AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet 28.11 2006 Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AGWAPLAN konceptet Skejby, den 30/ ved
Advertisements

Oplandsmøde 22/ v/ Helge Kjær Sørensen
Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
AGWAPLAN Betalingsmodel - sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling •baggrund •den engelske model •erfaringer fra AGWAPLAN •oplæg og debat.
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Kitty Sommer – DANCORE - temadag
Orientering om Vandrammedirektivet
Hører byplanlægning og eksport sammen?
Vandmøller og vandplaner
Fremtidens ledelse af en kulturvirksomhed
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DISPOSITION: Krav til RUP Refleksioner over RUP RUP og Region Sjælland DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN – Disposition.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Regulering efter vandrammedirektivet
Status på den geografiske infrastruktur Geoforum København d. 20/
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Den bæredygtige landsby
Fremtidens regulativer Envina-møde oktober 2014
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
LIFE Kommunikationsstrategi
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Grunde til at jeg elsker dig
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.

Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
AGWAPLAN Kommunemøde 31. august 2006 Side 1 · · LIFE Formidlingsaktiviteter lokalt Kommunemøde august 2006 Århus Amt Eike Stubsgaard.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
AGWAPLAN Ledermøde den 16. april 2007 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål Irene Asta Wiborg, Landscentret.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvor langt kan man nå med frivillige virkemidler?
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Præsentationens transcript:

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 2 · · Disposition  Lov om Miljømål. En udfordring, der kræver nye samarbejdsrelationer?  Hvad er AGWAPLAN?  Geografisk tilgang til indsatsområder  Integreret miljø- og produktionsrådgivning  Case story Norsminde Fjord  Snitflader mellem AGWAPLAN og Lov om Miljømål

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 3 · · Udfordringer for miljømyndighed og landbrug Forskellige mål (produktion og miljø) Manglende miljø i landbrugets rådgivning Manglende vidensdeling mellem landbrug og miljømyndigheder Manglende samarbejde mellem landbrug og miljømyndigheder Manglende struktur på oplandsniveau i landbruget

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 4 · · AGWAPLAN  EU LIFE-miljø projekt  Budget 15 mio kr. 

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 5 · · Vision og strategi i AGWAPLAN  Vision: forbedret samarbejde mellem miljømyndigheder og landbrug for lettest at nå produktions- og miljømål  Strategi: Øget information, rådgivning og involvering af landmænd. Finde fælles mål.

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 6 · · Aktiviteter i AGWAPLAN  Definere miljømål for 3 vandområder  Modelberegne tålegrænser for tilførsel af N og P fra oplandene og landbrugets bidrag  Vurdere N og P-tab fra mark, landbrugsbedrift og opland med forskellige metoder og forbedre metoder  Etablere GIS datainformationssystem om landbrug og miljøforhold  Sociologisk undersøgelse  Udvikle en manual om god landbrugspraksis og virkemidler  Integreret rådgivning af 22 landmænd  Effektvurdering økonomisk og miljømæssigt  Samarbejde og formidling nationalt og internationalt.

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 7 · · Stat fra 2007 KommuneLandbrugs- organisationer Landmænd Basisanalyser og overvågningsprogrammer PL Idéfase, oversigt, arbejdsplan 2007 PLInput Høringsperiode 2008 PLInput Endelige vandplaner i 2009 PL Projektperiode Input Høringsperiode 2010 Input Endelige handleplaner 2010 Handling Lokalmøder Arbejdsgrupper Rådgivning Markvandringer Finde løsninger på bedriftsniveau og oplandsniveau

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 8 · · Vand- og naturplaner  Nært samarbejde mellem staten og kommuner og andre interessenter - medejerskab  Høj detaljeringsgrad  Staten skal have meget konkrete udmeldinger, hvis kommunerne og landbruget skal kunne handle  Forudsætning: Faglig viden og kendskab til de enkelte områder i staten og kommunerne

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 9 · · Samarbejde mellem miljømyndighed og landbrug  Ejerskab Kendskab ___________ Accept ______________ Motivation ____________________ Handling Information Dialog Involvering

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 10 · · Områdetilgang Miljømål på oplandsniveau Rådgivning og planlægning fra Statens Miljøcentre Målgruppe: Lokale og regionale landboforeninger Tidsramme: Krav på bedriftsniveau Rådgivning og planlægning fra Kommunerne Målgruppe: Landmænd Tidsramme:

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 11 · · 3 projektområder i Østjylland

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 12 · ·

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 13 · · Uoptimale produktions- og miljøbetingelser Miljøkrav uden samarbejde

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 14 · · Optimale produktions- og miljøbetingelser Miljøkrav med samarbejde

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 15 · · Markoverskud af kvælstof i opland. Normtal for høstudbytte og registerdata for gødskning

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 16 · · Reduktionspotentiale for N mellem rodzone og vandløb

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 17 · · Samarbejdets svære kunst ?

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 18 · · Landbrugskonsulenten i fokus

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 19 · · Norsminde Fjords opland Fjordareal 1,9 km 2, oplandsareal 101 km 2 EF-fuglebeskyttelsesområde Vildtreservat A-målsat i regionplan. Målsætning ikke opfyldt

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 20 · · Naturtilstand i lavvandede fjorde og scenarier for Norsminde Fjord.  Historiske data om dyr og planter  Undersøgelser i fjordbunden  Modelberegninger ud fra naturvandløb

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 21 · · Tilførsel af kvælstof til Norsminde Fjord nu og ved målsætning – 50% reduktion Kvælstoftab til fjord Nu (129 tons N/år) Tab fra landbrug nu: 45 kg N/ha *) Mål (65 tons N/år) Max tab fra landbrug: 22 kg N/ha *) Opgørelser (Daisy og CTtools overskud)

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 22 · · Konklusion: Hvad kan vi bruge Agwaplan til i forhold til Lov om Miljømål?  Tidlig inddragelse af kommuner og landbrug i samarbejdet om Lov om Miljømål  Opstille indsatsmål via geografisk tilgang og indsats i deloplande  Forbedre det faglige beslutningsgrundlag for vand- og indsatsplaner  Udvikle et rådgivningskoncept til landbrug og miljø  Lettere implementering i forhold til landbruget. Mindre kontrol  Forbedret og forpligtende samarbejde mellem miljømyndighed og landbrug fremover

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 23 · ·