Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Alle børn med i idrætsfaget

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Alle børn med i idrætsfaget"— Præsentationens transcript:

1 Alle børn med i idrætsfaget
Denne PowerPoint præsentation er tiltænkt forældremøder (og evt. møder med enkelte forældre). Formålet er at skabe refleksion, og at du som underviser kan forklare, hvordan du tilstræber at organisere og skabe læringsmiljøer, som får ALLE børn deltagende i idræt. Benyt den på klassens forældremøde eller giv den til klassens lærere, som kan tage udgangspunkt i den. Hvert slide skal læses som konkrete indspark til dit oplæg, men er også oprettet, således at du kan justere og ændre, så de matcher lige præcis din situation. Til dette slide kan du lave en præsentation af dig selv, hvorfor du deltager på forældremødet, og evt. at du er blevet inspireret af materialet fra Dansk Skoleidræts projekt ”Alle Børn med i Idrætsfaget”, og vil præsentere dine tanker om, hvordan du vil arbejde for, at alle børn deltager og lærer noget i idræt. Foto: Sonja Iskov Sådan gør vi på vores skole Støttet af Undervisningsministeriet

2 Fagformål i idræt Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. 1 2 På denne slide kan det betones, at i idræt skal ALLE elever opnå og arbejde med formålet for idræt. ALLE elever skal have mulighed for at udvikle sig og opleve glæde og lyst til at udøve idræt. Fagets formål understreger, at eleverne skal arbejde med fagets læringsperspektiver (og ikke kun med et fokus på at spille og lære en bestemt disciplin). Ligesom fagformålet betoner – som det eneste fag i folkeskolen – at eleverne skal udvikle forudsætninger for at indgå i et forpligtende fællesskab. 3

3 Viden om inklusion i idræt
Deltagelse i inkluderende idrætsundervisning påvirker hele fællesskabet, så børn med særlige behov forbedrer deres sociale færdigheder og oplever kompetence, mens de resterende børn udvikler forståelse og evne til at støtte deres klassekammerater med særlige behov. Deltagelse i idræt og fysisk aktivitet som en del af et fællesskab (fx klassen) har stor betydning for børns mentale sundhed og livskvalitet Både fysisk og kognitivt funktionsnedsatte forbedrer deres tro på, at de kan håndtere deltagelse i idræt og sociale aktiviteter igennem idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet og motorisk træning kan forbedre børn med og uden kognitive vanskeligheders koncentration og evne til at indgå i undervisningen. Ved deltagelse i idræt oplever børn med særlige behov at være synlige på en positiv måde, og de færdigheder som udvikles igennem idrætsdeltagelse er en vigtig forudsætning for deltagelse i sociale sammenhænge. Vælg de fordele ved inklusion i idræt, du synes, er passende til dit oplæg. Du kan finde flere fordele samt betydningen for børn med enkelte diagnoser (fx ADHD, autismespektrumforstyrrelser og multipel sclerose) i Faktaarket på Kilde: Dansk Skoleidræts Faktaark om idræt for børn med særlige behov

4 Undervisningsformer 1 2 3 Benyt dette slide til at oplyse og forklare, at i undervisningen vil der til forskellige tider forekomme forskellige konstellationer af eleverne. Alt efter mål og indhold for undervisningen, vil de tre undervisningsformer blive anvendt. Inklusion er ikke en konstant tilstand. Det vil være utopi at stræbe efter konstant tilstand af inklusion. Virkeligheden/hverdagen er en blanding af disse tre situationer, hvor målet er at arbejde hen mod inkluderende læringsmiljøer (Tine B. Fiske 2017). Eksempler på anvendelse af de tre undervisningsformer: 1: Alle elever er med i aktiviteten, men der laves særlige tilpasninger til den enkelte elev ved behov. I fangelege får elever fx ”en forlænget arm” (et skumrør) eller en elev får lov at være fanger i længere tid, så alle har mulighed for at indgå i den fælles aktivitet. 2: En gruppe elever laver en aktivitet et sted i lokalet, hvor de er adskilt fra den store gruppe, men de befinder i samme lokale og arbejder mod samme mål. Det kan fx være en lignende leg med færre deltagere eller et spil på en mindre bane. 3: Enkelte elever øver sig i et andet lokale adskilt fra den store gruppe. De kan fx øve forskellige roller i en fangeleg, taktik i et boldspil eller øvelser til kropsbasis. De øver sig med henblik på at kunne lave aktiviteten i den store gruppe på sigt, og der arbejdes mod samme mål.

5 Alle er lige – men ikke ens
Et billede på hvordan funktionsnedsættelsen kan opleves som et eventuelt handicap. Billedet skal lægge op til refleksion. Mulige underspørgsmål: Skal alle børn kunne det samme? Skal alle børn have samme mål? Hvad kan vi bruge forskellene til? Hvordan skabes lige forudsætninger?

6 Debat Hvilken indstilling har jeres børn til idræt?
Hvordan bakker I som forældre op om jeres barns deltagelse i idrætsundervisningen? Taler I derhjemme om, hvad der er sket i idrætsundervisningen (i lighed med andre fag)? Hvilke forventninger har i til idrætslæreren? Hvordan sikrer vi (forældre og skole) i fællesskab, at alle børn oplever en god idrætsundervisning? Mulige spørgsmål til at åbne op for en debat omkring idrætsfaget – anvend de spørgsmål, du finder relevant og fjern de resterende.

7 Alle er lige – men ikke ens
Benyt billedet til at sætte fokus på og forklare, at i undervisningen kan du som lærer skabe undervisningssituationer, som kompenserer vha. forskellige rekvisitter og forskellige metoder/rammer for at opnå, at ALLE elever kan deltage. På den måde er de alle lige – selvom de ikke er ens. Billedet kan lægge op til refleksion med spørgsmålet: Hvordan skabes lige muligheder i idrætsfaget? Muligt svar sat op i en ligning: Funktionsnedsættelse + Kompensation = Lige muligheder Hvis der ikke kompenseres, vil eleverne opleve deres funktionsnedsættelse som et handicap: Funktionsnedsættelse + barriere = handicap.

8 Vilkår for deltagelse Deltagelse Personlige resourcer Omgivelser
og rammer Deltagelse Modellen kan benyttes til at anskueliggøre vilkårene for idrætsundervisningen for forældrene. Modellen illustrerer, at Omgivelser og Aktivitet, (i nogen grad) kan være de variable faktorer, du kan regulere på. Mens Forudsætninger og Personlige ressourcer er de faktorer, som ikke (umiddelbart) kan ændres. Men tilsammen skaber de elementerne, som er tilstede i undervisningen, og som skal balanceres, så ALLE elever oplever muligheden for at deltage. Aktivitet og indhold Forudsætninger

9 Frit slide Her kan du selv fylde indhold på, fx
Indhold i undervisningen/årshjul Min tilgang Regler i idræt (fx fritagelse, omklædning, bad, osv.) Andet Udfyld selv dette slide.

10 Alle børn med i idrætsfaget tilbyder idrætslærere en række materialer og værktøjer, der understøtter deltagelse og trivsel for alle børn. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet. Partnere i projektet er Dansk Skoleidræt, Parasport Danmark, Videnscenter om Handicap, Rævebakkeskolen og Byskovskolen.


Download ppt "Alle børn med i idrætsfaget"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google