læring 0-2 Kvalitet i læring 0-2 Danske forhold - hvad ved vi? Social baggrund ses tidligt i børnenes læring Danmark klarer sig godt i international benchmarking på makroniveau (UNICEF, 2008, Lien Foundation, 2012) Vi kender meget lidt til (proces)kvaliteterne af danske dagtilbud Perspektiver for udvikling af 0-2 års området

Læring 0-2 Børns udvikling er en proces, hvor modning og læring bliver integreret. Barnet modnes i takt med den biologiske udvikling, mens læringen bliver til i barnets interaktion med miljøet omkring det. En stor del af den menneskelige udvikling er knyttet til læringsaspektet. Læringsmiljøet er den erfaringsmæssige kontekst, hvor udviklingen finder sted og omsorgen er fundamentet. Man kan tænke omsorgen i et hierarki af forskellige omsorgsfunktioner fra de helt basale, der vedrører mad, tøj, søvn, hvile og trøst til de højeste omsorgsniveauer, der drejer sig om barnet får mødt sine behov for at blive stimuleret og udnytte sine læringspotentialer Familien og vuggestuen/dagplejen er det lille barns vigtigste læringsarenaer i forståelsen af konteksten og samspillets betydning for barnets udviklingsmuligheder.

Læring 0-2 Børn udvikler sig og lærer bedre (højere IK og bedre sproglig udvikling) Jo mere voksne engagerer sig i børnene (Hart og Risley1995). Hvordan voksne kommunikerer og interagerer med børn i samspil fra den helt tidlige barndom og med de fysiske læringsmiljøer er utvivlsomt helt essentielt for børns læring og udvikling i en bredere forstand (Roulstone 2011) Fra den helt tidlige barndom lægges investeringer i barnets fremtidige lærings- og udviklingsmuligheder gennem kvaliteten i samværet mellem forældre og børn. “More able and engaged parents produce better children.”

I studier har man observeret interaktioner mellem 6-12 uger gamle babyer og deres mødre (Murray, Trevarthen, Stern) og vist, hvordan det lille barn kommunikerer, samspiller, og dermed etablerer en forventning om samspil, der viser, hvilke erfaringer barnet har med fra det tidlige samspil. Barnet viser positive følelser, når det har ansigtskontakt og kommunikerer med moderen gennem positiv aktivitet med tunge og åben mund og gestik. Når moderen ikke viser tegn på kontakt, så viser barnet tegn på ubehag. Barnet forventer samspil med moderen eller bestræber sig på at genetablere det samspil det forventer.

Allerede i det tidlige samspil og i kommunikationen mellem barnet og omsorgspersonen benyttes en grundlæggende dialogstruktur (Rye, 2002).

Tilsvarende studier af tidlige samspil mellem babyer og depressive mødre, viser, at disse tidlige erfaringer har konsekvenser for barnets udviklingsmuligheder (Murray, 1991). Ekstrem tilbagetrækning og undvigende adfærd ses hos 8 uger gamle babyer med depressive mødre (Murray 1980, 1983).

Læring 0-2

Der er omfattende evidens for, at ustabile samspilsmønstre signifikant er associeret med senere psykiske vanskeligheder og forstyrrelser (Rutter, et al. 2009). Nyere studier i Skandinavien viser, at forekomsten af psykiske vanskeligheder og forstyrrelser er lige så høj i den yngste aldersgruppe som hos de ældre børn, og at der er relativ høj stabilitet over tid (Skovgaard & Landorph, 2008; Moe & Mothander, 2010). Risiko for forstyrret udvikling er størst i familier, hvor der er mange risikofaktorer til stede.

Kvalitet 0-2 Nogle af de begreber der i forskningslitteraturen peges på i forhold til at forstå samspilsprocesser som fører til optimal udvikling for børnene er ifølge Dalli et al. intersubjektivitet, gensidigt engagement og tilknytning (Dalli et al., 2011, p. 67,68, 69). Også Pianta & Hamre (2009) understreger med henvisning til Ainsworth, Blehar, Waters, & Wall (1978); Bowlby (1969) og Pianta (1999) at teorier om tilknytning er vigtige for forståelsen af samspilet betydning for børns udvikling.

Intersubjektivitet Begge parter skal være opmærksom på den andens opmærksomhed, og begge parter skal forstå den andens intention. Det betyder at barnet ikke bare skal sætte sig i den voksnes sted, men også sætte den voksne i sit sted; ”Jeg ved at du ved at jeg ved eller jeg føler at du føler at jeg føler”.

Kvalitet i læringsmiljøet 0-2 Vidende pædagoger + optimale struktur variable + støttende miljø for pædagoger, børn og forældre => optimalt pædagogisk samspil => optimal udvikling for børnene (Dalli et al, 2011, p. 154 Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I., with Buchanan, E.,

Dalli et al. sammenfatter kernen i højkvalitets 0-2 års dagtilbud (Dalli et al, 2011, p. 148) i følgende kvalitetskriterierne som både indeholder strukturvariabler og procesvariabler: En voksen til tre børn er ideelt. En voksen til fire børn er ok Kvalificeret personale med viden om aktuelle teorier om 0-3 årige børns læring og udvikling Adgang til løbende faglig udvikling fra specialister på området Voksne som er gode til at skabe et roligt miljø og en stressfri rytme for dagen Voksne som har en respektfuld tilgang til børn, og som anskuer børn som kompetente og aktivt bidragende i hverdagen En indretning som både tilbyder støjfri ro og fordybelse og plads til energifyldt leg og udfoldelse Gode hygiejneforhold og mad der styrker børns velbefindende Favorable arbejdsbetingelser (løn, status, kvalifikationer, videreudvikling etc.) Forskerne understreger videre, at undersøgelser enslydende viser, at kun høj kvalitets dagtilbud (voksen-barn ratio på 1:3, små børnegrupper og kvalificeret personale) giver børn et udviklingsfortrin (Dalli et al, 2011, p. 151).  

Forskning viser, at de ansatte i daginstitutioner synes at være bedre i stand til gode samspil med de lidt ældre børn (Phillipsen m.fl. 1997), og dermed overser de deres væsentlige betydning for de mindre børns udviklingsmuligheder. Tilsvarende fandt NICHD studiet (1996), at relationer mellem de mindre børn og personalet i mange tilfælde var for ringe. Fra Holland fandt Deynoot-schaub og Riksen-Welraven (2008) tilsvarende i en sammenligning af omsorgen der blev givet til børn, når de var 15 og 23 måneder, at omsorgskvaliteten øges, når barnet bliver ældre. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om omsorgen for de yngre børn er tilstrækkelig. Degotardi (2010) fandt, at personalet ikke var gode til at bruge de daglige rutiner til sensitivt samspil.

Danske forhold – hvad ved vi? Social baggrund ses tidligt i børnenes læring Hvis forældrene er lavt uddannede, så er der øget risiko for tidlig fødsel, spædbørnsdødelighed, lav fødselsvægt, overvægt, lægelige diagnoser, langvarig sygdom, symptomer, dårlig funktionsevne, tilskadekomst og lav trivsel. Uligheden forstærkes i de tidlige samspil mellem forældre og børn. Det er ikke selve indkomsten, der har betydning, men kvaliteten i samværet mellem forældre og børn. Familier med lav indkomst kan godt investere meget i deres børn. Sowell (1994), Charney (2004), Masten (2004). Det er det hjemlige uformelle læringsmiljø, der skiller.

Danske forhold – hvad ved vi? Forældrenes uddannelsesniveau: Sandsynligheden for, at et treårigt barn har brug for ekstra sproglig støtte er større jo kortere uddannelse forældrene har. Køn: Drenge har oftere brug for en særlig sprogstimulerende indsats. De treårige drenge er overrepræsenteret i gruppen af børn med behov for særlig indsats Etnicitet: Sammenlignet med etnisk danske børn har treårige børn som er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier særlig indsats og fokuseret indsats. – Familiernes arbejdsmarkedstilknytning: børn, hvor mor eller far modtager offentlig overførselsindkomst, har større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier der rummer henholdsvis børn med behov for en fokuseret indsats og børn med behov for en særlig indsats (Danmarks Evalueringsinstitut, 2010). Børn med svag social baggrund er i højere grad problemdefinerede allerede ved indgangen til skolen . Konflikter med læreren, konflikter med kammerater, koncentrationsproblemer, psykiske vanskeligheder (Social Arv, sammenfatning 2005. Socialforskningsinstituttet 05:10)

Danske forhold - hvad ved vi? Normeringen og personalets uddannelse har stor betydning for børnenes udvikling. især for drenge Børn med anden etnisk baggrund profiterer i særlig grad af stabilitet i personalegruppen (Bauchmüller, Gørtz, Rasmussen, 2011)

Danske forhold – hvad ved vi? Normeringer er vanskelige at opgøre (SFI, 2014) Tilsyneladende fald i voksentimer pr. barn i vuggestuer og børnehaver på 6-7% fra 2007-12. et fald der ligger i forlængelse af flere års nedgang (personale og børn i kommunernes dagtilbud 2l014) For at reducere omkostninger bygges større institutioner (nogle steder med op til 500 børn), og mindre institutioner lægges sammen. Dette bryder med den danske tradition for mindre daginstitutioner (Nøhr, Dalsgaard, Kloppenborg, Meldgaard, Bækgaard, 2012).

Vuggestuer og dagpleje Vuggestuebørn klarer sig bedre end dagplejebørn ved folkeskolens afgangsprøve, både i dansk (0,5 karakterpoint) og matematik (0,3 karakterpoint). Sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er signifikant højere (10 procentpoint) end den tilsvarende sandsynlighed for dagplejebørn. De positive effekter er særligt stærke for drenge (0,6 karakterpoint i dansk, 0,4 i matematik. 17 procentpoint højere sandsynlighed for at påbegynde ungdomsuddannelse efter 9. klasse) De positive effekter er særligt stærke for børn, hvis mødre har relativt lav uddannelse (0,7 i dansk; 0,4 i matematik; 18 procent ungdomsuddannelse).

perspektiver Tidlige indsatser Prænatal støtte til familien Netværksopbyggende aktiviteter Støtte og styrkelse af den moderføtale tilknytning Forældrenes evne til at rumme de følelser barnet aktiverer i dem Vuggestueeksperter Uddannelse, viden om små børn har stor betydning Ratio har stor betydning Gode fysiske forhold Professionelle voksne der viser forståelse for vigtigheden af samværet med børnene

Den sociale og kulturelle kapital Der er markante forskelle med hensyn til den kulturelle og sociale kommunikation i familier familiekulturen i bredere forstand, ser ud til at spille en afgørende rolle for børns udviklings- og læringsmuligheder fra den helt tidlige barndom (Social og ) Kulturel kapital har tilsyneladende stor betydning for lærings- og udviklingsmuligheder hos børn med ressourcesvaghed i familiebaggrunden. Nyere forskning tyder på, at forskelle i familiers økonomiske ressourcer kun i ringe grad forklarer uligheder i børns opnåede uddannelse, indkomst og helbred. Derimod forklarer forskelle i familiers kulturelle ressourcer langt hovedparten af ulighederne i børns socioøkonomiske position i voksenlivet” M.M.Jæger m.fl.