Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole Skolens udvikling:  Pædagogisk  Organisatorisk  Bygningsmæssigt Udviklingsperiode 05/06 – 06/07.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Alle børn skal være del af fællesskabet
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
V ELKOMMEN TIL ÅRSMØDE Kollerup Skole Tirsdag d. 11. juni 2013.
Lærerprofessionen.
Principper Stenmagle skole
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Asminderød Skole – en rummelig og fleksibel skole
Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole
- fortsat midt i en flekstid?
Skolereform august 2014………………
Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole
Dyssegårdsskolens kommende organisering
Skolebestyrelsen  7 forældrerepræsentanter  2 medarbejderrepræsentanter  Alle skal udfylde en tavshedserklæring  2 elevrepræsentanter  Alle har stemmeret.
Evalueringskulturen på
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
HØJELSE SKOLE.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
- Hvad kan I forvente som forældre?
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole 07/08 – 09/10 Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Digitaliseringsstyrelsen
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Sunds skole Evaluering
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
- ”JPCK den 2. ”bølge” efter Skole-It”
Kursusaften for nyvalgte skolebestyrelser 21.november 2012.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Mørdrupskolens ønsker til ”de 122 millioner” Udredning vedr. folkeskolen (forbedring af læringsmiljøet på folkeskoleområdet). I forbindelse med vedtagelsen.
Evaluering.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Årshjul Baggrund Indholdet i Årshjulet tager udgangspunkt i Folkeskolelovens § 44, stk. 1 som siger, at skolebestyrelsen har pligt til at føre tilsyn.
Præsentationens transcript:

Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole Skolens udvikling:  Pædagogisk  Organisatorisk  Bygningsmæssigt Udviklingsperiode 05/06 – 06/07

Baggrund: Folkeskolereform:  Fællesmål og Faste trinmål – Indskoling – Mellemtrin – Udskoling  Løbende elevevaluering  Specialundervisning – nye cirkulærer  Helhed og sammenhæng (skole – fritid)  IT – i folkeskolen. Lyngby-Taarbæk Kommunes udviklingsmål:  Ny Børne- og Fritidsforvaltning – Tværgående indsatsområder – Lønsumsstyring.  Den fleksible skole  Elevevaluering  Elevernes forskellige arbejdsformer, evalueringsformer og –værktøjer, IT-baseret kommunikation, videreudvikling af skoleledelse. De mange nationale og lokale udviklingstiltag på folkeskoleområdet fordrer en overordnet udviklingsramme for skolen. ”Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole” danner en sådan ramme for alle skolens udviklingstiltag.

Strategi:  Skolen opdeles i 3 afdelinger som svarer til folkeskolelovens faste trinmål.  Alle medarbejdere tilhører et, og kun et, afdelingsteam.  Afdelingens medarbejdere gennemfører Lyngby-Taarbæk Kommunes og Trongårdsskolens udviklingsmål i egen afdeling.  Skolen iværksætter årligt en række overordnede tværgående udviklingsmål, med det formål, at sikre sammenhæng i værdier, målsætning og pædagogik for hele skolen.  Ledelsen arbejder i team omfattende hele skolen. Teamet opdeler sine ansvarsområder i forhold til strukturen.  Skolens fysiske rammer tilrettes strukturen.  Alle tværgående funktioner udvikles i forhold til afdelingerne.

Udviklingsmodel Mellemtrinsafdeling Indskolingsafdelingen Udskolingsafdeling Kvalitetsudvikling Teamledelsen Fagsøjle-udvikling Evaluering

Pædagogik Skolens pædagogiske virksomhed lever op til folkeskoleloven, Lyngby- Taarbæk Kommunes vision og skolens målsætning. Trongårdsskolens grundsyn er, at hvert enkelt menneske er unikt, og at skolen kan rumme menneskers forskellighed. Trongårdsskolen udgør den fælles udviklingsramme, hvor mennesket kan udfolde sig i frihed og tryghed – med respekt for den enkeltes værdigrundlag. Skolen tilrettelægger derfor sin pædagogiske virksomhed med udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingspotentialer – både de faglige, de emotionelle og de sociale. Hele skolens dagligdag og virke afspejler dette værdigrundlag.

Organisation Udskolingsafdeling 10. Klasse center Udviklings- & kompetencecentre: Pædagogisk udviklingscenter Specialcenter Indskolings- afdeling: Undervisningsdel og fritidsdel Mellemtrins- afdeling Skolebestyrelse Teamledelse IT-strategi – Administration Teknik Pædagogisk udvalg Personaleudvikling

Fysiske rammer Mellemtrinsafdeling Hjemområder Indskolingshus Hjemområder - Fritidsdel Udskolingsafdeling Hjemområder 10.Klasse Center Teamledelsen Kreativt Center Special CenterNaturfagligt CenterPædagogisk Udviklingscenter

Indsatsområder 05/06 – 06/07  Fleksibel planlægning  Sammenhæng – værdier, målsætninger & pædagogik  Evaluering  IKT - udvikling  Fysiske rammer  Skole – Fritid – Skole  Den decentraliserede skole  Teamledelse – Skoleledelse i den fleksible skole

Fleksibel planlægning Mål:  At samtlige medarbejdere udvikler deres kompetencer, terminologi samt deres fælles arbejds- og medansvar i afdelings-, årgangs- og klasseteamene.  At skolen, afdelings-, årgangs- og klasseteam synliggør årets faglige, sociale og emotionelle mål i undervisningen for alle skolens interessenter.  At skolen sætter sig i stand til at gennemføre fleksibel planlægning på alle niveauer senest med start i skoleåret 06/07 (afskaffelse af grundskema). Handling 05/06:  Der udarbejdes et grundskema for hver afdeling. Grundskemaet danner udgangspunkt for skoleårets planlægning ifh. til ressourceforbrug, fordeling af timer fagene imellem, samt skoledagens længde.  Antallet af perioder uden grundskema fastlægges til 20 uger for alle afdelinger.  Afdelingsteamet planlægger pædagogisk praksis i fællesskab, herunder holddeling, anderledes uger mv. Teamkoordinatorerne udarbejder forslag til fagenes fordeling i relation hertil.  Alle årsplaner offentliggøres på skoleporten for skoleåret 05/06.  Organisationsformerne evalueres i årets løb og danner baggrund for det følgende års fleksible planlægning. Handling 06/07:  Fleksibel planlægning gennemført – der arbejdes i selvstyrende team, uden grundskema med årsnormer og faglokaleskemaer.  Pæd. udvalg udarbejder forslag til udvikling af teamsamarbejde  Pæd. udvalg udarbejder retningslinier for teamkoordinatorernes arbejde.  Der udarbejdes ny procedure for fagfordeling  Der arbejdes med nye modeller for ressourcetimernes anvendelse

Sammenhæng – værdier, målsætning & pædagogik. Mål:  At fastholde den afdelingsopdelte skole, som én sammenhængende organisation med fælles forståelse af værdier, målsætninger og pædagogik. Handling:  Der planlægges et antal udviklingssamlinger i løbet af året, som relaterer sig til skolens indsatsområder. Pæd.udv. indsamler forslag og på denne baggrund fastlægger emnerække, planlægger og sørger for at samlingerne bliver gennemført. Pædagogiske dage/weekender kan indgå i forløbene. Det tilstræbes at formålene med kvalitetsudviklingen indeholder såvel faglige som sociale og emotionelle mål.  Pæd. udvalg udarbejder årsplan for såvel kvalitetsudvikling som lærermøde.  Afdelingskoordinatorer mødes og udveksler erfaringer, udarbejder skema- og aktivitetsoversigter. Kvalitetsudviklingens mål:  At forberede skolen på at blive en fleksibel organisation i skoleåret 06/07.  At vi har en fælles kultur og fælles sprog; så den enkelte medarbejdere ved, hvad der forventes.  At medarbejderen har gjort sig klart, hvilken undervisning, der foregår på de andre afdelinger, og hvordan vi overdrager elever ved afdelingsskift.  At kunne beskrive elevernes faglige, sociale og emotionelle udvikling ved afdelingsskift. Handling:  Pæd. udvalg udarbejder plan for udvikling af fagudvalgsarbejdet – indhold og struktur.  Fagudvalg udarbejder forslag til faglige retningslinier for elevoverdragelse ved afdelingsskift.  Pæd. udvalg udarbejder forslag til retningslinier for og organisation af elevoverdragelse ved afdelingsskift.

Evaluering Mål:  At opbygge en fælles evalueringskultur for alle områder af skolens arbejde.  At udarbejde et overskueligt og forståeligt evalueringssystem som understøtter medarbejdernes og skolens målsætnings- og dokumentationsbehov.  At foretage løbende elevevaluering så den indgår som en naturlig del af det daglige arbejde.  At foretage elevevaluering i samarbejde med forældrene. Handling:  Der gennemføres en årlig klassekonference for alle klasser, hvor ledelse og klasseteam drøfter årsplan, teamsamarbejde samt den enkelte elevs faglige, emotionelle og sociale udvikling.  For 3. og 6. klasse indføres ekstra klassekonference ved overgangen til ny afdeling. Pæd. udvalg udarbejder plan herfor.  Der gennemføres to årlige elevsamtale, hvor fokus er elevens sociale og emotionelle udvikling.  Skolen gennemfører fortsat kompetenceudvikling, hvor medarbejderne drøfter elevevaluering herunder tests, måling, vurdering, elevsamtaler og uddannelsesplaner.  I årsplanen præciseres, hvordan elevevalueringen vil foregå.

IKT - udvikling Mål:  At gøre skolen offentlig for brugere og borgere, både hvad angår undervisningens organisering, indhold og mål, men også skolen som organisation.  At fremme kommunikation og demokrati ved hjælp af IKT.  At IKT integreres i den daglige undervisning.  At alle medarbejdere opnår indsigt og færdigheder i at forberede, gennemføre og efterbehandle undervisningen i alle skolens fag, samt at kommunikere ved hjælp af IKT.  At eleverne opnår international orienterings- og kommunikationsevne.  At al administration og informationsudveksling hovedsagelig udføres på IKT.  At skabe et bedre skole/hjem samarbejde.  At alle medarbejdere kan få en opkobling hjemmefra. Handling:  IKT materialet gennemgås og optimeres i alle lokaler.  Antallet af lærerarbejdspladser forøges – konferencen omdannes til at kunne imødekomme dette mål.  Antallet af elevarbejdspladser forøges i datalokalerne.  I 3.kl. påbegyndes uddannelse af eleverne til at kunne tage junior PC - kørekort  Medieplanen danner udgangspunkt for progression af IKT arbejdet.  IKT vejledere gennemarbejder elevintra i 05/06 medhenblik på at beskrive kravene i forhold til at kunne implementere disse.  IKT vejledere udarbejder mål og handleplaner på området – herunder kurser i relevante programmer.

Fysiske rammer Mål:  At skolens fysiske rammer skal være tidssvarende og leve op til skolen pædagogiske og organisatoriske målsætninger. Handling:  Skolen arbejder for at øge antallet af tidssvarende lærerarbejdspladser.  Skolen arbejder på at lave rimelige mødefaciliteter.  Skolen indretter MU2 til fremtidens klasselokale.  Skolen nedsætter et lokaleudvalg som skal stille forslag til indretning af skolens nye indskolingshus.

Skole – Fritid – Skole Mål:  At undervisningsdelen og fritidsdelen opleves som ét integreret udviklingstilbud – med forskelligt indhold – for skolens elever. Forældrene skal opleve sammenhæng i pædagogik, social ramme og individuel indsats overfor det enkelte barn.  At samordne og integrere alle ressourcer på området, med det formål at placere opgaveudførelse der hvor den udføres mest hensigtsmæssigt, og med det personale som har den fornødne kompetence og uddannelse.  At skolen fortsat udvikler skole/hjem samarbejdet i relation til målene. Handling:  Skolen arbejder på at bygge et indskolingshus, hvor de fysiske rammer understøtter udviklingstilbuddet for både undervisning og fritid.  Der afsættes de fornødne ressourcer til samarbejde mellem medarbejderne.  Der arbejdes efter fælles normer for konfliktløsning (trin for trin).  Pædagogiske dage/weekender bør omfatte alle medarbejdere.

Den decentraliserede skole Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet at gennemføre lønsumsstyring for skolerne pr. 1/1-07. Mål:  At Trongårdsskolen organisatorisk og ledelsesmæssigt er i stand til at håndtere skolens ændrede vilkår.  At skolens principper tager udgangspunkt i den af kommunen fastlagte økonomiske model.  At skolen sikrer, at der er overensstemmelse mellem mål og krav samt ressource. Handling:  Teamledelsen skal inden udgangen af 05/06 have oparbejdet tilstrækkelig kompetence i lønsumsstyring.  Teamledelsen sikrer, at de nødvendige værktøjer – herunder it-programmer – er til rådighed, samt at hele teamledelsen kan anvende dem.  Teamledelsen sikrer, at skolebestyrelsens principper for budget og ressourceanvendelse er besluttet inden marts 06.  Trongårdsskolen søger indflydelse på kommunens beslutningsproces og modelfastlæggelse i videst mulig omfang, herunder forsøger at blive pilotskole på projektet.

Teamledelse – Skoleledelse i den fleksible skole Mål:  At videreudvikle Trongårdsskolens ledelse til en teamledelse, med samme overordnede mål – én fælles ledelse af den fælles opgave: ”Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole”.  At kunne vejlede og udvikle skolens afdelings-, årgangs- center- og klasseteam kvalificeret.  At udarbejde og implementere tilsvarende arbejdsfællesskab.  At tydeliggøre og implementere opgavefordelingen – både de fælles og de individuelle, som understøtter målene.  At sikre at teamet og den enkelte leder besidder den fornødne kompetence i relation til opgaven. Handling:  Teamet gennemfører ekstern og intern evaluering ultimo 06/07 med henblik på videreudvikling af teamets kompetence, ansvars- og opgavefordeling.  Den enkelte afdelingsleder gennemfører Lyngby-Taarbæk Kommunes og skolens udviklingsmål for eget område i samarbejde med teamet.  Teamet udvikler en ressourcefordelingsmodel som er tydelig og gennemskuelig, og som står i relation til mål og krav for de enkelte områder. Modellen danner grundlag for bestyrelsens budgetbehandling.