Aktuelt om lovgivning og miljø Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Landskontoret for Planteavl

Emner Godkendelse af bekæmpelsesmidler Variable randzoner Præparatdirektiv Pesticidhandlingsplan II Fylde-/vaskepladser Arbejdspladsbrugsanvisninger Internationale perspektiver Områdeudpegning Middeldatabasen

Godkendelse af bekæmpelsesmidler Status for optagelse af stoffer på bilag 1 39 stoffer er optaget på bilag 1 17 stoffer er indstillet til optagelse 18 stoffer er nægtet optagelse Miljøstyrelsen behandler ansøgninger efter de ensartede principper med hensyn til nationale forhold – praksis overvejes Godkendelse af bekæmpelsesmidler Godkendelses- og revurderingsprocessen i EU er for alvor kommet i gang. Der er nu 39 aktivstoffer optaget i plantebeskyttelsesdirektivets bilag 1. 17 stoffer er indstillet til optagelse og 18 stoffer er nægtet optagelse. Betydningen for den nationale danske godkendelse kan endnu ikke helt afgøres, men på en række områder bliver godkendelseskriterierne justeret, så de er i overensstemmelse med ”de ensartede principper” fastlagt i EU. Eksempelvis vil Danmark følge EU-reglerne for fastsættelse af afstand til vandløb. Tiden må vise, om Danmarks enegang med hensyn til vurdering af metabolitter vil blive opretholdt. Miljøstyrelsen har efter henvendelse fra landbrugsorganisationerne vurderet mulighederne for gensidig anerkendelse af godkendelser i vore nabolande. Det viser sig, at dette lovgivningsmæssigt har begrænsede muligheder. Der er etableret en positiv dialog mellem erhvervet og Miljøstyrelsen vedrørende en hurtigere godkendelse af midler, som er til rådighed for konkurrenter i vore nabolande.   I 2002 blev flere nye midler godkendt i Danmark (Hussar, Topik, Primus, Lexus og Comet). I 2003 imødeses afgørelser af ansøgninger om godkendelse af MaisTer (bl.a. græsukrudt i majs), Monitor (bl.a. hejrearter i korn), Opus (bl.a. Ramularia i sukkerroer) og Latitude (bejdsning mod goldfodsyge).

Variable randzoner Behov for at kunne udnytte afdriftsreducerende udstyr til at reducere afstandskravet til vandløb og søer som i vore nabolande Oplæg til en dansk model er undervejs Variable randzoner I vore nabolande fastsættes sprøjteafstand til vandløb og søer på baggrund af den anvendte sprøjteteknik. Landsudvalget for Planteavl anbefaler tilsvarende variabel fastsættelse af sprøjtefrie randzoner i Danmark og har sat et udredningsarbejde i gang. Det må forventes, at landmændene vil være langt mere motiverede til udnytte de tekniske muligheder for at reducere afdriften og til at overholde afstandskrav, såfremt der sker en belønning i form af mindre sprøjteafstand, når afdriftsreducerende teknik anvendes.

Præparatdirektivet Administrativt klassificeres alle midler på ny inden 30. juli 2004 Efter denne dato må midler med gammel etikette ikke sælges lovligt Anvendelse kan ske uden begrænsning Flere midler mærket ‘Miljøfarlig’ Mindre ændringer i R- og S-sætninger N Præparatdirektiv EU’s såkaldte præparatdirektiv skal være implementeret senest 30. juli 2004. Miljøstyrelsen er derfor i gang med en revision af godkendelserne som betyder, at en række midler omklassificeres og får ny etikette. Ændringen af reglerne har betydning på to områder: Den sundhedsmæssige klassifikation, hvor præparatdirektivet har andre regler for klassificering end tidligere. Det kan i nogle tilfælde betyde en ændring af produkternes mærkning. Mærkning for eventuel miljøfare, hvilket for en række produkter kan betyde tilføjelse af symbolet ”N” (Miljøfarlig) og risikosætninger, der indikerer miljøfare. Den ændrede mærkning betyder altså ikke, at produkterne har ændret sammensætning eller egenskaber, men kun at de administrative regler er ændret.   Den 30. juli 2004 er den absolutte skæringsdato, hvorefter det ikke længere er lovligt at sælge produkter med en mærkning, som ikke opfylder kravene i Præparatdirektivet. Der er således ikke nogen overgangsperiode efter den 30. juli, hvor lageret af ”gamle” varer kan sælges ud. Alle led i handelskæden har derfor pligt til at sikre sig, at man den 30. juli 2004 kun har lovligt etiketterede produkter på lager. Produkter med gammel mærkning, som er solgt til slutbrugerne inden den 30. juli 2004 vil stadig være lovlige at anvende.

Pesticidhandlingsplan II Evaluering i løbet af 2003 Miljøministeren vil orientere folketinget om “de faglige sigtelinier” i begyndelsen af 2003 Der gives fortsat støtte til udarbejdelse af handlingsplaner på bedriftsniveau Måltal justeres – men hvornår?? Pesticidhandlingsplan II Pesticidhandlingsplan II vil blive evalueret i løbet af 2003. I handlingsplanen er indskrevet, at der herefter fastsættes nye mål. Det må forventes, at det vil blive vanskeligt at vurdere, om behandlingshyppigheden på landsplan udvikler sig i den ønskede retning. Behandlingshyppigheden for 2001 er præget af et betydeligt mersalg af insekticider og vækstreguleringsmidler, forårsaget af fremsættelsen af et lovforslag om fordobling af pesticidafgiften på disse middelgrupper. Behandlingshyppigheden for 2002 opgøres i 2. kvartal 2003 og vil sandsynligvis være påvirket af den betydeligt mere udbredte bekæmpelse af bladlus i 2002, dels i juni-juli, og dels i september, som led i bestræbelsen for at undgå havrerødsot i tidligt sået vinterhvede.

Behandlingshyppighed (BH) Udviklingen i behandlingshyppigheden ses i figur 1.

BI på 506 bedrifter (Handlingspl.) Planteavlskonsulenterne har i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II beregnet behandlingsindeks for et stort antal bedrifter, som deltager i en ERFA-gruppe eller har fået udarbejdet en bedriftsorienteret handlingsplan for reduktion af pesticidforbruget (figur 2). Opgørelsen af behandlingsindeks gennem 3 år på 506 bedrifter viser, at forbruget fra 2000 til 2001 faldt omkring 8 procent. Det mest markante fald skete i forbruget af skadedyrsmidler, men også forbruget af ukrudts- og svampemidler faldt. Sidstnævnte grupper repræsenterer langt den største andel af pesticidforbruget. I 2002 er behandlingsindekset øget på grund af et større forbrug af skadedyrsmidler, glyphosat og ukrudtsmidler. I alle år har behandlingsindekset ligget væsentligt under måltallet. Hovedårsagen er, at en stor del af bedrifterne i en årrække forud har trukket på planteavlsrådgivningen, primært ved deltagelse i ERFA-grupper.

BI på 17 studielandbrug

Brak langs vandløb Mål 20.000 ha i 2002 I 2001 var vurderingen, at der var etableret 8.000 ha brak i randzoner Et andet mål i Pesticidhandlingsplan II har været, at der skulle etableres 20.000 ha sprøjtefri randzoner inden udgangen af 2002. Opmålinger af de sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer i 2001 viste, at knapt halvdelen af målet var nået. Det er ikke sandsynligt, at arealet med randzoner er fordoblet i 2002. En intensiveret indsats på dette område vil derfor være påkrævet. Specielt bør der satses mere på at få braklagt sprøjtefri randzoner, som både vil begrænse vinddrift og afstrømning af pesticider, men også vil begrænse erosionstab af eksempelvis fosfor.

Pesticidkoncentration i en bæk i Skåne Fylde-/vaskepladser En undersøgelse i Skåne viser, at forbedret håndtering af bekæmpelsesmidler kan nedsætte belastningen af overfladevand ganske væsentligt. Figur 3 viser, at rådgivning om håndtering af pesticider reducerede pesticidkoncentrationen med ca. 60 procent, og at benyttelse af hensigtsmæssige fylde/vaske-pladser reducerede pesticidkoncentrationen med 90 procent. Kreuger, 2002

Resultat af langtidsparkering af en ”rengjort” sprøjte. Foto: Hans Thostrup

Fylde-/vaskepladser Støbt fylde-/vaskeplads med opsamling til gyllebeholder Vejledning og byggeblad udsendes fra LR LR har sammen med DJF, Hardi og Cowi lavet en risikovurdering Accepteret af Miljøstyrelsen Vurdering af andre løsninger ultimo 2003 eller primo 2004 I projektet ”Indsats mod punktkilder” er formodningen om, at fyldning og vask af marksprøjten på mange ejendomme foregår på uhensigtsmæssige steder blevet bekræftet, idet op mod halvdelen af bedrifterne foretog disse aktiviteter på grus- eller stenbelagte arealer. I en række tilfælde kunne det ikke udelukkes, at der var risiko for nedsivning gennem dræn. I lyset af de svenske undersøgelser, er det sandsynligt, at rådgivningsindsatsen vil have en betydelig effekt med hensyn til at mindske pesticidbelastningen i overfladevand.   Landbrugets Rådgivningscenter udsender primo 2003 anbefalinger vedrørende etablering af støbt vaskeplads til vask af landbrugsmaskiner med opsamling af spild og vaskevand til gyllebeholder, herunder et byggeblad. En risikovurdering har vist, at fyldning og vask af marksprøjte ved overholdelse af enkelte elementære retningslinier, kan ske uden risiko for miljø og afgrøder. Ved udgangen af 2003 forventes der retningslinier for andre løsninger, eksempelvis fyldning og vask i marken og på biobed.

Støbt fylde-/vaskeplads med opsamling til gyllebeholder Opsamling kræver fortynding af restsprøjtevæske Større spild skal opsamles og bortskaffelse vurderes fra sag til sag Ansøgning om anlæg skal indsendes til kommune

Arbejdspladsbrugsanvisninger Alle bedrifter med ansatte Leverandørernes brugsanvisning + bedriftens specifikke oplysninger Arbejdstilsynet gennemfører “tilpasset tilsyn” Efterspørgsel fra konsulenter - Internet-baseret værktøj ønsket Udgangspunkt i Middeldatabasens data Idriftsat primo november 2002 – 100 brugere/uge www.lr.dk/Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisninger Et nyt IT-værktøj ”Tillægsskema for arbejdspladsbrugsanvisning” er sat i drift på LandbrugsInfo, www.lr.dk. Værktøjet kan hjælpe landmænd og konsulenter med at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for plantebeskyttelsesmidler. Alle bedrifter med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, som beskriver håndteringen af stoffer og materialer, der kan være farlige for eller forringe sikkerhed og sundhed. Hvis brugsanvisningen mangler, kan det give påbud eller bødeforlæg fra Arbejdstilsynet.   En arbejdspladsbrugsanvisning kan bestå af følgende to dele: Leverandørernes brugsanvisninger, som skal udleveres i forbindelse med køb af stoffer og materialer. Tillægsskema for arbejdspladsbrugsanvisning, som beskriver de specifikke forhold på bedriften. Dette skema bliver lavet for plantebeskyttelsesmidler ved hjælp af det nye værktøj. For andre stoffer anvendes de skemaer, som er tilgængelige via menupunktet "Arbejdspladsbrugsanvisning" på temasiden om arbejdssikkerhed på LandbrugsInfo. Værktøjet ”Tillægsskema for arbejdspladsbrugsanvisning” er et internet-baseret program, som er tilgængeligt for alle. På ca. 10 minutter er det muligt at udarbejde det påbudte tillægsskema, som indsættes i en mappe sammen med leverandørbrugsanvisningerne.

Få oplysninger indtastes osv…

Tillægsskemaer kan udskrives osv…

HUSK leverandørbrugsanvisning!

Internationale perspektiver Strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider diskuteres i EU Nedbringe risici for sundhed og miljø Bedre kontrol Substituere farlige stoffer Kodex for god praksis Overvågning af udviklingen Strategien ligger tæt på Bicheludvalgets konklusioner og Pesticidhandlingsplan II Internationale perspektiver EU har fremsat et forslag til en strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider til diskussion i medlemslandene. Der foreslås en indsats på fem områder: nedbringelse af farer og risici for sundhed og miljø bedre kontrol med anvendelse og distribution substituere de farligste stoffer med mere sikre alternativer begrænse pesticidanvendelsen gennem øget forbrugerbevidsthed, kodeks for god praksis og evt. anvendelse af økonomiske styringsmidler rapportering og overvågning af udviklingen.   Generelt slås det fast, at den nuværende lovgivning i EU langt hen ad vejen minimerer risikoen ved pesticidanvendelse for både sundhed og miljø. Det foreslås, at alle EU-lande udarbejder nationale handlingsplaner. I øvrigt er de foreslåede indsatsområder på de fleste punkter de samme, som der i Danmark er sat fokus på i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II. Det gælder eksempelvis øget beskyttelse af miljøfølsomme områder, mere forskning i integrerede dyrkningsmetoder og indsats mod punktkildeforurening. Det ser ikke ud til at man generelt vil anbefale harmonisering af pesticidafgifter. Behandlingshyppighed overvejes som et mål for belastning, men der peges også på eksponering af sprøjtefører og rester i fødevarer som vigtige indikatorer. Strategien forventes godkendt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet i 2004.

Områdeudpegning Drikkevandsudvalget anbefalede zonering af pesticidfølsomme områder Hjemmel til restriktioner er indført i lovgivningen KUPA (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer) Indsatsplaner – hvornår ??? Områdeudpegninger Drikkevandsudvalget anbefalede i 1997 en zonering af pesticidfølsomme områder. Efterfølgende er der i lovgivningen indført hjemmel til at indføre restriktioner for pesticidanvendelse. Redskabet til at foretage zoneringen skabes i det såkaldte KUPA-projekt (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer). KUPA-projektet går ud på at opstille en model for, hvordan pesticidfølsomme arealer kan indkredses og udpeges ud fra tilgængelige geologiske data. Modellen for sandjordslokaliteter forventes færdigudviklet til marts. Herefter må det vise sig, om redskabet er anvendeligt ved amternes udpegning.

Middeldatabasen siden sidst Meget mere information at hente end sidste år på samme tid! Nye faciliteter Dynamisk prisliste på LandbrugsInfo (Husk: Iframe) Forenklet søge-interface Links til Landsforsøg: Forsøgsplaner og tabelbilag Information om blandingspartnere Synliggjort krav til personlige værnemidler Virkningsmekanismer og resistensklasser Salgsstatistik for aktivstoffer

Nyheder i Middeldatabasen Forenklet middel-søgning Links til landsforsøg

Nyheder i Middeldatabasen Information om blandingspartnere

Nyheder i Middeldatabasen Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik (f.eks. tribenuron-methyl)