LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Danehofskolens værdigrundlag
Hjerterum og opsøgende funktion
Set i forældreperspektiv
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Introduktion til Sprogpakken
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Forældremøde X årgang.
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Inklusion i Børneinstitution Højme
Mad, Måltider og Pædagogik
Formålet med aldersblandede hold & rullende skolestart
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
LP-modellens Landskonference 2014 i Horsens
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
- Dagtilbuddets Fællesskaber
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Svendborg den 14. marts 2013.
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Hvad fuck kan vi bruge det til ?` Af Bo Goed Watson
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Gentofte Kommune Skolestart Børnehaveklasse er obligatorisk Skolestart og barnets alder - Børn der fylder 6 eller 7 år i 2014 skal starte i børnehaveklasse.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Præsentation af forårs-sfo
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Moderniseringsplaner Østerhøj. Der er opstillet tre resultatmål for projektet: At udarbejde fælles mål og visioner for skolernes fysiske rum Med afsæt.
Præsentation af egen institution En forudsætning for en konstruktiv erfaringsudveksling og sparring indenfor netværket er, at kendskabet til hinanden er.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
Program for Læringsledelse Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Afrunding ved Birgit Lindberg, dagtilbudschef.
Europæiske Kulturbørn Dansk inspirationsseminar
Forebyggelsesarbejdet i dagtilbud DB DB Topmøde 15. april 2016
Den pædagogiske læreplan
Pjece til forældre - parat til skole Skolestart august 2017
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Dagtilbudsreformen ”Stærke dagtilbud,- alle børn skal med i fællesskabet” Den styrkede pædagogiske læreplan Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
Alle børn med i idrætsfaget
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere konceptet, materialet og omsætning i pædagogisk praksis.

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Et projekt i Dagtilbud Gistrup, der skal understøtte sammenhænge i overgangen mellem børnehaven og skolen.

Organisering af daginstitutions området i Aalborg kommune Et dagtilbud består af 8-12 institutioner indenfor et område. Hver institution har en daglig leder – pædagogisk leder. Hvert dagtilbud har en område leder – dagtilbudsleder.

Dagtilbud Gistrup Dagilbud Gistrup er bestående af 8 institutioner. Tilsammen udgør de pædagogiske leder og dagtilbuds. lederen et lederteam Kerneopgaven i lederteamet er, at sikre udvikling og trivsel i hele dagtilbuddet indenfor de rammer, som er udstukket af Aalborg kommune.

Aalborg Kommune – Den gode overgang I Aalborg Kommune har der i flere år været et særlig fokus på inklusion i overgange. Fokus på overgangen fra børnehave til skole. Aalborg Kommune ønskede derfor projekter, hvor der skulle afprøves forskellige modeller for hvordan børnehaver og skoler i samarbejde kan støtte op om barnets læring.

Ledelsesstrategien bag projektet Én har en ide til et projektet. Dette præsenteres i teamet. Opbakning til projektet i lederteamet. Fælles beslutning omkring ansøgning. Prioritering af at bruge ressourcer på projektet.

Ansøgning om midler Vi ansøgte fik en bevilling på 200.000 til projektet. Vi indbød derfor vores to nærmeste skoler som samarbejdspartner i projektet. Når vi samarbejder og har samme materiale til rådighed i både skole og daginstitutioner, så kan vi understøtte børns muligheder for at opleve genkendelighed i læringsmiljøet i overgangen fra institution til skole.

Tidsrammen for projektet Vores projekt løber fra september 2014 og til september 2015. Projektet afsluttes med en evaluering med anbefalinger til det videre arbejde i Aalborg Kommunes øvrige børnehaver og skoler.

Hvorfor netop dette projekt? Vi ved fra forskningen, at der lægges et væsentligt fundament for barnets læring i de første leveår. Vi ved, at børn er i en tidlig alder er meget interesseret i at lære nye færdigheder både kropsligt og kognitivt.

Hvorfor netop dette projekt? Vi ved også, at børn er nysgerrige efter at forstå verden omkring dem, og når børnene skal motiveres har det betydning at læringsmiljøet omkring børnene netop pirrer og udfordrer dem. Tidlig indsats og motivation socialt såvel som fagligt i børnehaven, herunder også begyndende læsestimulering og talforståelse har stor betydning for barnets evne til at optage læring senere i livet (skolen).

Hvordan startede vi projektet op? Kick off dag for alle involverede medarbejdere, hvor materialet blev præsenteret og udleveret. Etablering af en fokusgruppe. Fokusgruppen er sammensat af en medarbejder fra hver institution, der i dagligdagen arbejder med førskolebørnene samt ledelses repræsentanter. Mødehyppighed i fokusgruppen er hver anden måned.

Formålet med fokusgruppen Inspirer og sparre med hinanden i forhold til at komme i gang med projektet. Mulighed for vidensdeling og refleksion over projektet. Dokumentation af projektet. Sikrer implementering af projektet.

Evaluering af projektet Vi har tilknyttet en konsulent fra Act2learn UCN, som skal være os behjælpelige med at dokumentere og evaluere projektet. Projektet ender ud med en folder med beskrivelse af projektet samt væsentlige lærings pointer.

Konceptet – læring, leg og bevægelse Materialet vi har indkøbt til alle institutioner og skoler vil netop understøtte et inspirerende læringsmiljø hvor leg, læring og bevægelsen er omdrejnings punkter. Fokus på barnets perspektiv og inddragelse i overgangen fra børnehave til skole.

Konceptet – materialet i praksis.

Konceptet / materialet – læring, leg og bevægelse. Materialet / konceptet til Læring, leg og bevægelse, svare til det, der er på billederne inkl. klistermærker til gulvene. Tal, bogstaver, farver, figurer m.m. Bevægelses-materiale. Sanse-materiale.

Materialet / konceptet i institutionerne ALLE børn i vores 8 institutioner har kendskab til materialet / konceptet inden skolestart: GENKENDELIGHED. INKLUDERENDE for børnene, at de i forvejen har kendskab til konceptet, når de senere møder det i skolen. LEGENDE LÆRINGS-KULTUR.

Leg, læring og bevægelse - med tal. Eksempel 1.

Læring, leg og bevægelse – med tal. Eksempel 2.

Konceptet - tilgængeligt og implementeret i institutionerne: Implementering Læring, leg og bevægelse Hvordan gøres konceptet/materialet tilgængeligt i institutionen? Hvordan implementeres konceptet/ materialet i institutionen? Refleksionsskema. Eksempler på legende læring.

Tilgængeligt i institutionerne. Konceptet placeres tilgængeligt for BØRN & VOKSNE. Klistremærkerne placeres i rum, der benyttes. Materialet anbringes gerne fordelt i institutionen.

Implementering / Refleksions-skema. Mål: Læring – inklusion. Middel: Legen /aktiviteten. Metoden: Pædagogens position. Niveau: Aldersgruppe Formidling: Pædagogens formidlingsform. Refleksion: Egen refleksion. Refleksion: Fokusgruppens refleksion.

Læring, leg og bevægelse – med geometriske figurer. Eksempel 3.

Læring, leg og bevægelse – med farver. Eksempel 4.

Tilgangen til læring. Tilgangen Legende læring - i læring, leg og bevægelse på gulv. Læring Små børn lærer ved at have hænder på læringen/eksperimentere ved at få sansemotorisk erfaringer. Leg Vejledt leg af den voksne bidrager og er betydningsfuld for barnets læring.

Læring, leg og bevægelse – med tal. Eksempel 5.

Læring, leg og bevægelse – med tal. Eksempel 6.

Læring, leg og bevægelse – med tal i fællesskab. Eksempel 7.

Hvordan kan vi se tegn for barnets læring? Børnene anvender tal og bogstaver i deres lege. Børn lærer af børn – en kultur, hvor legen til læring bliver bærende. Børns glæde ved at eksperimentere og lege med tal, bogstaver, farver, figurer m.v..

Læring, leg og bevægelse – med bogstaver. Eksempel 8.

Læring, leg og bevægelse – med bogstaver. Eksempel 9.

Spørgsmål ?

Når man er 3 år, og gerne vil være med! 

Tak for i dag!