Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status om landbrug og fosfor
Advertisements

Idéforum for planteavlsforskning
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Efterafgrøder og miljøet
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Biogasgylle på landbrugsjord
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Lovkrav Bekendtgørelse nr. 100 af 9. februar 2011, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug
Faldgruber ved investeringer i bygninger og maskiner
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Resultater af forsøg med husdyrgødning – specielt forsuring Specialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Markforsøg med afgasset gylle
Status på den geografiske infrastruktur Geoforum København d. 20/
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Regler om drift af naturarealer
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Miljømålsloven - planproces
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Motivation for gylleseparation
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Lille Vildmose efter tørveindvindingen
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Afd. leder Poul Pedersen Landsudvalget for Svin
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Resultater af forsøg med husdyrgødning
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.
Gdr. Mogens Jensen, ”Engelsholm”, Randers.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udnyttelse af husdyrgødning
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Effekten af nedfældet gylle
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Præsentationens transcript:

Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007

Generelle regler Låg på gyllebeholdere, eller flydelag mod at før logbog –Inkl. lugt Overdækning af markstakke Forbud mod bredspredning af gylle

VVM sagsbehandling Forskellig administration i amterne Indtil 2001 stort set ingen restriktioner på ammoniakfordampning Løbende opstramninger Fredede områder Natura 2000 områder § 3 områder

VVM sagsbehandling Ingen bagatelgrænse Model kan ikke gå i nul Håndtering af kumulation § 3 mose med tålegrænse på 30 kg Krav til ammoniakdeposition ikke fulgt op af plejetiltag

Miljøgodkendelse 2007 Generel reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til reference staldsystem –15 % 2007 –20 % 2008 –Minimum 25 % 2009

Kvælstofdeposition fra staldanlæg 300 m 1000 m Kilde DMU 2000m

Bufferzone 1 VMPIII 300 meter fra særligt følsomme naturområder Ingen forøgelse af ammoniakfordampningen Overdækning af nybyggede gyllebeholdere

Bufferzone – 1000 meter fra særligt følsomme naturområder 0,3 kg kvælstof pr. ha ved mere end to husdyrbrug 0,5 kg kvælstof pr. ha såfremt der er to husdyrbrug 0,7 kg kvælstof pr. ha ved et husdyrbrug i bufferzone Ved de nye afskæringskriterier er der taget højde for det kumulative princip Krav om nedfældning af husdyrgødning i sort jord og græs

Særligt følsom natur Wilhjelmudvalgets definition af følsom natur Højmoser Lobeliesøer Udenfor Natura 2000 –Heder over 10 ha –Næringsfattige overdrev over 2,5 ha, Indenfor Natura 2000 –§ 3Heder og § 3 overdrev, samt ammoniakfølsomme søer

Konklusion Ensartet sagsbehandling i kommunerne ? –Afhænger af vejledningen Restriktionerne kendes på forhånd –Ved køb og salg –Udvidelser –Visioner og strategi for Landbrugsbedriften Hurtigere sagsbehandling