Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Advertisements

Eksamensprojektet 2014 Hf-enkeltfag.
Det Internationale Område Studieområde 3/
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Studieretningsprojektet Styringsgruppen september 2007.
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
(I bedes sætte jer gruppevis) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
V ORES A GENDA  Os og vores speciale  Godt ved specialeprocessen  Knapt så godt ved specialeprocessen  Vejledning  Grupper  Gode råd.
Hvad er et problem ? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning.
Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Fra innovation til projektudvikling
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Karl Henrik Flyums model
At udforske sin egen praksis
PM seminar Nov. Søren Hansen Aalborg Universitet
Vejledning i projektarbejde
Når det at vejlede handler om andet end det faglige Søren Hansen Aalborg Universitet At vejlede i projektprocessen; med fokus på problemformulering, problemanalyse.
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel Del II
Vt-9 kursus program 2. møde
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Synopsis VIP3/2012.
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Problemer eller udfordringer.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Problemorienteret projektarbejde
Formalia ved opgaveskrivning
P0 erfaringsopsamling Program 9.15: Introduktion
Problemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet.
Synopsis VIP13 HH3.
1 PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
Studie rapport opbygning
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
HVAD ER EN PROBLEMFORMULERING ?
Eksamensprojektet 2015 Hf-enkeltfag.
Kort demo af processen BA Leisure Management BA International Sales
AT 3.2 Igangsættelse af tankeprocesser – at udvælge endelig sag og formulere problemformulering.
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
1. MM SLP- kursus Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet Introduktion til problemorienteret projektarbejde.
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Problemorientering, Læring og Vejledning
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
SKABELON.
AT at udvælge endelig sag og formulere problemformulering.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslevseminarium 2008 Hvad er et matematikprojekt i.flg. studieordningen I studieordningen for matematik på Haslev Seminarium.
AT Problemformulering, problemstillinger og innovation.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Projektopgaven.
Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Teoretisk pædagogikum
AT-eksamen 2018.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Eksamen på B-niveau Af Signe Elise Bro, formand for Religionslærerforeningen og medlem af ministeriets læreplansudvalg.
Infomøde om synteseopgaven
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning

Dagsorden Feedback? Samarbejdskontrakter? Milepæle? Fra det initierende problem til problemformulering Problemformulering –Hvorfor? Hvordan? Krav til problemformulering –Opgave: problemformulering Blooms taksonomi Vejledere og projektarbejde –Typer –Opgave: Vejledere Samarbejdekontrakten

Det Initierende Problem Hvordan påvirker miljøreguleringen danske virksomheder?

Søg efter Temaer! Hvordan påvirker miljøreguleringen danske virksomheders produktion? TEMAER SKAL DEFINERES

Søg efter konstateringer ! Hvordan påvirker miljøreguleringen danske virksomheder? FOR KONSTATERINGER SKAL DER VÆRE BELÆG

Søg efter spørgsmål ! Hvordan påvirker miljøreguleringen danske virksomheder? HVEM HAR INTERESSE I AT FÅ BESVARET SPØRGSMÅLET?

Søg efter relationer ! Hvordan påvirker miljøreguleringen danske virksomheder? HVORI BESTÅR RELATIONERNE?

Hvordan påvirker miljøreguleringen danske virksomheder? çEr det realistisk at analyse for alle virksomheder - eller skal vi vælge en branche. çEr det nødvendigt at gå tilbage i historien for at forstå den nuværende praksis. SKAL DET INITIERENDE PROBLEM PRÆCISERES YDERLIGERE? Søg efter de brede åbninger (1)

1. Et initierende problem er et styringsredskab, dvs. at problemet kan omformuleres igennem problemanalysefasen. 2. Der skal være en klar rød tråd fra det initierende problem og det der behandles i problemanalysen. 3. Der skal være en relation imellem det initierende problem og problemformuleringen, som kan opfattes som en præcisering ift. det initierende problem. HUSK AT:

En problemanalyse er den projektfase hvormed I bibringer: çrelevante definitioner, çbelæg for forudantagelser, çunderbygger problemets relevans, çsynliggør og præciserer relevante relationer, çog skaber et videnskabeligt afsæt til at afgrænse det initierende problem til en problemformulering. Hvad er en problemanalyse

Problemanalysefasens typiske indhold (Andersen, 1995): ç Redegørelsen for at problemet eksisterer: Hvem er det et problem for? ç Redegørelse for baggrunden og historien bag problemet: Hvorfor er det et problem? ç Redegørelse for interesseparter: Hvem er involveret og hvem har interesse i problemet? ç Årsager og konsekvenser af problemet: Hvilke andre problemstillinger er der i tilknytning til problemet. Problemanalysens indhold

Med problemformuleringen præciseres problemet, som enten kan betyde at: ç der skal arbejdes hen imod en dybere forståelse af problemet (et analyse-projekt PO- P1) ç der arbejdes hen imod en handlingsstrategi til ændring eller forbedring af den eksisterende situation (et konstruktions-projekt P2) At præcisere problemet

çAt gruppemedlemmerne mener, at det er en interessant problemstilling at fordybe sig i med henblik på at komme tættere på en løsning. çAt problemanalysen har vist, at der er et behov for at få belyst problemstillingen yderligere. çAt der kan argumenteres for, at der er de tilstrækkelige ressourcer og et udviklings- potentiale i forhold til det valgte fokus. Problemformulering dannes ved:

çEt ARGUMENTERET overordnet spørgsmål og evt. flere sammenhængende delspørgsmål, som skal besvares igennem problembe-arbejdningen. ç Et styringsredskab i forhold til problembe- arbejdningen, som kan ”files til” som nye erkendelser opstår (men som stadig skal opfylde de førnævnte forudsætninger). çBemærk at termen ofte også benyttes om et afsnit, hvor der lægges op til problemformu- leringen og hvor denne afgrænses. Hvad er en problemformulering:

1. Er logisk sammenhængende og afgrænset i tid, rum og sted. 2. Præciserer en konflikt, et potentiale eller et vidensbehov. 3. Er udtryk for en dybere forståelse og nuancering af den ide som projektet startede med. 4. Motiverer problembearbejdningen og viser hvilken retning projektet har efterfølgende. 5. Argumenterer for metode og teorivalg. (Inspireret af Rasmussen, 1995) Problemformuleringen:

Eksempel: Hvordan påvirker miljøreguleringen danske virksomheder?  Hvordan har de normative virkemidler i miljøreguleringen fra EU påvirket den danske elektronikbranche.

Opgave: Problemformulering 1. Skriv et forslag ned til gruppens initierede problem/emne for P1 2. Hvilke hovedtemaer, konstateringer, spørgsmål, relationer og åbninger indeholder denne formulering? 3. Hvilke spørgsmål stilles og hvem har interesse i at få svar på disse? 4. Hvordan kan I finde belæg for evt. konstateringer og afgrænsninger til at lukke for brede åbninger? 5. ”Nedbryd” det initierende problem i flere spørgsmål, hvilke undersøgelsesområder giver dette til jeres problemanalyse? 6. Overvej hvilke egne ”krav” I allerede nu har til jeres problemformulering.

Blooms Taksonomi 1.Viden Om detaljer Om metoder til bearbejdning af det specifikke Om det generelle og abstrakte inden for et område 2.Forståelse Oversættelse Fortolkning Ekstrapolation 3.Anvendelse

Blooms Taksonomi (2) 4.Analyse Af elementer Af relationer Af organiseringsprincipper 5.Syntese Frembringelse af en personlig kommunikation Opstilling af en plan eller forslag til en fremgangsmåde Udledning af et sætte abstrakte relationer 6.Vurdering På grundlag af indre kriterier På grundlag af eksterne kriterier

Vejledere og projektarbejde Produktvejledning Fokuserer på faglig viden Sammenhængende projektrapporten Løsningsorienteret Produktorienteret (færdig konstruktion – færdig rapport)

Procesvejledning Ser projektarbejde som erkendelsesproces Vejledning i gruppesamarbejde Igangsættelse af refleksive processer Stille spørgsmål i stedet for at angive løsninger Vejledere og projektarbejde

Summemøde: Hvilken form for vejledning ønsker gruppen? Hvad gør I, hvis ikke den matcher jeres ønsker? Vejledere og projektarbejde

Laissez-faire vejledning Gruppen får lov at passe sig selv Manglende engagement Overordnede og tilfældige kommentarer Minimalt tidsforbrug

Vejledere og projektarbejde Kontrolvejledning Gruppen sættes på prøve Tænker på bedømmelsen Én lang eksamen Interesse for hvad den enkelte studerende kan

Opgave: Vejledere Samarbejdskontrakten Udarbejd et udkast til en samarbejdsaftale hvor I tager udgangs- punktet i vejledertypologien fra kurset, samt jeres egne erfaringer og forventninger. Elementer I kan overveje er: Hvilken type vejledning ønsker I? Hvorfor det? Ønsker I samme type vejledning i hele projektperioden? Hvornår skal der holdes møder? Vil I mødes med begge vejledere samtidigt eller hver for sig? Vil I anvende ordstyrer på møderne? Hvem skal det være? Hvilken rolle skal vejlederne have i forhold til jeres projektorganisation?