Biblioteket som katalysator for social kapital v/Sara Lea Rosenmeier Rådgivende Sociologer ApS Nørregård-Nielsen & Rosenmeier

Social kapital vinder terræn Begrebet brugt første gang i 1916 Genopfindes i 70’erne Stort fokus i 90’erne (Bourdieu, Coleman, Putnam) Udbredes til forskellige fagfelter Lokalsamfundsudvikling Pædagogik Økonomi Virksomhedsstudier Folkesundhed, osv.

Robert D. Putnams definition af social kapital ”Social kapital er karakteristiske træk ved det sociale liv, som fx netværk, normer og tillid, der letter koordination og samarbejde til fælles gavn” (Putnam 2000)

To typer social kapital Afgrænsende Stærke sociale bånd Homogene grupper Fælles identiteter Social støtte Loyalitet Getting by Brobyggende Svagere sociale bånd Heterogene grupper Udvidede identiteter Informationer og muligheder Getting ahead Ikke et enten/eller men et både/og  en god balance

Social kapital er mere end hygge Fokus på kvaliteten af relationerne Sociale relationer skaber værdi Social kapital har en produktiv kraft: rækker ud over det blotte fællesskab (2 + 2 = 5) Udnyttede og uudnyttede ressourcer Sammenhængskraft  limen/olien Noget eksternt til individet, noget socialt Kommer mange til gode

Hvordan kan vi forstå social kapital i relation til biblioteket? Høj intensive mødesteder Afgrænsende social kapital Specifik tillid Identitet Personer der ligner en selv Primære værdier Lav intensive mødesteder Brobyggende social kapital Generaliseret tillid Personer der er forskellige fra en selv Bygger bro mellem egne primære værdier og andre værdier

Biblioteket som brobygger Blandt andet norske undersøgelser viser, at biblioteket har potentialet til at skabe generaliseret tillid og brobyggende social kapital Biblioteket er gratis – alle har lige adgang til biblioteket (øger tillid)

Biblioteket nedbryder grænser Stedet for tilfældige møder og samtaler Et mødested mellem mødesteder Et offentligt mødested, hvor politiske og kulturelle idéer er til debat En informations- og vidensbank, som kræver involvering og deltagelse En arena hvor private eller professionelle interesser kan dyrkes med venner/kolleger Et sted for virtuelle møder Et sted hvor man kan komme i dialog med nogen man måske ellers ikke ville være kommet i dialog med Et sted hvor man kan søge viden om hvad der sker andre steder i samfundet og om nye steder at mødes Et sted hvor man kan lære om politik og kultur gennem deltagelse i møder med efterfølgende debat og spørgemuligheder Et sted hvor man bliver nødt til at engagere sig for at få noget ud af de informationer og den viden som biblioteket rummer (spørge nogen, lade sig undervise) Et sted hvor man kan gøre noget sammen med nogen man allerede kender i forvejen, fx læse tegneserier med gutterne, læse lektier med en kammerat eller andet Et sted hvor man via IT-faciliteter kan hooke op med folk på mødesteder i den virtuelle verden.

Er det realistisk? (Audunson 2007) Overklasse Middelklasse Multikulturelle Deltaget i møder 14% 12% 13% Brugt internet til at diskutere/chatte 26% 11% 10% Tilfældigt mødt venner/naboer 38% 39% 44% Mødt venner for at lave noget sammen 16% 6% Mødt venner/kolleger for at beskæftige sig med fælles opgave/interesse 24% 18% 23% Søgt viden om aktiviteter/organisationer 32% 28% Opnået viden om samfundsmæssige forhold 20% 21% 17% Indgået dialog med fremmede Observeret ting om personer forskellige fra sig selv 42% 54% SIG FØRST: Det der karakteriserer biblioteket som mødested er altså dets kompleksitet: en række forskellige møder finder stedUformelle møder med venner, uplanlagte møder, virtuelle møder, organiserede møder med politikere, forfattere, osv. Biblioteket har altså potentialet til at igangsætte processer, der højner den brobyggende sociale kapital i samfundet…. Men er det rent faktisk også det der sker? Bliver der bygget bro/skabt social kapital?

Bibliotekets kompleksitet Bevæge sig mellem forskellige typer møder Bevæge sig mellem forskellige livs sfærer (nabo, studerende, borger) Deltage i møder med forskellig intensitet (integrationsperspektiv) Øget opmærksomhed mellem grupper, der ikke ligner hinanden

Hvilken type bibliotek vil man være? Det klassiske bibliotek Brugerne tilpasser sig biblioteket Brugerne følger bibliotekets regler eller finder et andet sted at være Nul tolerance overfor uro Personalet arbejder med udgangspunkt i deres faglige ressourcer Det sociale bibliotek Biblioteket har en social forpligtelse og lægger vægt på alternative tilbud Sætter læringsprocesser i gang (lærer fra sig om dialog, regler og overholdelse af disse) Personalet har en social forpligtelse Åbent/frit sted, der rummer uro Bibliotekets nye kompleksitet og de mange nye funktioner, rejser selvfølgelig også spørgsmålet om hvilken rolle biblioteket gerne vil have i samfundet og hvilken type bibliotek man gerne vil være. Groft sagt kan man overordnet set skelne mellem to typer af biblioteker: det klassiske og det sociale Det sociale bibliotek har et ENORMT POTENTIALE som katalysator og forvalter af brobyggende social kapital – men det kræver at man som bibliotek arbejder aktivt for at det er sådan et type sted man gerne vil være og at man også som bibliotekarer kan rumme funktioner, der ikke nødvendigvis kun tager udgangspunkt i ens faglighed.

Det sociale bibliotek Biblioteker med tilstrækkelige ressourcer , kreativitet ifht nye tilbud og engagement i lokalsamfundet kan bidrage med en rigdom af ressourcer  et gratis lokalt mødested med den nyeste informationsteknologi, viden, ejerskab og tillidsforhold folk imellem Biblioteker KAN spille en nøglerolle i opbygningen af stærke lokalsamfund med en høj grad af brobyggende social kapital

Vi vil gerne vide mere… Samarbejde med Gentofte Bibliotekerne Projektet skal afdække bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital blandt dets brugere Projektet skal udvikle metoder så bibliotekerne selv kan måle på den sociale kapital og identificere indsatsområder til at højne social kapital

TAK! slr@rso.dk www.rso.dk