E-læring, sprog og integration DGI byen 22. marts 2006 Mads Bo-Kristensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status på implementering af digitaliseringsstrategi
Advertisements

Sprogpakkens 6-dages kursus
Hvad vi taler om i Danmark … In the wake of the Bologna Process Studerende, Google og biblioteker Lærer de studerende noget? Annette Skov
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
24. november 2006 Lærerseminar Disposition •Soldaten i centrum •Vigtigt om læring •Din rolle i undervisningen •”Hvad vil jeg som skolechef tilbyde?”
5 IT-didaktiske principper
Fremmedsprog og it Bente Meyer, Aalborg Universitet, København,
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Undervisningsplanlægning
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Introduktion til Sprogpakken
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Didaktisk design – digitale medier den
iBøger og didaktisk design
Læring og uddannelse med mobile medier
Motivation for forandring, læring og IKV/RKV
Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad – hvorfor – hvordan?
Hvordan kan it støtte læringen og styrke fastholdelsen? It- og læringskonference Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune
It og medier Folkeskolens formål Elevens alsidige personlige udvikling dansk, historie, sprog … matematik, natur og teknik … idræt, sløjd, billedkundskab,
Dagsorden 1) Hvad er et netlæringselement 2) Analyse 3) Design 4) Det praktiske arbejde.
Blended Learning - en introduktion
Hensigtsmæssigt (e)læringsdesign
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Netbaseret uddannelse ved IT-højskolen i København
Forskningsperspektiver på læremidler
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Relationer – Omgangstone
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Kompetent til at støtte livet med kræft
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Danmarks Læringsfestival 2014 Projektet etableres Interventioner Løbende implementering Interventioner.
- fra digitalt læremiddel til digitalt læringsforløb
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
Vejlederens kommunikation
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
IMODUS Faser og nøglebegreber Karsten Gynther Leder af Educationlab Forskningsprogram for TEKNOLOGI, UDDANNELSE og VELFÆRD Forskning og Innovation University.
ENTER Clil4U projektet er blevet oprettet med støtte fra EU. Denne publikation afspejler kun ophavsmandens synspunkter, og EU kan ikke blive holdt ansvarligt.
ENTER Clil4U projektet er blevet oprettet med støtte fra EU. Denne publikation afspejler kun ophavsmandens synspunkter, og EU kan ikke blive holdt ansvarligt.
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Samarbejdsøvelse En lille øvelse, hvor man samtidig får lejlighed til at vise sin kreativitet.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
EN VERDEN AF MULIGHEDER - TØR DU GRIBE DEM Hold 1VRA – Gruppe 4 Linda Jensen Marius Ferstad Martin William Frederiksen Camilla Oppenhejm Sophie Løhde Jacobsen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Blended Learning - en introduktion Karsten Gynther Videncenterchef University College Sjælland.
Forudsætninger for en god samtale
Hva' kan vi bruge vores uddannelse til i:
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Ledelsesmæssige udfordringer ved pædagogisk anvendelse af it
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
ENTER The Clil4U project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
ELæring, andetsprog og integration Digitalisér.dk april Mads Bo-Kristensen Videnscenter for Integration Vejle.
Tove Bang Overbibliotekar Handelshøjskolens Bibliotek i Århus METROEN Videndeling i et læringsmiljø.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Kærlighed i pædagogisk praksis 3 Markowitsch, H. J., & Welzer, H. (2005). Das autobiographische Gedächtnis : hirnorganische Grundlagen und biosoziale.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Den pædagogiske læreplan
Præsentationens transcript:

E-læring, sprog og integration DGI byen 22. marts 2006 Mads Bo-Kristensen

2 ”e-learning” ”e-learning” hits i Google hits i Google  e-handel  e-læring  e-handel  e-læring Begrebet ”e-læring” blev taget i brug i 1998 Begrebet ”e-læring” blev taget i brug i 1998 Fleksibelt tilrettelagt undervisning og læring med IT Fleksibelt tilrettelagt undervisning og læring med IT Med eller uden underviser(Andresen 2000) Med eller uden underviser(Andresen 2000) e-læring

Mads Bo-Kristensen3 E-læring 2006 ”E-læring er en læringsform, der kombinerer traditionelle IT læringsformer og -materialer med nye, spændende muligheder for kommunikation og læring, som Internettet tilbyder.” (Videnscenter for integration 2006) (Videnscenter for integration 2006) M-læring (mobil læring) M-læring (mobil læring)

Mads Bo-Kristensen4 Design af e-læringsmaterialer to principper 1. Hvilke(n) didaktik(ker) skal inddrages? 2. Hvordan kan brugerfladen støtte denne eller disse didaktikker?

Mads Bo-Kristensen5 Didaktikken ”Det didaktiske design” Hvad skal læres? Hvad skal læres? Hvorfor skal det læres? Hvorfor skal det læres? Overvejelser over indhold Overvejelser over indhold Hvordan skal det læres? Hvordan skal det læres? Hvorfor skal det læres sådan? Hvorfor skal det læres sådan? Overvejelser over metode Overvejelser over metode

Mads Bo-Kristensen6 Brugerfladen ”interface designet” ”IT brugerfladen” (1) ”IT brugerfladen” (1) - Multimedier, interaktivitet, navigation - Multimedier, interaktivitet, navigation og kommunikation og kommunikation ”Den grafiske brugerflade” (2) ”Den grafiske brugerflade” (2) Knapper, farver, sideopbygninger Knapper, farver, sideopbygninger

Mads Bo-Kristensen7 Helt afgørende … Støtter brugerfladen materialets didaktik? Støtter brugerfladen materialets didaktik?

Mads Bo-Kristensen8 E-læringens ’hvordan’ fokus på overvejelser over ’metode’ Hvad er så en god måde at lære på? Hvad er så en god måde at lære på? Vores målgruppe er voksne Vores målgruppe er voksne Metoden skal begrundes i voksnes måde at lære på Metoden skal begrundes i voksnes måde at lære på ”Hvordan lærer voksne?” ”Hvordan lærer voksne?”

Mads Bo-Kristensen9 Hvordan lærer voksne? Lærer alene Lærer alene Lærer sammen med andre Lærer sammen med andre Lærer det, som er meningsfuldt at lære Lærer det, som er meningsfuldt at lære Gælder sprog og andre ting Gælder sprog og andre ting

Mads Bo-Kristensen10 Tre perspektiver Individuel læring Individuel læring Social læring Social læring Meningsfuld læring Meningsfuld læringEller: Et kognitivt perspektiv Et kognitivt perspektiv Et kollaborativt perspektiv Et kollaborativt perspektiv Et eksistentielt perspektiv Et eksistentielt perspektiv

Mads Bo-Kristensen11 5 minutters refleksion Fortæl sidemanden om en situation, hvor du lærte noget. Hvad lærte du? Hvad lærte du? Lærte du det alene? Lærte du det alene? Sammen med andre? Sammen med andre? Var det meningsfuldt for dig at lære? Var det meningsfuldt for dig at lære?

Mads Bo-Kristensen12 Et fokus Jeg vælger et perspektiv ud Jeg vælger et perspektiv ud Det kognitive perspektiv Det kognitive perspektiv Kunsten at adskille og at blande Kunsten at adskille og at blande - et kognitivt perspektiv - et kognitivt perspektiv - et kollaborativt perspektiv - et kollaborativt perspektiv - et eksistentielt perspektiv - et eksistentielt perspektiv (Bo-Kristensen 2004, 2005, 2006) (Bo-Kristensen 2004, 2005, 2006)

Mads Bo-Kristensen13 Individuel læring Det kognitive perspektiv Hár sproglig viden Hár sproglig viden ’At lægge mærke til’ (Schmidt 1990, Lund 1997) ’At lægge mærke til’ (Schmidt 1990, Lund 1997) Anvendelse af ny viden Anvendelse af ny viden Forforståelse, opmærksomhed, anvendelse Forforståelse, opmærksomhed, anvendelse

Mads Bo-Kristensen14 Hvad gør læreren ved det? Tilrettelægger stort og varieret input Tilrettelægger stort og varieret input - appellerer til forhåndsviden og skaber kontekst / sammenhæng - appellerer til forhåndsviden og skaber kontekst / sammenhæng Skaber muligheder for opmærksomhedsrettelse (fokusering) Skaber muligheder for opmærksomhedsrettelse (fokusering) Skaber muligheder for anvendelse Skaber muligheder for anvendelse

Mads Bo-Kristensen15 Eksemplet ”lytteforståelse” i et kognitivt perspektiv 3 typer lytteaktiviteter 1. Forforståelse (”førlytning”) 1. Forforståelse (”førlytning”) 2. Opmærksomhedsrettelse (”lytning”) 2. Opmærksomhedsrettelse (”lytning”) 3. Anvendelse (”efterlytning”) 3. Anvendelse (”efterlytning”)

Mads Bo-Kristensen16 En online lytteøvelse

Mads Bo-Kristensen17 Hvad skal læres? Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog Hverdagsrum og læringsrum Hverdagsrum og læringsrum ”Voksnes andetsproglige læringskontekst” ”Voksnes andetsproglige læringskontekst” (Bo-Kristensen 2004) Hverdags-samtalen Den autentiske samtale

Mads Bo-Kristensen18

Mads Bo-Kristensen19

Mads Bo-Kristensen20 Referencer Andresen, Bent B E-læring – en designhåndbog. CTU. Bo-Kristensen, Mads Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne: Bidrag til andetsprogsdidaktisk forankring af undervisningens multimediedidaktik. København: DPU Bo-Kristensen Vurdering af it-materialer – til dansk som andetsprog for voksne. I: Sprogforum, nov. Kbh.: Dpb.

Mads Bo-Kristensen21 Referencer Bo-Kristensen, Mads Content Development in Adult Second Language E- learning, Preceedings ICEL 2006 (in prep.) Lund,Karen Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Herning: Special-pædagogisk forlag. Schmidt, Richard W The Role of Consciousness in Second Language Learning. I: Applied Linguistics, 11, 2.