norm skal man være specielt opmærksom på følgende: Risiko for højt proteinindhold Risiko for lavt proteinindhold Forfrugt korn, kløvergr. JB 4 Eftervirkning Lavt relativt udbytte JB 7 (JB 1, vandet) Forfrugt sukkerroer Ingen eftervirkning Højt relativt udbytte

8 100 90 80 70 60 Relativt udbytte 50 40 30 20 10 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 Proteinindhold

9 Brug proteinprocenter til styring!
Proteinindhold under 9,2 pct. – så er udbyttet kvælstofbegrænset – overfør kvote fra andre marker! Proteinindhold på over 11,4 pct. – så er der sandsynligvis overgødet med kvælstof Hold styr på proteinprocenter mark for mark hvert år og brug tallene aktivt ved gødningsplanlægningen!

10 4 fs. 2005 Behandling Udbytte Pct. protein Netto, kr./ha -81 10,1 65,0 175 Spiredyg- tige kerner pr. m2 +43 9,6 69,1 325 10,0 67,3 250 10,6 10,0 9,4 -68 68,7 157 67,3 117 +7 65,0 77 Kvælstof-mængde kg N/ha 10,0 67,3 Bredspredt Udbringn. metode 10,2 68,2 Placeret +153 10,3 70,2 +40 N st. 34 10,0 67,3 Ved såning Udbring-ningstids-punkt 10,4 +175 71,3 Pl.+40 N st.34

11 Ingen problem med for høj protein-procent ved gylle til maltbyg forudsat:
Der er helt styr på tildelt N-mængde (Agros) Der regnes med fuld virkning af ammonium Fordelingen på marken er jævn Der kan snarere være problemer med for lidt protein, hvis fodereffektiviteten er høj, og der ikke korrigeres for dette i gødningsregnskabet – dvs. for lidt kvælstof i gyllen

12 Udjævning af proteinprocent inden for en mark ud fra målinger med Yara
N-Sensor Oversigten 2004, s. 189

13 Konklusion For højt proteinindhold i 43 pct. af forsøg
For lavt indhold af protein i 13 pct. af forsøg Under 9,2 pct. protein tyder på undergødskn. Over 11,4 pct. protein tyder på overgødskning Delt gødskning hæver indhold 0,3-0,4 pct. Placeret gødskning hæver indhold 0,2-0,3 pct. Biomassemålinger i juni kan anvendes til at ensrette proteinindholdet