1 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk, i at planlægge og gennemføre.

Præsentationer af emnet: "1 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk, i at planlægge og gennemføre."— Præsentationens transcript:

1 1 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk, i at planlægge og gennemføre et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt at reflektere over egen og gruppens læring. Begrundelse: Hensigten med kurset er på et så tidligt tidspunkt som muligt at indføre nye studerende i den problemorienterede og projektorganiserede gruppearbejdsform, som er en bærende studieform på Det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet, for herigennem at bidrage til udvikling af projektarbejds- og læringskvalifikationer, som efterspørges i erhvervslivet.

2 2 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Mål: Efter kurset skal den studerende kunne analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres, reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter, analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats, redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde. (Basisåret – Studieordning 2008, PE6.4. s. 30) Omfang: 2,2 ECTS (= 2,2M = 11 mm), heraf 2 mm i P0, 6 mm i P1 og 3 mm i P2

3 3 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Mål: Efter dette mm skulle du gerne have kendskab til studieformen ved Aalborg Universitet, have kendskab til nogle af de redskaber, som anvendes i studiet, have formuleret forventninger til og mål for P0-projektet.

4 4 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Indhold: 1.Forelæsning 1: Om AAU-modellen 2.Forelæsning 2: Om P0-projektet 3.Diskussion i gruppen om erfaringer, forventninger og mål

5 5 Forelæsning 1: Om AAU-modellen 1.Beskrivelser 2.Fysiske og organisatoriske rammer 3.Studieformen 4.Problemorientering 5.Projektarbejde 6.Gruppearbejde

6 6 Aalborg-modellen - beskrivelser Studieordning 2008, afsnit 4.2, side 14-15, indeholder en overordnet beskrivelse af P0- projektenheden

7 7 4.1 P0-projektenheden Formålet med P0-projektenheden er at give den studerende et godt overblik over potentielle studie- og erhvervsmuligheder, samt at indplacere sig selv som flerfaglig IT-professionel set i relation til andre eksisterende IT-uddannelser samt i samfundet som helhed. Formålet er endvidere at sikre, at den studerende kvalificerer sit studievalg med sikker viden om uddannelsen. Efter P0-projektenheden skal den studerende have opnået: indsigt i egen uddannelsessituation med henblik på et sikkert videre uddannelsesforløb, kendskab til enkelte grundlæggende begreber inden for de teknisk- naturvidenskabelige, kommunikationsvidenskabelige og forretningsorienterede fagområder kendskab til beskrivelse/analyse som arbejdsmetode og kendskab til relevante sammenhænge og/eller perspektiver. kendskab til arbejdsprocesserne i et projektarbejde, kendskab til videnstilegnelse, kendskab til refleksion af egen læreproces, kendskab til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere. at være i stand til at formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt.

8 8 Målsætninger for Det Ingeniør-Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser A. Færdigheder alle studerende skal opnå For alle uddannelser ved Det Ingeniør-Natur­ og Sundhedsvidenskabe- lige Fakultet skal der gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemorienterede projektarbejde, der er det bærende element i fakultetets uddannelser, tilstræbes, at de studerende opøves i evnen til:  at angribe nye problemstillinger,  logisk ræsonnement,  kritisk og selvstændig analyse,  tværfaglig syntese,  at fremme bæredygtig teknologi,  kreativ problemløsning,  anvendelse af moderne informationsteknologi,  kommunikation,  gruppe- og samarbejde,  entreprenørskab,  ledelse,  fortsat professionel udvikling.

9 9 AAU-modellen - studieformen Problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde

10 10 Gruppearbejde HVAD? En gruppe studerende som samarbejder om at lave et projekt. Gruppen skal både lave projektet og dokumentere dets resultater. Baseret på dokumentationen og en fælles fremlæggelse eksamineres gruppens medlemmer individuelt.

11 11 Gruppearbejde HVORFOR? I studiesammenhæng: I skal lave 7 - 10 projekter i løbet af studietiden - alle i projektgrupper - I kan lige så godt få det lært fra begyndelsen. Den enkelte studerende I en gruppe lærer af (og til) de andre. I jobsammenhæng: Ca. 75% af adspurgte virksomheder sagde i 1997, at evnen til at kunne arbejde i projektgrupper tillagdes stor eller meget stor betydning ved nyansættelser.

12 12 Gruppearbejde HVORDAN? Hver gruppe har et grupperum. 6 - 8 studerende arbejder sammen om det samme projekt (på de sidste semestre oftest 1 - 3 stud). Deltagerstyrede gruppedannelser. (Deltagerstyrede valg af projekter).

13 13 Gruppearbejde HVORDAN - fortsat? Det er vigtigt at: være bevidste om forskellige roller i gruppen lære at bruge styrker og forbedre svagheder Derfor: Kurser i: Samarbejde, Læring og Projektmanagement. Samarbejdsaftaler, både internt i gruppen og med vejledere, er et godt redskab til at gøre gensidige forventninger eksplicitte.

14 14 Group meeting Subgroup work Discussion Disagreement Presentation Compromise Exam Report writing Life Social activities Studying engineering via group projects Brainstorm Multiple learning resources Participating communities of practice – active learning, communication, organization, and management

15 15 Projektarbejde HVAD? Et projekt er karakteriseret ved: En unik engangsopgave, som indeholder mange og komplekse aktiviteter og derfor kræver mange projektmedarbejdere med forskellige kompetencer. Projektet er målorienteret, begrænset i tid og ressourcer, og ender op med et færdigt resultat.

16 16 Projektarbejde HVORFOR? De fleste af jer kommer til at arbejde i projektgrupper på jobbet bagefter. Det forbedrer jeres dokumentationsevne. Det sikrer en ”dyb” indlæring af de emner projektet behandler. Det giver en meget høj studieaktivitet.

17 17 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE.

18 18 AAU-modellen - undervisningsmæssige rammer Projekt Projektenhedskurser Studieenhedskurser Med egen eksamen Eksamen 50%

19 19 Model for Bachelor i IT

20 20 Semesterstruktur - normalt Projektenhedskurser Projekt Studieenhedskurser Tid

21 21 Semesterstruktur - basis Projektenhedskurser Projekt Studieenhedskurser Tid

22 22 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE og TPE. Hver gruppe har 1 - 3 vejledere (2 på basis). Projektet dokumenteres med: –En skriftlig rapport, et “forsvar” (fremlæggelsesseminar), evt. en “konstruktion”

23 23 Problemorientering HVAD? Projektgruppen vælger selv hvilken problem/problemstilling de vil arbejde med. At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet teknisk problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen. Det er det valgte problem som bestemmer hvilke teorier og metoder der skal bruges.

24 24 Problemorientering HVORFOR? Fordi de tekniske problemer, som skal løses af ingeniører i ‘virkelighedens’ verden, kun kan løses tilfredsstillende, hvis der også tages hensyn til de samfundsmæssige sammenhænge og til de mennesker (konteksten), som berøres af problemerne og dermed af løsningerne. Det er en indlæringscentreret proces. Det øger de studerendes analytiske og metodiske færdigheder.

25 25 AAU students on problems ”We are engineers – our responsibility is to solve real technological problems.” ”This is the first time we found a real problem ourselves rather than getting something from supervisors. It is really exciting. It fits my way of learning. I learn better when I find the way myself. This way of learning is much better than only attending lectures, because I have to know why I need to learn this. When I know the objective clearly, I learn much better.” ”When working on a problem, I am strongly motivated and attracted. We need to solve this problem.” Xiangyun Du, 2005

26 26 We are engineers, our tasks are to solve problems (Male EE) Students’ perceptions We want to make it possible that we can learn from each other and everybody can learn what they want to learn This makes our study serious… like real work place (Male EE) We develop social skills in group work, this improves the learning process We get mental support from each other, it involves lots of responsibility so that we don’t easily drop out (Female A&D) We develop ourselves and get mature along the way I understand things better through explaining, discussing and practicing We feel easier to learn the technical skills through group work I am confident in different tasks now after these experiences… I am strongly motivated when working on problems We learn best when the knowledge can be related to the assignment and our project Project work help me get some ideas of what I am going to learn… PBL as educational model - practice at AAU students’ reflection

27 27 Problemorientering HVORDAN? I arbejder problemorienteret, når I undrer jer tvivler stiller spørgsmål opstiller eller påpeger modsætninger problematiserer det åbenlyse

28 28 “...Han [akademikeren] kan ikke tage noget for gode varer. Han må endog betragte sin egen undersøgelse af tingene som foreløbig. Han må hellere slå sig til blods end til tåls. Med største mistillid skal han se på retfærdigheden, frisindet, fædrelandskærligheden, moderkærligheden, dømmekraften - hvad som helst, som andre hver for sig ved, er værdifulde og uerstattelige samfundspiller...... Men har han en opgave, så er den at være kritisk. Det er hans positive program” (Poul Henningsen, 1934; min fremhævelse)

29 29 Forelæsning 2: Om P0-projektet 1.Projektrapport 2.Arbejdsblade 3.Samarbejdsaftale 4.Erfaringsopsamling

30 30 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af teknikken og dens kontekst Problemformulering –Hvad vil i arbejde videre med ? Projektafgrænsning –Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave Problemløsning Diskussion Konklusion og perspektivering

31 31 Projektrapport - indhold Synopsis (sammenfattende oversigt) Forord Indholdsfortegnelse Kap. 1 - Indledning, inkl. Initierende problem Hovedafsnit I: Problemanalyse Kap. 2 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel Kap. 3 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel... Problemanalysen afsluttes med Problemformulering (konklusion på analysen) og Projektafgrænsning som optakt til

32 32 Projektrapport - indhold Hovedafsnit II: Problembearbejdning/-løsning Kap. x - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap Kap. x+1 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap.... Problembearbejdningen afsluttes med Diskussion, Konklusion og Perspektivering Der skal være en klar sammenhæng mellem det initierende problem, problemformuleringen, projektafgrænsningen og konklusionen.

33 33 Projektrapport - Referencer: 1. Harvard-metoden (Jensen, 1999a); referenceliste alfabetisk, efternavn http://www.library.uq.edu.au/training/citation/harvard.html 2. Nummer-metoden (4), Jensen (4); referenceliste i nummerorden http://www.library.uq.edu.au/training/citation/vancouv.pdf Referencelisten skal indeholde så præcise oplysninger som muligt: Bøger: Forfatter(e), år, titel,forlag, udgivelsessted, evt. ISBN-nummer. Tidsskrifter:Samme + tidsskrift navn, nummer og dato/måned. Internet: Så mange oplysninger som muligt, inkl. dato for downloading. Personer: Navn, titel, virksomhed/institution.

34 34 Projektrapport (fortsat) Appendix: Selvstændigt arbejde, som kan fjernes fra hovedrapporten uden tab af væsentlig information; f.eks. dybdegående teorier, detaljerede beregninger, konstruktionstegninger etc. Bilag: Væsentlig information ‘udefra’, f.eks. produktbeskrivelser, datablade, projektoplæg fra vejleder etc. Der er delte meninger om dette - så snak med jeres vejleder om det!

35 35 Arbejdsblade Identifikation (for egen og vejleders skyld!!): Dato, versionsnummer, gruppenummer, navn(e) Indledning: ‚ Hvad? (Om indhold) ‚ Hvordan? (Om relationer/sammenhæng) ‚ Hvilke metoder?

36 36 Arbejdsblade (fortsat) Lav aftaler om < hvordan jeres arbejdsdeling skal være < hvor mange I vil skrive sammen < hvordan I vil give response på hinandens arbejdsblade < hvornår vejlederen skal give response (Kan evt. indgå i en samarbejdsaftale)

37 37 Samarbejdsaftale Et godt styringsredskab, som bl. a. kan indeholde jeres overvejelser om forventninger til og mål med projekte gruppemøder - hvor tit? - komme for sent? - ikke møde organisering af møder - ordstyrer - referent - logbog? fælles versus individuelt arbejde - hvor meget? - hvornår? arbejdsblade - udarbejdelse? - response? arbejdsdeling i forhold til skriftligt arbejde? vejledermøder - hvor tit? - forberedelse? kursusdeltagelse og opgaveløsning - individuelt eller fælles?

38 38 1.Bagudrettet refleksion Diskuter jeres erfaringer med problemorientering og/eller projektar-bejde og/eller gruppearbejde fra diverse undervisnings- og/eller arbejdsforløb.På hvilke punkter ligner jeres erfaringer studieformen ved AAU - og på hvilke punkter adskiller de sig? Hvordan vil I udnytte tidligere erfaringer i P0-perioden? 2. Fremadrettet refleksion Diskuter jeres forventninger til og mål for P0- projektperioden, både hvad angår produktet, dvs. projektrapporten og hvad angår processen, dvs. procesanalysen og jeres læringsproces. Hvilke krav vil I stille til P0-rapporten? Og til P0- procesanalysen? Hvad vil I gerne lære i P0-perioden?