- Et samarbejdsprojekt om praksislæring Mellemrum - Et samarbejdsprojekt om praksislæring V/ Gina Lydersen og Tilde Ø. Sørensen

Inspireret af Multiversitetet – Socionomuddannelsen, Göteborg Undervisningen ud af institutionens rammer og ud i lokalområdet Bryde med kløften mellem teoretisk læring og praksis Situeret læring = I situationer (Behov, meningsfuldhed, kontekst) Samarbejde

Projektets problemformulering Hvordan kan et konkret samarbejde mellem VIA/Socialrådgiveruddannelsen i Århus og socialt arbejdes praksis styrkes, og hvilke fælles aktiviteter, der øger sammenhængen mellem teori og praksis samt understøtter praksislæring for medarbejdere og studerende kan der udvikles i samarbejdet?

3 delundersøgelser UP1: Hvordan kan et samarbejde mellem uddannelse og praksis styrkes? UP2: Hvilken praksislæring finder sted i samarbejdet, hvorfor – og hvordan kommer den til udtryk? UP3: Hvilke fælles aktiviteter, der styrker sammenhængen mellem teori og praksis kan der udvikles i samarbejdet? (tilbageløb til uddannelsen. Hvordan kan projektets indsigter anvendes i didaktisk og pædagogisk planlægning?)

Hvem, hvor og hvordan? 2,5-årigt projekt = 5 semestre 1. semester: Projektdesign og etablering af praksiskontakter 2.-4. semester: Rekruttering af praktikere og studerende på bachelorsemestret og iværksættelse af konkrete samarbejder 5 konkrete samarbejder = 5 praksisteder indenfor familieområdet, 5 bachelorprojekter, 13 studerende i alt) 5. semester: Analyse og afrapportering Heuristisk metode Empiri: Samarbejdsmøder, procesmøder og tilbagemeldingsmøder 7 gruppeinterviews 3 individuelle interviews

Svar på UP1: Hvordan kan et samarbejde mellem uddannelse og praksis styrkes? Ved at afsøge – og tage udgangspunkt i – deltagernes motivation - formaliserede aftaler (top-down) giver ikke automatisk samarbejde på deltagerniveau - autonomi, , behov, meningsfuldhed, konkret og praksisnært (situeret) Samarbejde I roller frem for rolleskift Forventningsafstemning og fælles mål Underviserstøtte

Svar på UP2: Hvilken praksislæring finder sted i samarbejdet – og hvorfor? Kontekstforståelse – dybere forståelse og dermed dybere læring i tilknytning til praksis (Studerende) Empiri – men også empiri bagom empirien (Studerende) Opdage blinde pletter (praksis) Reaktivere viden (Praksis) Øget bevidsthed og refleksion – hjælp til at bruge omtanken, hvorfor tænker vi som vi gør? (praksis)

Hvorfor? Ikke teori og praksis, men teori I praksis (praksis) Ikke noget ekstra – men noget vi havde brug for (praksis) Muligheden for at komme tæt på praksis – se virkeligheden med al dens uforudsigelighed og dynamik (studerende) At være med til at udvikle noget, som praksis havde brug for (Studerende) At bringe det man hver især er god til ind i samarbejdet (teoretisk viden – praktisk erfaring) (Praksis og studerende)

En studerende formulerer det således: Jeg tænker hele kvalificeringsdelen, hvor vi kommer med noget meget teoretisk viden og holder meget fast i, at det er den, vi har med, og vi ved ikke noget om jeres praksis – og de har en kæmpe praksisviden, som det har været interessant at få indblik i. Og når de to ting mødes, så vil det bare være min påstand, at så bliver der skabt noget andet end det, som bare er teori, eller det som bare er praksis

UP3:Hvordan kan projektets erfaringer omsættes i konkrete anbefalinger til uddannelsen? Det er et rigtigt godt spørgsmål:-) Og vi er ikke færdige med at besvare det. Men erfaringerne peger på især 3 elementer, som må være centrale for vores anbefalinger:

Fokuspunkter Motivationen hos deltagerne Det er vigtigt at afsøge, hvad der motiverer den enkelte til at indgå i samarbejdet og aktivt bruge denne motivation som en drivkraft i et reelt samarbejde Fokus på det fælles mål – fokus på samarbejdet! - Som noget andet end en aftale om udveksling af tjenester - Som tager tid at afsøge, definere og afstemme forventninger omkring - Som noget der kræver samarbejdskompetencer, og er forbundet med følelser, usikkerhed, pres, misforståelser (Vi har det med at antage – og antage, at vores antagelser er korrekte....) og som påvirkes af ukontrollable variable (sygdom, organisationsændringer, borgere, afbud m.m)

Fokuspunkter Underviserstøtte (informanternes ordvalg) Til at facilitere, mediere, vejlede, stille spørgsmål, ventilere, vinkle og give støtte og tryghed Til at skabe forudsætningerne for de øvrige anbefalinger (motivation, fokus på det fælles mål, og samarbejdet) Undersøgelser vedr. læringsmiljø og optimale læringssituationer peger også på denne støtte som central Spørgsmålet er, hvordan denne rolle kan udfyldes i uddannelsens nuværende rammer? Af hvem og i hvilket omfang?

Det må I gerne lige tænke lidt over.... Tak for i dag :-)