Skrivning i de store formater

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Progression i de større skriftlige opgaver:
Advertisements

Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
5 IT-didaktiske principper
Progression i samfundsfag
Struktur: ”Quiz og byt”
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lærerprofessionen.
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
- fortsat midt i en flekstid?
Arbejde i grupper med KIE-modellen
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe.
Brug blog i undervisningen og styrk skriftligheden Ved Balder Asmussen.
Observation af din/andres undervisning –
Karl Henrik Flyums model
Matematik. Matematik er et grundfag på 75 lektioner. Det er bestemt af de faglige udvalg indenfor de enkelte håndværksfag hvilke grundfag eleverne skal.
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Fagenes samspil november 2009
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe. Program Kort om portfolie Fordele ved portfolie og SUS generelt I et uddannelsesmæssigt perspektiv Etiske.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Kompetent til at støtte livet med kræft
Cooperativ learning - også kaldet CL
Faglig overgang – Næstved Gymnasium og HF Dansk. Formål Primært at løfte det faglige niveau for alle elever, og herunder også at bidrage til at udligne.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Hvordan lettes overgangen relevant
SIP 3 Når hele skolen er med: KLAR-PARAT-STUDIERETNING
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Lærerprofessionen.
Skriftlighed i biologi
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Problemformuleringer med matematik
Værkstedsundervisning
Stilladsering af det skriftlige arbejde i samfundsfag
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
Billedanalyse 7. årgang, dansk – Vi, LN, AH, LP Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Otg.dk Læring gennem spiludvikling kan fastholde flere Frank Villa og Claus Scheuer-Larsen, Odense Tekniske Gymnasium, SDE Design af digitale medier:
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
Studieområdet på hhx Præsentation af EVA’s følgeprojekt vedr. studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse på stx Konference om Studieretningsprojektet.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
WORKSHOP 2A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 20. oktober 2015.
Fra vidensdeling til produsage. De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Fra vidensdeling til produsage.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Omlagt skriftlighed i International Økonomi. Identificeret problem: Mange elever har svært ved at skrive samfundsvidenskabeligt. Frustrationer hos såvel.
Kurser der virker Akademimøde 26. oktober Hjemmeopgaven: Hvad er det vi vil have ud af kurset TRANSFER.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Program Kl. 9:15-10:30 Kl. 10:30-10:45 Kl. 10:45-12:00
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Naturvidenskabeligt grundforløb på Gladsaxe Gymnasium
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
At gøre karriere.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Dansk-historieopgaven
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Simulering af binomialforsøg
Parameterfremstilling og punktmængde
Enzymer og enzymreaktioner
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Skrivning i de store formater - Et par didaktiske overvejelser og spørgsmål

Tolkning af tre af fundene Der er stort læringspotentiale i skrivning i de store formater I skrivning i de store formater gør eleverne erfaring med skrivning som forskellige måder at studere på Fra projektopgaven til SRP’en sker et skifte i fokus fra det personlige til engagement i kundskab

Skrivning og læring Skrivning i længere formater kan bruges som redskab at knytte løse idéer og begreber sammen til konsekvent fremstilling og tænkning. Skrivning kan knytte den skrivende og faget sammen, hvis den skrivende kan identificere sig med opgaven. Dette betyder, at der med fordel kan skrives meget i fagene: stilladseringsøvelser, alternative skrivegenrer som formidlingsopgaver, tænkeskrivning mm. Herved kan eleven skrive sig ind i faget, afprøve og udvikle fagets diskurser.

Identificering og læring Ivanič’ Writing and Identity: Læring og udvikling finder sted i og med at den lærende finder mening i det, hun beskæftiger sig med. Identificering kan finde sted på flere niveauer, fx Identificering med indhold og emne Identificering med skriverrollen Jf. Jens’ og Sophias erfaringer fra projektopgaven frem til SRP’en.

Tre didaktiske udfordringer Overgang fra projektopgaven til de store skriftlige opgaver i STX Overgang mellem de tre store opgaver i STX Overgang fra traditionelle opgaver i faget til de store opgaver

Overgang fra projektopgaven til de store opgaver i STX Hvordan dannes der en overgang fra folkeskolens projektfaglighed til det almene gymnasiums projektfaglighed? Fra det almene gymnasiums projektfagligheds perspektiv kan der spørges: Hvilke former for faglighed er på spil i projektopgaven? Hvordan kan der sikres faglighed i projektopgaven? Fra folkeskolens projektfagligheds perspektiv kan der spørges: Hvilke muligheder for identificering stiller de større skriftlige opgaver i STX? Hvordan stilles opgaver i STX, som eleverne kan identificere sig med? Der ligger en didaktisk opgave i at gøre de større skriftlige opgaver i STX relevante for eleverne samtidig med, at det faglige fokus fastholdes Deweys klassiske tekst ”Barnet og læreplanen”: en ”psykologisk” didaktik, der tager udgangspunkt i barnets udvikling og selvrealisering og en ”logisk”, der tager udgangspunkt i fagets (indre) logik. Dewey foreslår en tredje vej, en mellemvej: en didaktik, der får fagets logik til at mødes med barnets udvikling. Det faglige skal være relevant for barnet, der omvendt udvikler sig i og med mødet med faget. Det relevante for eleven i en opgave kan – jf. Ivanic – ligge i flere forhold, ikke blot i det indholdsmæssige, men også fx i den rolle, som den skrivende indtager.

Overgangen mellem de tre store opgaver i STX Hvis skrivning i de store formater skal bidrage til den enkeltes skriver- og skriveudvikling, så er det vigtigt, at gøres og samles erfaring mellem opgaverne, også mellem de tre store opgaver på STX Hvorledes sikres denne erfaringsdannelse? Hvordan gøres læringspotentialet i de store skriftlige opgaver synligt for eleven? Anderledes spurgt: hvorledes sikres en progression for den enkelte elev i tre opgaver, der er stillet i forskellige fag og af forskellige lærere? For mange elever vil denne erfaringsdannelse formentlig ikke komme af sig selv – derfor vil det være oplagt, at der etableres læringsrum, hvor dette foregår

Overgang mellem de traditionelle opgaver i fagene og de store skriftlige opgaver Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de skrivehandlinger, som eleverne skal udføre i fagenes traditionelle opgaver, og de skrivehandlinger, som eleverne skal udføre i de store skriftlige opgaver Eksempel: ”Bestem en ligning for tangenten til grafen for …” ”Gør rede for Newtons metode til tangentbestemmelse og sammenlign den med …” Eleven vil ofte anvende forskellige stemmer i de forskellige opgaver Derved får og indtager eleverne forskellige roller i forskellige opgaver Beregner; eleven skal vise, at hun har læst og forstået Undersøger; eleven skal undersøge, udforske og vurdere Det vil være en oplagt didaktisk opgave og udfordring at træne disse stemmer og roller i den daglige undervisning