1 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende praksis i projektarbejdet. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en læreproces baseret på et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen. (Basisåret – Appendix til studieordning 2006, PE1b. s. 7) Omfang: 2,2 ECTS (= 2,2M = 11 mm), heraf 3 mm i P0, 5 mm i P1 og 2 mm i P2

2

3

4

5 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Mål: Efter dette mm skulle du gerne have kendskab til studieformen ved Aalborg Universitet, herunder case’s have kendskab til nogle af de redskaber, som anvendes i studiet, have formuleret nogle regler for god gruppeopførsel under case’s.

6 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Indhold: 1.Erfaringsopsamling fra case-start 2.Pause ca – Regler for god opførsel i gruppen under casene 4.Pause ca – Forelæsning 1: Om AAU-modellen 6.Pause ca – Forelæsning 2: Om P0-projektet

7 Erfaringsopsamling fra case 1 1.Case-opstart (trin 1-5) 2.Indsamling af viden (trin 6) 3.Fremlægning/diskussion af viden (trin 7) Alle 3 diskuteres, samlet ca. 25 min i jeres gruppe, med efterfølgende opsamling i plenum.

8 Erfaringsopsamling fra case-opstart Diskuter i jeres gruppe hvordan det fungerede med de 3 ”hovedroller”, facilitator, mødeleder og skriver og de øvrige gruppemedlemmers medspil Hvad gik godt ? Hvorfor ? Hvad gik mindre godt ? Hvorfor ? Hvad vil i ændre næste gang ?

9 Erfaringsopsamling fra indsamling af viden Hvordan gik det ? Hvad vil i gøre næste gang ? –Ideer til kilder –Forberedelsesgrad –Bogadgang Vil i arbejde selvstændigt eller sammen ? –Hjemme eller på universitetet ?

10 Erfaringsopsamling fra fremlæggelsen Hvordan gik det ? Hvordan fungerede de 3 roller ? Var i godt nok forberedte ? Hvad bør ændres til næste gang ?

11 Regler for god opførsel i gruppen - hvorfor For at kunne arbejde effektivt er det essentielt for en gruppe at have formuleret nogle basale regler for hvordan man opfører sig når man arbejder sammen Regler som alle i gruppen er blevet enige om at følge, giver gruppen mulighed for at arbejde effektivt

12 Øvelse 1 Brug 5 minutter på at diskutere følgende med din sidekvinde/mand: ”Hvordan kan vi ødelægge vores gruppearbejde, sikre at vi dumper og har det forfærdeligt med hinanden imens ?” Opsamling af gode ideer til gruppedestruktion

13 Gode ideer til gruppedestruktion Ikke at give plads til andre til at tale Ikke at respektere andres meninger Ikke være forberedt til en session (4 gang) Komme for sent Ikke at deltage i diskussionerne Dømme andre Ikke at lytte til andre

14 Øvelse 2 Diskuter i jeres grupper i 15 minutter følgende spørgsmål: ”Hvordan kan vi arbejde godt sammen i vores gruppe, have det godt og samtidig nå et godt resultat ?” Opsamling af gode ideer til god gruppeopførsel

15 Forslag til regler for god opførsel i gruppen Mød præcist Respekter hinandens synspunkter Sluk mobiltelefoner Tal kun én af gangen Aktiv lytning Gå efter bolden (emnet), ikke personen Giv alle lige chance for at udtrykke meninger og følelser Behold fortrolighed i gruppen Alle har personligt ansvar for egen læring

16 Husk omkring grupperegler ! Det er fælles besluttede regler, de er ikke trukket ned over hovedet på nogen, alle har ejerskab til dem og det er et fælles ansvar at holde dem De skal være skrevet i jeres eget sprog, så alle forstår det samme ved dem Der kan tilføjes, ændres og slettes regler undervejs De kan hjælpe jer med at klare store udfordringer i gruppen

17 Forelæsning 1: Om AAU-modellen 1.Beskrivelser 2.Fysiske og organisatoriske rammer 3.Studieformen 4.Problemorientering 5.Projektarbejde 6.Gruppearbejde

18 Aalborg-modellen - beskrivelser Studieordning 2006, afsnit 4.1, side 16-18, indeholder en overordnet beskrivelse af P0- projektenheden Studievejledning 2006/2007, afsnit 3.4, side , beskriver P0-projektenheden mere detaljeret. Temaet er beskrevet i Undertemabeskrivelse.

P0-projektenheden Formålet med P0-projektenheden er at give de studerende kendskab til den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Idet der henvises til formålene i kapitel 2, er målene for P0- projektenheden følgende: Efter P0-projektenheden skal den studerende have opnået: 1.at reflektere egen uddannelsessituation med henblik på et sikkert videre uddannelsesforløb; 2.at beskrive og forklare overordnede kompetencer for den industrielle mediciner; 3.kendskab til arbejdsprocesserne i et projektarbejde, kendskab til videnstilegnelse, kendskab til refleksion af egen læreproces; 4.kendskab til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere; 5.at være i stand til at formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt.

20 Målsætninger for Det Ingeniør-Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser A. Færdigheder alle studerende skal opnå For alle uddannelser ved Det Ingeniør-Natur­ og Sundhedsvidenskabe- lige Fakultet skal der gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemorienterede projektarbejde, der er det bærende element i fakultetets uddannelser, tilstræbes, at de studerende opøves i evnen til:  at angribe nye problemstillinger,  logisk ræsonnement,  kritisk og selvstændig analyse,  tværfaglig syntese,  at fremme bæredygtig teknologi,  kreativ problemløsning,  anvendelse af moderne informationsteknologi,  kommunikation,  gruppe- og samarbejde,  entreprenørskab,  ledelse,  fortsat professionel udvikling.

21 AAU-modellen - studieformen Problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde

22 Gruppearbejde HVAD? En gruppe studerende som samarbejder om at lave et projekt. Gruppen skal både lave projektet og dokumentere dets resultater. Baseret på dokumentationen eksamineres gruppen såvel samlet som individuelt, og der gives én samlet individuel karakter til hvert gruppemedlem.

23 Gruppearbejde HVORFOR? I studiesammenhæng: I skal lave projekter i løbet af studietiden - alle i projektgrupper - I kan lige så godt få det lært fra begyndelsen. Den enkelte studerende I en gruppe lærer af (og til) de andre. I jobsammenhæng: Ca. 75% af adspurgte virksomheder sagde i 1997, at evnen til at kunne arbejde i projektgrupper tillagdes stor eller meget stor betydning ved nyansættelser.

24 Gruppearbejde HVORDAN? Hver gruppe har et ”grupperum” studerende arbejder sammen om det samme projekt (på de sidste semestre oftest stud). Deltagerstyrede gruppedannelser. Deltagerstyrede valg af projekter.

25 Gruppearbejde HVORDAN - fortsat? Det er vigtigt at: være bevidste om forskellige roller i gruppen lære at bruge styrker og forbedre svagheder Derfor: Kurser i: Samarbejde, Læring og Projektmanagement. Samarbejdsaftaler, både internt i gruppen og med vejledere, er et godt redskab til at gøre gensidige forventninger eksplicitte.

26 Group meeting Subgroup work Discussion Disagreement Presentation Compromise Exam Report writing Life Social activities Studying engineering via group projects Brainstorm Multiple learning resources Participating communities of practice – active learning, communication, organization, and management

27 Projektarbejde HVAD? Et projekt er karakteriseret ved: En unik engangsopgave, som indeholder mange og komplekse aktiviteter og derfor kræver mange projektmedarbejdere med forskellige kompetencer. Projektet er målorienteret, begrænset i tid og ressourcer, og ender op med et færdigt resultat.

28 Projektarbejde HVORFOR? Mange af jer kommer til at arbejde i teams på jobbet bagefter. Det forbedrer jeres dokumentationsevne. Det sikrer en ”dyb” indlæring af de emner projektet behandler. Det giver en meget høj studieaktivitet.

29 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE.

30 AAU-modellen - undervisningsmæssige rammer Projekt Projektenhedskurser Studieenhedskurser Med egen eksamen Eksamen 50%

31 Semesterstruktur Industriel Medicin

32 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE og TPE. Hver gruppe har vejledere (2 på basis). Projektet dokumenteres med: –En skriftlig rapport, et “forsvar” (fremlæggelsesseminar)

33 Problemorientering HVAD? Projektgruppen vælger selv hvilken problem/problemstilling de vil arbejde med. At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen. Det er det valgte problem som bestemmer hvilke teorier og metoder der skal bruges.

34 Problemorientering HVORFOR? Fordi de problemer, som skal løses af Industrielle Medicinere i ‘virkelighedens’ verden, kun kan løses tilfredsstillende, hvis der også tages hensyn til de samfundsmæssige sammenhænge og til de mennesker (konteksten), som berøres af problemerne og dermed af løsningerne. Det er en indlæringscentreret proces. Det øger de studerendes analytiske og metodiske færdigheder.

35 AAU students on problems ”We are engineers – our responsibility is to solve real technological problems.” ”This is the first time we found a real problem ourselves rather than getting something from supervisors. It is really exciting. It fits my way of learning. I learn better when I find the way myself. This way of learning is much better than only attending lectures, because I have to know why I need to learn this. When I know the objective clearly, I learn much better.” ”When working on a problem, I am strongly motivated and attracted. We need to solve this problem.” Xiangyun Du, 2005

36 We are engineers, our tasks are to solve problems (Male EE) Students’ perceptions We want to make it possible that we can learn from each other and everybody can learn what they want to learn This makes our study serious… like real work place (Male EE) We develop social skills in group work, this improves the learning process We get mental support from each other, it involves lots of responsibility so that we don’t easily drop out (Female A&D) We develop ourselves and get mature along the way I understand things better through explaining, discussing and practicing We feel easier to learn the technical skills through group work I am confident in different tasks now after these experiences… I am strongly motivated when working on problems We learn best when the knowledge can be related to the assignment and our project Project work help me get some ideas of what I am going to learn… PBL as educational model - practice at AAU students’ reflection

37 Problemorientering HVORDAN? I arbejder problemorienteret, når I undrer jer tvivler stiller spørgsmål opstiller eller påpeger modsætninger problematiserer det åbenlyse

38 “...Han [akademikeren] kan ikke tage noget for gode varer. Han må endog betragte sin egen undersøgelse af tingene som foreløbig. Han må hellere slå sig til blods end til tåls. Med største mistillid skal han se på retfærdigheden, frisindet, fædrelandskærligheden, moderkærligheden, dømmekraften - hvad som helst, som andre hver for sig ved, er værdifulde og uerstattelige samfundspiller Men har han en opgave, så er den at være kritisk. Det er hans positive program” (Poul Henningsen, 1934; min fremhævelse)

39 Forelæsning 2: Om P0-projektet 1.Projektrapport 2.Arbejdsblade 3.Samarbejdsaftale 4.Erfaringsopsamling

40 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning P0-projektforslaget: ”Hvad er en industriel mediciner ?”

41 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af problemet og dets kontekst Brainstorm, gæsteforelæsninger

42 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af problemet og dets kontekst Problemformulering –Hvad vil i arbejde videre med ? Valg af hvilke kompetencer/vidensområder i vil kigge nærmere på

43 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af problemet og dets kontekst Problemformulering –Hvad vil i arbejde videre med ? Projektafgrænsning –Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave Hvor/hvordan vil i søge information/viden, er der nogen steder i ikke vil søge ?

44 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af problemet og dets kontekst Problemformulering –Hvad vil i arbejde videre med ? Projektafgrænsning –Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave ”Problem-løsning/analyse” Beskrivelse af den fremtidige industrielle mediciner ud fra resultaterne af jeres undersøgelse, som laves i denne fase

45 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af problemet og dets kontekst Problemformulering –Hvad vil i arbejde videre med ? Projektafgrænsning –Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave ”Problem-løsning/analyse” Diskussion Hvor troværdig er jeres resultater ?

46 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af problemet og dets kontekst Problemformulering –Hvad vil i arbejde videre med ? Projektafgrænsning –Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave ”Problem-løsning/analyse” Diskussion Konklusion og perspektivering

47 Projektrapport - indhold Synopsis (sammenfattende oversigt) Forord Indholdsfortegnelse Kap. 1 - Indledning, inkl. Initierende problem Hovedafsnit I: Problemanalyse Kap. 2 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel Kap. 3 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel... Problemanalysen afsluttes med Problemformulering (konklusion på analysen) og Projektafgrænsning som optakt til

48 Projektrapport - indhold Hovedafsnit II: Problembearbejdning/-løsning Kap. x - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap Kap. x+1 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap.... Problembearbejdningen afsluttes med Diskussion, Konklusion og Perspektivering Der skal være en klar sammenhæng mellem det initierende problem, problemformuleringen, projektafgrænsningen og konklusionen.

49 Projektrapport - Referencer: 1. Harvard-metoden (Jensen, 1999a); referenceliste alfabetisk, efternavn 2. Nummer-metoden (4); referenceliste i nummerorden Referencelisten skal indeholde så præcise oplysninger som muligt: Bøger: Forfatter(e), år, titel,forlag, udgivelsessted, evt. ISBN-nummer. Tidsskrifter:Samme + tidsskrift navn, nummer og dato/måned. Internet: Så mange oplysninger som muligt, inkl. dato for downloading. Personer: Navn, titel, virksomhed/institution.

50 Projektrapport (fortsat) Appendix: Selvstændigt arbejde, som kan fjernes fra hovedrapporten uden tab af væsentlig information; f.eks. dybdegående teorier, detaljerede beregninger, undersøgelses- metoder og resultater etc. Bilag: Væsentlig information ‘udefra’, f.eks. produktbeskrivelser, datablade, projektoplæg fra vejleder etc. Der er delte meninger om dette - så snak med jeres vejleder om det!

51 Arbejdsblade Identifikation (for egen og vejleders skyld!!): Dato, versionsnummer, gruppenummer, navn(e) Indledning: Hvad? (Om indhold) Hvordan? (Om relationer/sammenhæng) Hvilke metoder?

52 Arbejdsblade (fortsat) Lav aftaler om hvordan jeres arbejdsdeling skal være hvor mange I vil skrive sammen hvordan I vil give response på hinandens arbejdsblade hvornår vejlederen skal give response (Kan evt. indgå i en samarbejdsaftale)

53 Samarbejdsaftale Et godt styringsredskab, som bl. a. kan indeholde jeres overvejelser om forventninger til og mål med projektet gruppemøder - hvor tit? - komme for sent? - ikke møde organisering af møder - ordstyrer - referent - logbog? fælles versus individuelt arbejde - hvor meget? - hvornår? arbejdsblade - udarbejdelse? - response? arbejdsdeling i forhold til skriftligt arbejde? vejledermøder - hvor tit? - forberedelse? kursusdeltagelse og opgaveløsning - individuelt eller fælles?